Rekrutteringsfirma

Projektleder - Digital infrastruktur

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vinderup

Det går stærkt hos Priess – der optimeres og gøres klar til kraftig vækst. Virksomheden leverer løsninger til den grønne omstilling, og ordrebogen er fyldt godt op. Derfor er der brug for flere dygtige og handlekraftige medarbejdere, der kan bidrage til fortsat fremdrift. Hos Priess bliver du en del af et fagligt stærkt team med en ambition om at blive europamestre. Har du en personlig ambition om at gøre en forskel, tør du sigte højt, og er du klar til at bidrage til den fælles indsats, så kan du blive den næste på holdet.

Projektledelse – en central rolle i Priess
Priess Digtal Infrastruktur leverer specialtilpassede teknikhuse og installationer til blandt andet fiberbredbånd, datacentre/serverrum, telecom og railbranchen. Husene kan indeholde ventilation, køl, sikring, racksystemer, transcientbeskyttelse og mange andre muligheder efter kundens valg. Det er en business unit i Priess, som forventer kraftig vækst, og derfor søges nu en projektleder mere. Som projektleder vil dit primære ansvar være, at sikre kundeprojekterne føres effektivt, rettidigt og omkostningsbevidst igennem projektfaserne fra produktspecifikation, produktion til idriftsættelse. Du deltager i dele af salgsprocessen og får en overlevering af projektet, når salgskontrakten er på plads. Du driver herefter projekterne igennem de forskellige projektstadier i henhold til Priess’ projektmodel indtil overlevering til kunde.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Planlægning, projektering og udførsel af projekter
  • Ressourcestyring herunder fordeling og prioritering af opgaver
  • Teknisk sparring og support med interne og eksterne interessenter
  • Ansvarlig for risikovurderinger samt test- og kontrolplaner
  • Ansvarlig for projektindkøb
  • Ansvarlig for produktionsgrundlag
  • Ansvarlig for aflevering af projektet
  • Opsamling og strukturering af teknisk dokumentation
  • Budget opfølgning og afrapportering
  • Bidrage til videreudvikling af projektmodel og -proces

Du får et job med stor kontaktflade til interne kolleger og eksterne interessenter. Arbejdsplads vil være Vinderup. Der skal forventes ca. 10-20 rejsedage om året, hvoraf flere vil være ud/hjem samme dag. Reference er til Teknisk Chef.

Om dig
Der søges en erfaren projektleder, der har erfaring med byggeri eller med teknisk projektledelse. Du kan have en uddannelse som bygningskonstruktør eller måske en produktionsteknolog med speciale i konstruktion. Du skal kunne læse en tegning, og har du erfaring med stålkonstruktioner, brandklasser og samlingsprincipper, er det en fordel.

Som person trives du i den koordinerende rolle og er god til at sætte retning samt drive projekterne videre i henhold til aftalte mål. Du har overblik, arbejder struktureret og formår at gå i detaljen efter behov. Der bliver en stor kontaktflade, og derfor skal du være dygtig til at kommunikere og have evnen til at få andre til at arbejde for dig.

Afhængigt af projekternes størrelse vil du typisk arbejde på 10-12 projekter pr. år og flere parallelt. Projekterne kan variere lige fra 15 uger til 1 år fra indledende kundedialog til levering. Motiveres du af at få ting afsluttet, er der derfor gode muligheder for at stimulere afsluttertalentet.

Det forventes, at du kan anvende ERP-systemer (virksomheden anvender Navision) og Microsoft Office pakken. Engelsk skriftligt og mundtligt på forhandlingsniveau er et krav.

Priess tilbyder
Du tilbydes en spændende stilling i et uformelt miljø, der arbejder målrettet på at optimere virksomheden og klargøre den til kraftig vækst. Væksten er baseret på løsninger til den grønne omstilling, og du kommer derfor til at arbejde for en mere bæredygtig verden. Du får en nøglerolle med plads til løbende udvikling, og bliver en del af et miljø, hvor ”det vi siger – er det vi gør”. Dermed kan du også se frem til at blive europamester sammen med dine kollegaer, når målene er indfriet. Priess tilbyder kantine- og frugtordning, tand- og sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.

Priess A/S er Danmarks førende leverandør af et bredt spekter af produkter til drikkevand, spildevand, fjernvarme, bredbånd, forsyning mv. Løsningerne kan f.eks. være teknikhuse til digital infrastruktur og transformerstationer til solcelle- og vindmølleparker. Der beskæftiges i dag ca. 200 medarbejdere, og virksomheden er i fortsat stærk vækst. Læs mere på priess.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Der er ingen ansøgningsfrist og ansøgningerne behandles løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Vinderup.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Vinderup

Lignende jobs

  • Projektleder i Nørresundby

    Har du blik for at optimere datastrømme og processer? Som Business Insights and Process Manager hos [xxxxx], får du mulighed for at udfolde dine evner i en entreprenant virksomhed inden for te..
    • Projektleder
    • Nørresundby
    Få mere info
  • Projektleder i Løgstør

    Projektleder søges til organisation/virksomhed i 9670 Løgstør
    • Projektleder
    • Løgstør
    Få mere info
  • Projektleder (praktik) i Aalborg

    <p><strong>VI SØGER DIG! </strong></p><p>Vi søger en ambitiøs, dygtig og engageret praktikant til [xxxxx]s kontor i Aalborg/Aarhus til efteråret 2024. Er du vores ko..
    • Projektleder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Projektleder i Aalborg Øst

    Teknisk projektleder til spændende virksomhed, hvor drømme smedes af stål Har du kunden som omdrejningspunkt i alle processer og beslutninger? Ønsker du at omsætte dine naturlige projektleder..
    • Projektleder
    • Aalborg Øst
    Få mere info