Jobsearch.dk i dag
Få yderligere info om stillingen
Dette job er en del af portalens frie indhold.
⚡Se alle oplysninger om jobbet og få direkte adgang til udbyderens kontaktoplysninger.

Er du god til kram, nærvær og gummistøvler?

Greve Kommune, Greve

Få yderligere info om stillingen
Lunas Ark søger de helt rette pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter til vores børnehave. Kan du se dig selv i et nybygget dagtilbud, med fokus på udeliv, struktur og nærværende og omsorgsfulde, så håber vi du kigger denne vej.

Hos Lunas Ark søger vi en pædagogisk medhjælper eller assistent til en ny stue. Du bliver en del af et stort hus med masser af liv, engagement og faglig nysgerrighed – og du kommer ind på et spændende tidspunkt, hvor vi sammen er i gang med at forme vores fælles kultur og hverdag.

Vi er netop flyttet ind i vores nye, flotte institution, og huset giver os helt nye muligheder for leg, læring, fordybelse og fællesskab. Nu skal vi sammen fylde rammerne med det, der betyder allermest: Nærværende voksne, glade børn og stærke relationer.

Hos os er børnene kerneopgaven

Når vi er på børn, er vi på børn. Vi tror på, at nærvær kræver tilstedeværende voksne, og derfor arbejder vi med en tydelig og genkendelig struktur på stuerne. Den samme grundstruktur går igen på tværs af huset, så børnene oplever ro, forudsigelighed og trygge rammer.

Vi søger dig, der har erfaring fra det pædagogiske arbejde og har lyst til at være med til at løfte hverdagen sammen med dine stuekollegaer. Du behøver ikke kunne det hele – men du skal have lyst til at lære, være nysgerrig og bidrage aktivt til fællesskabet.

For hos os tror vi på, at fællesskabet er afgørende for trivsel og kvaliteten.

Vi er en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af både faglige og personlige kompetencer. Vi hjælper hinanden, er fleksible og har fokus på at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både grin, faglige refleksioner og de dage, hvor tingene er lidt sværere.

Vi øver os i at være nysgerrige på hinanden og på vores praksis. Vi taler højt om det, der fungerer, det, der udfordrer os, og det, vi gerne vil blive bedre til.

Vi vil gerne være endnu dygtigere

I Lunas Ark arbejder vi med udgangspunkt i Greve Kommunes børnesyn, hvor vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at børns udvikling sker i relationer.

Vi arbejder blandt andet med Marte Meo og med at møde børnene dér, hvor de er – også når følelserne bliver store.

Alle medarbejdere, både nye og fastansatte, kommer derfor i løbet af de kommende år på et seksdages Marte Meo-kursus. Det gør vi, fordi vi gerne vil have et fælles fagligt sprog og blive endnu skarpere på vores samspil med børnene.

Og så skal vi have gummistøvlerne på

Vi er i gang med at udvikle Lunas Ark hen imod at blive en institution med naturprofil. Her får vi hjælp af vores tilknyttede naturvejleder, som både inspirerer, underviser og hjælper os med at omsætte naturen til pædagogisk praksis.

Udelivet bliver en naturlig del af vores hverdag – og derfor håber vi, at du har lyst til at finde gummistøvlerne frem og gå på opdagelse sammen med børnene, uanset om det regner, blæser eller solen skinner.

Udenfor har vi en helt ny legeplads med gode muligheder for motoriske udfordringer og masser af plads til at arbejde med naturen tæt på børnene. Her har vi blandt andet et afskærmet område med værksted, høns, bålhytte, shelter og udekøkken.

Tid til det pædagogiske arbejde

Vi ved, at god pædagogik ikke kun sker, når vi er sammen med børnene. Derfor har alle medarbejdere forberedelsestid og ugentlige stuemøder.

Det giver os mulighed for at planlægge, evaluere og reflektere over vores praksis – og samtidig være fuldt til stede, når vi er sammen med børnene.

Lidt om os

Lunas Ark er et stort hus med en vuggestueafdeling med fire stuer og en børnehave, som snart består af seks stuer. Tilsammen er vi omkring 180 børn.

Vi har en hverdag med højt tempo, masser af liv og mange forskellige mennesker – men fælles for os er ønsket om at skabe de bedste rammer for børnene.

Så hvis du både kan give et kram, være nærværende, tage en faglig snak og hoppe i et par gummistøvler, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Praktisk

  • Åbningstid: kl. 06.30–17.30
  • Vi afholder samtaler løbende i tidsrummet kl. 08.00 - 16.00
  • Til samtalen deltager dagtilbudsleder, TR og repræsentanter fra huset

Kontaktinfo:

Dagtilbudsleder:

Peter Pindborg Folden

Telefon 40189579

Mail: ppfn@greve.dk

Mellemleder:

Jane Jensen

21 18 23 27

jajen@greve.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er aktiveret på vores service den 1.9.2026.

Fakta om jobet

  • 01.09.2026
  • Pædagog
  • Greve

Lignende jobs

Pædagog til Toftegården
Pædagog til Toftegården
På grund af for få ansøgere, genopslår vi pædagogstilling til Toftegården. Der findes et særligt sted i Hundige.. Et sted, hvor små fødder løber gennem græsset med store planer. Hvor pinde bliver til sværd, sten bliver til skatte, og en regnorm kan være begyndelsen på dagens vigtigste samtale. Et sted, hvor børn mødes af voksne, der tror på, at verden bedst opdages sammen. Det sted er Toftegården.
Område Greve
Type Pædagog
Mere info
Strandskolens SFO søger dygtig pædagog
Strandskolens SFO søger dygtig pædagog
Strandsolens SFO søger en uddannet pædagog med blik for fællesskabet. Er du uddannet pædagog med passion for børns trivsel, leg og læring - og har du lyst til at være med til at forme fremtidens SFO med udgangspunkt i fællesskaber og blik for børns perspektiver - Så læs videre! Strandskolens SFO søger dygtig pædagog. Strandskolens SFO søger en pædagog med blik for fællesskaber og børns perspektiv.
Område Greve
Type Pædagog
Mere info
Arenaskolen søger uddannet pædagog til SFO – 35 ti...
Arenaskolen søger uddannet pædagog til SFO – 35 ti...
Arenaskolen søger en uddannet pædagog, der har lyst til at blive en aktiv og engageret del af vores SFO og samtidig være en del af et stærkt pædagogisk fællesskab omkring børnene. Vi søger en pædagog med ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.
Område Greve
Type Pædagog
Mere info
Fast stilling som udekørende vejleder i Greve Komm...
Fast stilling som udekørende vejleder i Greve Komm...
Skal du være vores nye kollega? Brænder du for at arbejde med mennesker med psykiske og/eller kognitive udfordringer, og har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team? Så er du måske vores nye kollega i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) i Greve Kommune.
Område Greve
Type Pædagog
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group