Social- og sundhedsassistent til Botilbuddet Kellersvej 9 til 11

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Gladsaxe Handicaptilbud

Genopslag - social- og sundhedsassistent til nyåbnet botilbud: Kellersvej 9 til 11


Vi søger en social- og sundhedsassistent til døgntilbud for voksne med psykisk udviklingshæmning

Stillingen er på 30 til 37 timer pr uge og ledige fra 1. april 2023 eller snarest derefter.


Er du vores nye kollega, som trives med tværfagligt samarbejde og en afvekslende arbejdsdag?


Kellersvej 9 til 11 er åbnet 1. december 2022. Borgerne bor i egen bolig efter §105 og får støtte efter § 83 og § 85 i Serviceloven. I hvert hus bor der 13 borgere. Der er fælles stue og køkken med mulighed for at spise sammen og have socialt samvær.

Vi byder på


  • spændende tværfagligt samarbejde med pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger med fokus på borgernes gode liv
  • sparringsnetværk med andre sundhedsfagligt uddannede i organisationen
  • den ledige stilling er i botilbuddet, hvor dine nære kolleger er pædagoger og to andre social- og sundhedsassistenter.


Hos os får du mulighed for at få dine faglige kompetencer i spil i et samarbejde med pædagoger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Du vil få et særligt ansvar for at varetage de opgaver, som ligger i social- og sundhedsassistenternes kompetenceområde og dermed bidrage til, at det sundhedsfaglige fokus spiller sammen med den socialpædagogiske faglighed.

Vi har to sygeplejersker tilknyttet området. De fungerer som support til døgnpersonalet i forhold til særlig komplekse sundhedsfaglige opgaver.

Opgaven som medicinansvarlig i botilbuddet løses af social og sundhedsassistenter i samarbejde med pædagoger. En af dine opgaver bliver at være ansvarlig for at bestille, registrere i FMK og dispensere medicin. Desuden skal du tage dig af aktuelle sundhedsfaglige opgaver. På sigt skal du stå for oplæring af nyansatte i sundhedsfaglige opgaver. Du vil blive tovholder på konkrete sundhedsfaglige opgaver, som kræver et fælles fokus- herunder vejledning af kolleger med pædagogfaglig baggrund. Vi implementerer ugentlig triagering af borgerne i 3. kvartal 2023.

Vi udvikler hele tiden faglighed og det tværfaglige samarbejde, og det skal du have mod og lyst til at byde ind i.

Du må gerne have erfaring med borgere med psykisk udviklingshæmning. Men vi har også gode erfaringer med kolleger, som kommer fra plejehjemsområdet eller andre områder gerne med erfaring med demens.

Målgruppen er mennesker med psykisk udviklingshæmning


  • Vi arbejder rehabiliterende og bruger Low Arousal tilgangen i kontakten med borgerne
  • Borgerne har alle brug for støtte til personlig hygiejne, til kommunikation og til at have indflydelse og valgmuligheder i deres liv
  • Mange har også brug for tydelig struktur for at kunne være i trivsel og lavt affektniveau
  • De sundhedsfaglige opgaver varierer fra borger til borger

Vi regner med, at du


  • er fagligt nysgerrig og finde gode løsninger i det tværfaglige samarbejde
  • er loyal overfor fælles aftalte metoder og tilgange
  • er god til at samarbejde og give og modtage feedback
  • kan samarbejde systematisk og reflekteret og dokumentere systematisk og relevant i Nexus, som er vores IT fagsystem.


Vi har en kompetenceudviklingsplan som giver dig mulighed for at opkvalificere dig til de opgaver du møder i Gladsaxe Handicaptilbud.

Du får mulighed for at træne i det lokale Multifittness og andre faciliteter i Gladsaxe kommune.

Arbejdstider


skiftende arbejdstider i dag- og aftentimerne og arbejde hver anden weekend. På hverdage primært dagarbejde.

Løn og ansættelsesforhold


aftales individuelt mellem den faglige organisation og Gladsaxe kommune efter FOA overenskomst og principperne om lokal løn.

Ansættelsesproces


Vi kontakter løbende ansøgere pr telefon for at afstemme forventninger og aftale ansættelsessamtale.

Ansøgningsfrist


19. marts 2023

Hør mere om stillingen


ved at kontakte daglig leder Tine Maribo Jensen på telefon 20 25 69 80 bedst mellem 12.00 og 13.00 på hverdage. Læg en besked, hvis jeg ikke tager telefonen, så ringer jeg tilbage.

Gladsaxe kommune er røgfri for alle medarbejdere i hele arbejdstiden (3 beboere ryger).


I Kellersvej 9 til 11 bor der 26 borgere i 2 levegrupper med 13 i hver.

Læs og se mere om botilbuddet her


  • https://gladsaxe.dk/kommunen/borger/handicap/gladsaxe-handicaptilbud/botilbud/kellersvej-9-11
  • https://www.dreambroker.com/channel/v6guxz9y/6wn9hy7g?lang=da



Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 22.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Sosu-assistent (elev) i Greve

    Fri kontakt
    Overvejer du at gå i gang med Grundforløb 2 til SOSU – så er du måske en af vores elever!
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent (elev) i Greve

    Fri kontakt
    Drømmer du om en fremtid som Social- og Sundhedsassistent? Ønsker du at få mere viden, flere kompetencer og mere ansvar i dit arbejdsliv? Vil du gøre en forskel for patienter og borgere inden for sundhedsområdet – så er du måske en af vores elever!
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Greve

    Fri kontakt
    Der er nu en helt unik mulighed for dig at blive vores nye kollega med ansættelse pr. 1 juni 2024 (med respekt for planlagt ferie). Vi tilbyder en arbejdsplads med dygtige kollegaer, høj kompleksitet i opgaveløsningen, et stabilt borgerflow og et godt kollegialt sammenhold på tværs af vagtlag.
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Greve

    Fri kontakt
    Vurderingspladserne er et midlertidigt døgnophold på 1-12 uger, der tilbydes borgere, som har et særligt behov for hjælp og støtte på grund af kognitive funktionsnedsættelser. Borgerens situation gør, at der er et særligt behov i forhold til de fysiske rammer og til personalets kompetencer.
    • SOSU-assistent
    • Greve
    Få mere info