Recoverymentor til Åbent Voksenpsykiatrisk Døgnafsnit i Hillerød

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Har du personlig erfaring med psykisk sygdom og recovery? Og har du lyst til at bruge dine erfaringer til at støtte andre mennesker i deres recoveryproces og dermed hjælpe dem på vej til at skabe en meningsfuld hverdag?

Vi søger en engageret recoverymentor, så hvis du føler dig parat til en deltidsstilling og er motiveret for at hjælpe andre i deres recoveryproces, vil vi meget gerne høre fra dig!

Din rolle og arbejdsopgaver
Du skal være med til at styrke den enkelte patients recoveryproces og bidrage med input til det tværfaglige team, således at afsnittet som en samlet enhed arbejder mere recoveryorienteret i forhold til det enkelte menneskes individuelle recoveryproces.

I den forbindelse får du til opgave at:

  • ”Bygge bro” mellem behandlingssted, lokalsamfundet og det enkelte menneske
  • Støtte og motivere patienter ved f.eks. at stå til rådighed for spontane og planlagte samtaler
  • Bruge og dele relevante erfaringer fra eget sygdoms- og recoveryforløb
  • Forberede patienterne på udskrivelsen og støtte patienterne i at skabe en meningsfuld hverdag derhjemme efter udskrivelsen fra afsnittet
  • Stå for at planlægge og deltage i recoveryorienteret gruppebehandling samt evt. undervisning
  • Planlægge, facilitere og deltage i samtaler med patienter og pårørende med fokus på håb og muligheder for fremtiden
  • Aktivt deltage i det tværfagligt arbejde på afdelingen, fx ved behandlingskonferencer, lægesamtaler, pårørendesamtaler og netværksmøder

Hvad er Afsnit 2221 for en størrelse?
Afsnit 2221 i Hillerød er et åbent døgnpsykiatrisk afsnit med 16 sengepladser, - hvoraf de tre af pladserne er patientstyrede. Patienterne kommer for det meste fra fire forskellige kommuner: Hillerød, Allerød, Rudersdal og Gribskov. De indlagte patienter er mellem 18-70 år og indlægges til udredning for eller stabilisering af forskellige psykiatriske lidelser.

  • Patienterne kan have alle diagnoser indenfor det psykiatriske spektrum; hovedparten af patienterne lider af depression, bipolar affektivsindslidelse, skizofreni og personlighedsforstyrrelse.
  • En del af patienterne har også et misbrug af alkohol eller stoffer.
  • Patienterne indlægges ofte med selvmordstanker og har et lavt funktionsniveau.

Afsnittet arbejder i en miljøterapeutisk ramme og har særlig fokus på KAT principper (Kognitiv AdfærdsTerapi) og overgangen mellem sygehus og hjemmet.

Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af bl.a. læger, sygeplejersker, SSA’ere, fysioterapeut, psykolog, sekretær og socialrådgiver.

Lidt om os på afsnit 2221
Vi er en tværfaglig personalegruppe på 25 medarbejdere. Vores hverdag er præget af samarbejde, dynamik og arbejdsglæde.

Vi har en afslappet og uformel omgangstone i det daglige og et højt erfaringsniveau blandt medarbejderne, hvilket viser sig ved en høj faglighed i dagligdagen.

Vi tilbyder
Du skal ikke kunne det hele med det samme!

Efter en introduktionsperiode, hvor vi lærer hinanden at kende, og du deltager i afsnittets forskellige møder og aktiviteter, vil vi løbende planlægge samtaler med dig, hvor vi bl.a. kan tale om, hvordan det går og forventningsafstemme med hinanden. Forventningsafstemningen vil primært foregå mellem dig og den nærmeste leder. Du vil desuden blive tilknyttet en mentor, som er en kollega, du kan henvende dig til for individuel sparring.

Du bliver en del af et lokalt netværk for recoverymentorer, hvor der vil være mulighed for supervision (udveksling af erfaringer) på tværs i organisationen.

Som recoverymentor i Region Hovedstadens Psykiatri er det obligatorisk at have Peer-uddannelsen. Har du den ikke ved ansættelsen, vil du blive tilmeldt den. På Peer-uddannelsen bliver du undervist i grundlæggende recovery-teori og få redskaber, som ruster dig til de udfordringer, du kan møde i rollen som recoverymentor.

Derudover er der løbende kompetenceudvikling gennem det lokale netværk samt månedlige møder for alle recoverymentorer i regionen. Hvis du allerede har erfaring og peer-uddannelse, vil dette være en fordel.

Hvem er du?
Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer, men der vil være fokus på relevante personlige kompetencer og modenhed. Du har egne erfaringer med psykisk sygdom. Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien - gerne både i døgn- og ambulant behandling.

Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det ”at komme sig” efter en psykisk sygdom. Du har gode kommunikative evner og er god til at skabe en tillidsfuld relation til andre mennesker.

Du har været i gang med din recovery proces på en måde, hvor du både kan inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer, og du formår at vurdere i hvilke situationer, inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre.

Vi forventer, at du:

  • har en anerkendende og tillidsvækkende tilgang til andre mennesker
  • evner at skabe og fastholde udviklende relationer
  • er ansvarlig og samvittighedsfuld
  • er engageret og innovativ
  • har gode samarbejdsevner, kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde og byder ind med eget perspektiv


Løn og vilkår
Stillingen er på 20 timer om ugen, og er til besættelse pr. 1. maj 2023 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for Omsorgsmedhjælpere indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller teamet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kim Johansson på 38 64 32 30, [email protected], eller overlæge Leila Gorgzadeh på 40 41 27 59. [email protected]

Søg stillingen
Send din ansøgning og CV via linket på siden senest den 24. marts 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 28. marts mellem kl. 10-15 på afsnit 2221 på Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN) i Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød.

Om centret
Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med snart 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Hillerød
  • Fredag den 24. marts 2023

Lignende jobs

  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent (vikar) i Nordsjælland

    Bliv tilkalde- eller sommerferievikar på botilbuddet Vingen og Boligerne på Skovstien.Har du brug for at supplere SU'en? Eller en anden indtægt. Og vil du bruge tiden på noget, der betyder noge..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Nordsjælland

    Trivsel, arbejdsmiljø og medbestemmelse er nogle af kodeordene i Hjemmeplejen.Vi vægter et godt kollegaskab– et kollegaskab, der er præget af omsorg for hinanden og for borgeren. Hos os, er der..
    • SOSU-assistent
    • Nordsjælland
    Få mere info