Fartøjsfører til Frømandskorpsets hurtigtgående fartøjer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Sjælland

Kan du se dig selv i håndtering af hurtigtgående maritime fartøjer, så søger Frømandskorpset en erfaren kollega som fartøjsfører.

Om os

Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke, med hjemsted i Kongsøre skov, lige ned til Isefjorden.

Vi har et unikt fællesskab, kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne
samarbejdspartnere, herunder eget og andre nationers forsvar, politi og en række civile aktører.

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften.

Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi.
Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.

Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

Om stillingen

Som Fartøjsfører vil du blive en del af lederteamet, der har til opgave at sejle, planlægge og gennemføre operationer ud fra overfladefartøjerne ved Frømandskorpset. Frømandskorpsets fartøjer er placeret i sektionen Surface Mobility.

Som fartøjsfører er det dig, der har det overordnede ansvar for fartøjet og besætning. Du vil blive oplært til at indgå i alle de opgave typer, Surface Mobility sektionen er en del af, både i nationalt og internationalt regi.
Du vil herudover, som en del af lederteamet, have medansvar i den daglige planlægning, tilrettelæggelse af uddannelse og træning, årshjul og budget, samt koncept udvikling af sektionens ansvarsområder.

Sektionen består af et harmonisk, dedikeret og professionelt team. Et team der er kendetegnet ved stort socialt engagement og sammenhold, der værner om hinanden og brænder for det maritime.

I stillingen som Fartøjsfører skal du, grundet en dynamisk hverdag med øvelses- og træningsaktivitet, samt forekommende udsendelser, forvente kortere og længere perioder væk fra hjemmet, som det vil være en fordel af have afklaret med familien inden tiltrædelse.

Om dig

Vi søger en kollega, som besidder faglighed, professionalisme og helhedssyn ift. samarbejde, samt stor interesse for det maritime virke omkring sejlads.

Du er uddannet frømand eller i besiddelse af andre relevante kompetencer der kan anvendes som bådfører.

En forudsætning er, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til YHEM, samt kunne udsendes til internationale operationer, være udholdende og søstærk, samt besidde evne og vilje til at dygtiggøre dig inden for Frømandskorpsets overflademaritime kompetencer.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, og samtidigt have evnen til at indgå og samarbejde i et team, hvor du ofte i rollen som fartøjsfører vil være lederen, og derfor skal besidde gode lederegenskaber. Gode engelskkundskaber er en fordel, da mange af vores samarbejdspartner er internationale.

Ved tiltrædelse i stillingen bliver der lagt en plan for et kompetenceudviklingsforløb. Sådan et forløb omfatter gennemgang af kurser internt samt eksternt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos SSG K.B. Sørensen på [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 19. marts 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. maj 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FRØMANDSKORPSET
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.
Vi har et unikt fællesskab der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.
Frømandskorpset er en enhed der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”
Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo, hvor tjenestetider i perioder kan forventes at være fleksible.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en niveau III myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Sjælland.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Nykøbing Sjælland
  • Søndag den 19. marts 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Ringsted

    Er du uddannet fængselsbetjent/værkmester og er gået på pension på grund af alder, og har du lyst til at vende tilbage til [xxxxx] som fængselsbetjent eller værkmester? Så har du nu mul..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Ringsted
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Køge

    Vil du være med til at udvikle Danmarks nyeste universitetshospital, som vil være bedst til det, de fleste fejler, og til at kæmpe for lighed i sundhedstilbud. Hospitalet er i en spændende tid med .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Køge
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Slagelse

    Operationsofficer I/GHR Har du flair for operationer og ønsker at dygtiggøre dig på bataljonsniv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Korsør

    Stabschef til 2. Eskadre Er du en erfaren og beslutningsdygtig søofficer og har du lyst til at..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Korsør
    Få mere info