Specialbørnehjemmet Kvisten søger social- og sundhedsassistent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Støvring

Specialbørnehjemmet Kvisten, Højdedraget 5 i Støvring søger en social- og sundhedsassistent til at arbejde med børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og sundhedsmæssige behov.

Om jobbet
Det er en fast stilling med gennemsnitlig arbejdstid på 30-37 timer om ugen efter ønske. Stillingen er med skiftende arbejdstider i henholdsvis dag- og aftentimerne samt med weekendarbejde hver anden weekend. Natarbejde kan forekomme i forbindelse med ferieafvikling og sygdom.

Som social- og sundhedsassistent arbejder du med sundhedsfaglige, pædagogiske, plejemæssige og praktiske opgaver vedrørende børnene/de unge på afdelingen.

Det sundhedsfaglige personale på afdelingen har sammen med pædagoger det overordnede pædagogiske og sundhedsfaglige ansvar. Fordelingen mellem sundhedsfagligt og pædagogisk personale er ca. 50/50.

Herudover er der ansat omsorgs- og pædagogmedhjælpere primært i nattevagter og weekendansættelser.

Du kan læse mere om at være ansat på Specialbørnehjemmene her

Om dig
  • Du har erfaring i at arbejde med børn/unge, der er på meget forskellige udviklingstrin og er indstillet på at tage del i den pædagogiske del af specialet.
  • Du har dansk autorisation.
  • Du har erfaring med c-pap, inhalationer, Mickey sonder og ilt/sug.
  • Du er engageret og nærværende i samspillet med børnene/de unge og ser relationen som det vigtigste fundament for udvikling.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og formår at omsætte pædagogikken til det enkelte barns dagsform.
  • Du er en refleksiv person, som er synlig både fagligt og personligt.
  • Du er indstillet på at indgå i omsorgs-/plejefunktioner og praktiske arbejdsopgaver.
  • Du er fleksibel og parat til omstillinger vedr. opgaver i huset, arbejdstid og i organisationen.
  • Du kan indgå i konstruktivt samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere.
  • Du er ansvarsbevidst, har overblik og tør handle i en given situation.
  • Du har evne til selvstændigt at kunne formidle observationer på skrift i børnenes/de unges individuelle planer, statusbeskrivelser og i den daglige dokumentation.
  • Du har kørekort.


Vi tilbyder:
  • Vel tilrettelagt introduktionsforløb og individuel oplæring ved det enkelte barn.
  • Spændende udfordringer i en unik børnegruppe, der kræver høj grad af faglig indsigt og forståelse.
  • Aktiviteter med børn i og udenfor institutionen.
  • Vejledning/undervisning i emner, der er centrale i arbejdet med børnene fx Neuropædagogik, ICDP, kommunikation, medicinhåndtering, forflytning mm.
  • Supervision
  • Ansvar og kompetence.
  • En erfaren personalegruppe med dygtige og engagerede kolleger.


Om os
Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgntilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år.
Kvisten er et af Region Nordjyllands 4 specialbørnehjem beliggende i Støvring.

På Specialbørnehjemmene arbejder vi for at have børnene/de unge i centrum i hjemlige omgivelser.

Samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere er en væsentlig del af vores arbejde – vi arbejder alle hen mod det samme mål; at sikre barnet/den unge den optimale trivsel og tryghed.

Kvisten modtager børn og unge i alderen 0-23 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne med et særligt behov for sygepleje.

Børnene/de unge er alle svært fysisk handicappede. De er kørestolsbrugere med massivt behov for hjælp til alt. De fleste af børnene/de unge ernæres via sonde. Herudover har alle børnene sundhedsmæssige problematikker så som epilepsi, lunge- og hjerteproblemer.

Ingen af børnene/de unge har et verbalt sprog, hvorfor der arbejdes med alternativ og supplerende kommunikation, f.eks. Totalkommunikation og Tegn Til Tale.

Alle børnene/de unge har brug for en individuelt tilrettelagt genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og der tages udgangspunkt i neuropædagogik og ICDP.

Kvisten er et helhedstilbud, hvilket vil sige, at børnene/de unge ikke har noget eksternt dagtilbud. I stedet er der aktiviteter på Kvisten, som tager deres udgangspunkt i børnenes/de unges dagsrytme samt børnenes/de unges aktuelle fysiske og psykiske tilstand og finder sted sammen med Kvistens eget personale. For skolesøgende børn er der arrangeret hjemmeundervisning med en lokal skole.

Kvisten er en del af det forstærkede samarbejde – et samarbejde mellem 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland med fokus på særligt specialiserede tilbud i Nordjylland, hvor formålet er at sikre, at regionens borgere altid har adgang til højt specialiserede tilbud.

Derudover tilbyder Kvisten terminal pleje, hvor anden behandling må opgives på grund af dårlig og uhelbredelig almentilstand. Her får barnets/den unges velvære højeste prioritet, hvor der er særlig fokus på omsorg, lindring, pleje og en tæt kontakt til familien.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til afdelingsleder Neel Skovgaard, tlf. 2280 2592 på hverdage mellem kl. 10.00 – 12.00.

Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside

Det praktiske
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Regionen og den forhandlingsberettigede organisation. I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Støvring.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Støvring
  • Søndag den 19. marts 2023

Lignende jobs

  • Sosu-assistent i Frederikshavn

    Vi søger en SSA til aftenvagt 28 timer/ugeHar du stor interesse for:At varetage helhedsplejen hos borgerne i deres eget hjem i Levebo-miljøet og i samarbejde med gode kolleger i et fast tea..
    • SOSU-assistent
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Frederikshavn

    Går du med en drøm om at blive en del af et mindre og engageret team, så er det lige dig, vi søger! Vi leder nemlig efter Social og Sundhedsassistent til fast aftenvagt – 30 t/u, med start 1 maj 20..
    • SOSU-assistent
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Frederikshavn

    Søparken Plejecenter mangler dig en i dagvagt!Kan du se dig selv arbejde i et stærkt fagligt fælleskab med mulighed for nye udfordringer og faglig udvikling, så er det lige dig vi står og mangl..
    • SOSU-assistent
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Frederikshavn

    Afdeling Solsikken byder dig velkommen i vores team.Du vil primært være tilknyttet afdeling Solsikken, men vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden på tværs af afdelingerne. Det er især vigtig..
    • SOSU-assistent
    • Frederikshavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Støvring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Støvring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
24. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1
27. marts 2024 1
26. marts 2024 1
25. marts 2024 1