AC-fuldmægtig til arbejdet med tuberkulose-strategien i Grønland (24-106)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Udlandet

Vi søger en faglig stærk nøgleperson til at koordinere og understøtte arbejdet med Tuberkulose-strategien i Grønland.
Kan du bevare overblikket og medvirke til at få projekter godt i mål? Er du fleksibel og vil du være med til at arbejde for Sundhedsvæsenet i Grønland, så har vi brug for dig og dine kompetencer.

Tiltrædelse 1. maj 2024 eller efter aftale.

Vi søger en selvstændig akademisk medarbejder med interesse for at deltage i og bidrage til bekæmpelsen af tuberkulose (TB) i Grønland.

Om stillingen

Stillingen er placeret i Medicinsk Område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor du vil få en grundig introduktion til organisationen.

Din nøglefunktion bliver at sikre Sundhedsvæsenets opfyldelse af mål og strategier for TB-bekæmpelsen i Grønland. Du vil indgå i tæt samarbejde med Sundhedsvæsenets ansvarlige TB-sygeplejersker og læger, hvor din hovedopgave bliver at bidrage til koordinering og udarbejdelse af en ny overordnet national strategi for bekæmpelse af TB i landet i et nært samarbejde mellem Sundhedsvæsenet, Landslægeembedet, Departementet for Sundhed og øvrige samarbejdspartnere. Dette sker blandt andet gennem planlægning og afvikling af møder samt kursusaktiviteter. Du skal også stå for fremtidig drift og opfølgning på TB-databasen.

Vi forventer, at du kan bidrage til at sikre fremdrift og afrapportering indenfor TB-området – såvel i forhold til sundhedsdata som for overholdelsen af de tildelte økonomiske rammer. Det er derfor vigtigt, at du har både økonomisk og statistisk indsigt til selvstændigt at kunne varetage dette. Herved vil du, med din faglige viden, udvikle dig til en kompetent sparringspartner for Medicinsk område.

Indledningsvis vil TB-området og opgaverne tilknyttet hertil optage en stor del af din tid, men på længere sigt vil der også kunne blive tale om andre opgaver.

Din profil

Du har en relevant lang videregående uddannelse, meget gerne med en sundhedsfaglig profil. Er du nyuddannet, kan du dokumentere relevante studiejob eller praktikforløb med erfaring fra såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser, og meget gerne i sundhedssektoren.

Som person er du struktureret, du arbejder selvstændigt og er god til at bevare overblikket over opgaver og fagområder. Du er god til at prioritere din tid og ved, at nogle opgaver kan løses med et hurtigt, kort og præcist svar, mens andre
opgaver har en tyngde og vigtighed, som kræver større omhyggelighed, præcision og dokumentation.

Vi tilbyder

Et spændende job med forskelligartede opgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor du skal bidrage til at videreudvikle projektarbejdet i Sundhedsvæsenet.

Vi sætter pris på en uformel tone, og at vi kan være gode kollegaer for hinanden - både socialt og fagligt. Vi ønsker os en kollega med ambitioner, godt humør og masser af energi.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=24-106

Startdato: 1. maj 2024
Ansøgningsfrist: 22. marts 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12-13
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Ledende oversygeplejerske Anne Birgitte Jensen på tlf. +299 53 89 01 efter klokken 12.30 dansk tid eller [email protected]
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Udlandet

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Udlandet
  • Fredag den 22. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Udlandet

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Udlandet over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Udlandet.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Udlandet over tid

Dato Alle jobs som øvrige
31. oktober 2024 120
30. oktober 2024 118
29. oktober 2024 118
28. oktober 2024 111
27. oktober 2024 115
26. oktober 2024 115
25. oktober 2024 107
24. oktober 2024 120
23. oktober 2024 120
22. oktober 2024 121
21. oktober 2024 121
20. oktober 2024 122
19. oktober 2024 123
18. oktober 2024 120
17. oktober 2024 122
16. oktober 2024 122
15. oktober 2024 116
14. oktober 2024 42
13. oktober 2024 44
12. oktober 2024 44
11. oktober 2024 45
10. oktober 2024 85
9. oktober 2024 85
8. oktober 2024 82
7. oktober 2024 127
6. oktober 2024 130
5. oktober 2024 129
4. oktober 2024 128
3. oktober 2024 125
2. oktober 2024 125
1. oktober 2024 124