Digitaliseringskonsulent til Studieservice

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

Brænder du for digitalisering, projektledelse og har erfaring med at tænke i processer? Kan du holde hovedet koldt i en travl og udfordrende hverdag? Har du lyst til at bidrage med sammenhængskraft og teamarbejde – så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling i Digitaliseringsteamet i Studieservice på Campus Esbjerg med mulighed for arbejdsdage på vores andre campusser og hjemmearbejdsdage.

Som Digitaliseringskonsulent i Studieservice bliver din opgave at medvirke til digitaliseringen og udviklingen af Studieservices opgaver og IT-systemer. Dette kræver, at du er fagligt stærk, serviceorienteret og kan løfte udviklingen af egne opgaver samt indgå i et samarbejde med dine kolleger, hvor hjælpsomhed præger hverdagen. Arbejdsopgaverne i Digitaliseringsteamet består blandt andet af:

  • Understøttelse og support af ESDH og studieadministrative systemer
  • Udvikling af eksisterende systemer og implementeringen af nye systemer i samspil med brugere, samarbejdspartnere og leverandører
  • Facilitering og koordinering af digitale processer og arbejdsgange

Din profil og baggrund
Du har en relevant uddannelse eller tilsvarende kompetencer. Vi kigger både på uddannelsesmæssig baggrund samt erfaring fra tidligere jobs i jagten på den rigtige profil til stillingen. Vi ser samspillet mellem flere forskellige baggrunde, erfaringer og kompetencer som en styrke for Digitaliseringsteamet, vores arbejdsplads og vores opgaveløsning.

Vi forventer endvidere, at:

  • Du er selvledende og tager selvstændigt ansvar for din opgaveløsning, samtidig med at det falder dig naturligt at samarbejde – både inden for afdelingen og på tværs i organisationen
  • Du har stærke kommunikationsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Du har nemt ved at forstå og anvende IT-systemer
  • Du har nemt ved at spotte muligheder for, hvornår og hvordan opgaverne kan løses mere effektivt
  • Du kan indgå i forskellige tværgående projekter omkring udviklingen af Studieservices opgaveløsning, både i rollen som projektleder og projektdeltager
  • Du forstår, at arbejdsopgaver er foranderlige, og du er dermed i stand til konstruktivt at arbejde ind i nye løsningsmodeller

Som person trives du i en energisk hverdag med mange og samtidige opgaver. Du har en naturlig imødekommenhed, er positiv og udadvendt og bevarer roen og overblikket i travle omskiftelige situationer.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger hos os.

Om afdelingen
Du bliver en del af afdelingen Studieservice. Den samlede afdeling består af 70 medarbejdere fordelt på campusser i Aabenraa, Haderslev, Kolding og Esbjerg.

Som vores nye kollega, vil du blive en del af et velfungerende og uhøjtideligt team, som sætter godt kollegialt samvær i højsædet. I vores daglige arbejde har den enkelte medarbejder ansvar for egne opgaver og bidrager herigennem direkte til løsningen af den samlede opgaveportefølje i Studieservice.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2022 eller gerne før. Ansættelse og aflønning forventes at være i henhold til gældende overenskomst for Akademikere i Staten.

Stillingen byder på stor selvstændighed og indflydelse i opgaveløsningen i en spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver, der løses i tæt samarbejde såvel internt i afdelingen som med eksterne samarbejdspartnere. Vi giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Samtidig vil du indgå i en hverdag med en uformel omgangsform, og hvor vi har fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø og respekt for den enkeltes kompetencer.

Information
Har du spørgsmål til arbejdsopgaver og indhold, er du velkommen til at kontakte studiechef Tine Jessing Hvass på telefon 7266 2259 eller mail [email protected]. Du kan også kontakte digitaliseringskonsulent Kathrine Thorbøll på telefon 7266 2267 eller mail [email protected].

Ansøgningen indsendes senest den 28. august 2022 kl. 23.59 via linket eller på ucsyd.dk/stillinger.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 5. september 2022.

Om os
UC SYD er den største videregående uddannelses- og vidensinstitution i Syd- og Sønderjylland. Vi uddanner lige nu ca. 6.200 studerende på 16 grunduddannelser. De uddanner sig for eksempel til lærere, pædagoger, sygeplejersker eller socialrådgivere, som er de fire største. Eller på en af de mindre som lyddesigner, bioanalytiker, administrationsbachelor eller den nye professionsbachelor i skat. Mange af dem vender tilbage til os for at videreuddanne sig og fx tage en diplom- eller akademiuddannelse senere i livet. Samtidig forsker vi i professionernes felter og driver udviklingsprojekter i blandt andet børnehaver, skoler og på sygehuse. Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling er et vigtigt pejlemærke for os. Vi er 670 ansatte på fire campusser i Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Kolding. Vi er glade for vores regionale forankring og har et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer. Læs mere om os på ucsyd.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Esbjerg Ø
  • Søndag den 28. august 2022

Lignende jobs

  • Forretningsudvikler i Esbjerg

    Hos danske MLD gør man sig klar til at revolutionere fiskeindustrien. Første etape af et innovativt trawlsystem med droner er allerede søsat. Men næste etape kræver hjælp fra en visionær og erfaren..
    • Forretningsudvikler
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Forretningsudvikler (studiejob) i Sydjylland

    Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, .
    • Forretningsudvikler
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Forretningsudvikler i Kolding

    Nicon Industries blev grundlagt i 1999 og har hovedkontor i Esbjerg. De har i dag tre produktionsafdelinger, to i Esbjerg og en i Frederikshavn. De er en velrenommeret aktør inden for Offshore og d..
    • Forretningsudvikler
    • Kolding
    Få mere info
  • Forretningsudvikler i Esbjerg

    Nu har du mulighed for at få et job i en af Nordens førende Facility Management virksomheder. I jobbet som servicemedarbejder hos Semco vil opgaverne, du kommer til at løse, få stor betydning for o..
    • Forretningsudvikler
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1