Uddannelseschef, KEA Teknik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vil du være med på KEAs strategiske rejse med afsæt i bæredygtighed, teknologi og forretning?
Som uddannelseschef for KEA Teknik kan du være med til at skabe virkelighedsnære studiemiljøer med aktiv og eksperimentel læringsform og sikre, at KEAs studerende også i fremtiden får en erhvervs- og praksisbaseret uddannelse, der matcher arbejdsmarkedets behov for kompetence.


Din erfaring med personaleledelse og lysten til at lede gennem tillidsfuld og nærværende ledelse bliver en vigtig faktor for at lykkes med at understøtte et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på samarbejde, nytænkning og udvikling. Du deler personaleansvaret for 45 passionerede adjunkter og lektorer med din ledelseskollega, og sammen skal I sikre, at de otte teknisk-rettede uddannelser på KEA Teknik afspejler de kompetencebehov, der efterspørges i erhvervslivet nu og på sigt, samt at de studerende møder høj kvalitet i undervisningen, sammenhæng i uddannelsen og tydelige forventninger til deres egen indsats.

Det kræver, at du formår at bidrage til at skabe de rammer, der sikrer, at medarbejdernes kompetence løbende udvikles i takt med udviklingen af uddannelserne, og at du løbende prioriterer de administrative opgaver indenfor økonomi- og budgetstyring, planlægning, drift og koordinering, som der dagligt skal afsættes tid til.

De otte tekniske uddannelser, hvoraf de fem er på akademi- og tre er på bachelorniveau omfatter: Energiteknolog, Automationsteknolog, Produktionsteknolog, VVS-installatør, El-installatør, Produktudvikling og Teknisk Integration, Energimanagement samt Optometri. Du kan læse mere om de otte tekniske uddannelser på www.kea.dk/uddannelser.

FAGLIGE OG PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

Først og fremmest forventer vi, at du er drevet af handlekraft og kan bidrage med en god portion ledelseserfaring og ikke mindst har lysten til at indgå i en lærende og nytænkende organisation, der løbende har fokus på at tilpasse hverdagen og uddannelserne for de studerende, så de matcher erhvervslivets behov for arbejdskraft og ny viden på det tekniske område.

For at matche det faglige indhold på uddannelserne, søger vi udover en dygtig og erfaren leder, der gerne vil samarbejde tæt med den anden chef på området, også en person, som formår at sætte sig ind i og danne sig et overblik over det tekniske indhold og de nyeste teknologier og begreber på de respektive uddannelser.

Derudover forventer vi, at:

  • Du har ledelseskompetencer, der kan sætte rammen for et inspirerende og relevant udviklings- og læringsrum for både medarbejdere og studerende.
  • Du kan bedrive ledelse af såvel strategisk, personalemæssig, pædagogisk og faglig karakter, og at du har opnået gode resultater.
  • Du er drevet af handlekraft, er udadvendt og har nemt ved at samarbejde, gå i dialog og skabe tillid.
  • Du er en stærk kommunikator, der sætter retning og skaber mening i en kompleks hverdag.
  • Du trives i en foranderlig hverdag, hvor du evner at koordinere og følge op på igangværende og nye opgaver.
  • Du har erfaring med økonomi- og budgetstyring, og du trives med administrative opgaver.
  • Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelsesmæssig baggrund, gerne eksempelvis inden for pædagogik, didaktik, læring og forandringsledelse, og/eller du har en mere teknisk uddannelse suppleret med læring, ledelse eller lignende uddannelse/erfaring.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med og kendskab til videregående uddannelser og har uddannelsespolitisk tæft.
  • Det er en fordel, hvis teknologiområdet herunder Industri 4.0, Smart Grid og Power-to-X ikke er helt nyt for dig.

Du refererer til den ene af KEAs to uddannelsesdirektører. Desuden bliver du en del af den samlede ledelsesgruppe på KEA, som også omfatter chefer og ledere af de administrative enheder. Du vil i dit daglige virke indgå i og se en tydelig værdi i det tværfaglige samarbejde med KEAs øvrige ledere - med blik for det fælles ansvar for KEAs samlede opgaveportefølje.

Hvis du vil vide mere om, hvad der driver ledelsen i KEA, så læs om KEAs strategi og rammekontrakt på www.kea.dk/om-kea/strategi

VI TILBYDER DIG

Som KEA Tekniks nye uddannelseschef bliver du en del af en kreativ arbejdsplads med højt til loftet og et godt kollegialt samarbejde, hvor du får mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende lederstilling som uddannelseschef med delt ledelsesansvar for 45 engagerede medarbejdere og tæt samarbejde med kompetente kolleger. Du får gode muligheder for personlig udvikling og for at være del af en udviklende og lærende organisation med fokus på bæredygtighed, teknologi og forretning. Dit primære arbejdssted er på KEA, Nørrebro i hjertet af København med i alt ca. 650 studerende.

FÅ MERE AT VIDE
HJORT & FRØIK hjælper med at besætte stillingen. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Hjort på tlf. 20672086 eller på [email protected].

SEND DIN ANSØGNING NU
Har vi vakt din interesse? Vi inviterer løbende til samtaler, så send en motiveret ansøgning og cv til [email protected] hurtigst muligt. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt og diskret.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • København NV
  • Tirsdag den 28. marts 2023

Lignende jobs

  • Skoleleder i København K

    Trives du i et tempofyldt og formålsdrevet miljø med mennesker som brænder for at gøre en forskel i erhvervslivet? Og er du passioneret for ledelses- og personlig udvikling, uddannelse og netvær..
    • Skoleleder
    • København K
    Få mere info
  • Skoleleder i København

    Det Natur- og Biovidenskabelige Fa[xxxxx]ltet på [xxxxx] søger pr. 1. august 2024 en institutleder til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), som sammen med instituttets m..
    • Skoleleder
    • København
    Få mere info
  • Skoleleder i København S

    Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger pr. 1. august 2024 en institutleder til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), som sammen med instituttets m..
    • Skoleleder
    • København S
    Få mere info
  • Skoleleder i København V

    Har du lyst til at være med til at uddanne fremtidens lærere? Har du ledelseserfaring fra uddannelsesverdenen og interesse for uddannelsesudvikling? Så er du måske vores nye uddannelsesleder.Læ..
    • Skoleleder
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0
28. marts 2024 0
27. marts 2024 0
26. marts 2024 0
25. marts 2024 0
24. marts 2024 0