Beskæftigelsessocialrådgiver til Ungeenheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Hos Ungeenheden i Assens Kommune søger vi en beskæftigelsessocialrådgiver.

Stillingen er fast og på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. april eller snarest herefter.

Hvem er vi


Ungeenheden er den sammenhængende og målrettede indsats i Assens Kommune for unge, der ikke er i gang med en uddannelse.

Vi hører under afdelingen for Børn, Unge og Familieindsatser, men er fysisk placeret i Glamsbjerg.

Ungeenheden har som samlet enhed ansvaret for unge fra 13 til 29 år.

Det betyder, at vi er en tvær- og flerfaglig enhed med myndighedssocialrådgivere, der dækker uddannelses- og virksomhedsrettede indsatser i forhold beskæftigelseslovgivningen for de aktivitets og uddannelsesparate i alderen 18-29 år og myndighedssocialrådgivere, der varetager serviceloven i forhold til for de 13+ årige og op til de 23 år, hvis der er efterværn.

Vi har virksomhedskonsulenter, UU’er, kontaktpersoner og familiekonsulenter, så vi er en mangfoldig og spændende tværgående indsats, der arbejder helhedsorienteret.

Inden for beskæftigelsesområdet er der fokus på de unges vej mod uddannelse og job. Der er et tæt samarbejde med de unge og virksomheder om de virksomhedsrettede tilbud.

I Ungeenheden samarbejder virksomhedskonsulenter og beskæftigelsessagsbehandlere tæt om de unges vej mod uddannelse og arbejde.

Ungeenheden er også indgangen til den sammenhængende kommunale ungeindsats for alle unge mellem 15 og 25 år (KUI).

Hvem er du


Det er vigtigt for os, at du har erfaring med at samarbejde med unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Derudover er det et klart plus, hvis du kan nikke til en eller flere af disse:

  • Du brænder for ungeområdet
  • Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller tilsvarende
  • Du har myndighedserfaring inden for beskæftigelsesområdet
  • Du synes det er spændende at udvikle og styrke indsatsen for at bringe unge i uddannelse eller arbejde
  • Du kan se nye veje til uddannelse og job – også for unge med komplekse problemer ud over ledighed
  • Du har indsigt i og fokus på unges uddannelsesmotivation og mestringsstrategier
  • Du har lyst til at motivere unge til at se muligheder frem for barrierer
  • Du er positiv, robust og kan bevare overblikket i en spændende og travl hverdag
  • Du kan arbejde systematisk og helhedsorienteret og har mod på at udvikle nye samarbejdsmodeller med de unge
  • Du har gode samarbejdsevner og er indstillet på en høj grad af tværfagligt arbejde
  • Du er holdspilleren, som også evner at arbejde ansvarsfuldt og selvstændigt
  • Du tænker kreativt i forhold til opgaveløsning og har en motiverende, innovativ og igangsættende tilgang til opgaverne

Desuden vil det være en fordel, hvis du har kendskab til administrative opgaver og flair for registrering og dokumentation i forskellige IT-systemer. Vi arbejder i Fasit, KMD og Acadre.

Om jobbet


Ungeenheden er organiseret i to teams, hvor vi også arbejder på tværs af indsatser og målgrupper af unge både inden for beskæftigelses- og servicelov.

Vi arbejder tæt sammen med SSP, skoler, virksomheder, foreninger og andre lokale aktører.

Som vores nye kollega skal du være med til at udvikle vores opgaveløsning og indsats. Dit primære arbejdsområde vil være beskæftigelsesindsatser for de unge, som oplever at have forskellige sociale eller personlige udfordringer, der kan stå i vejen for deres vej mod uddannelse og arbejde.

Vi har en travl dagligdag med mange forskellige opgaver, som vi skal kunne håndtere enkeltvis og i teamet. Du skal derfor være indstillet på en høj grad af omskiftelighed og mange bolde i luften.

Beskæftigelsesfunktionen har bl.a. fokus på:

  • myndighedsarbejde for uddannelses- og aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp
  • arbejdet med uddannelses- og jobmål samt uddannelses- og virksomhedsrettede indsatser for målgruppen
  • arbejdet som koordinerende sagsbehandler
  • foretagelse af afklaring af borgere i forhold til revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension
  • tæt samspil med samarbejdspartnere om kompenserende og uddannelsesrettede aktiviteter for de unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse
  • håndholdt kontakt med de unge – også i opstartsfasen på uddannelse og beskæftigelse
  • løbende opfølgning og udvikling af progressionsmål
  • etablering af virksomhedsrettet indsats med opfølgning i samspil med den unge og virksomheden

Vi kan tilbyde dig


Hos os får du:

  • gode kolleger i en organisation med blik for og ønske om udvikling
  • fokus på at sætte egne kompetencer i spil – sammen med gode kolleger og samarbejdspartnere
  • anderledes tilgange og metoder i indsatsen omkring den unge
  • mulighed for både generalistfunktioner og faglig specialisering
  • processer, der involverer innovative tilgange og kreative indsatser
  • fokus på den gode arbejdsdag, begejstring og trivsel
  • flekstid og mulighed for hjemmearbejde

Løn og ansættelsesforhold


Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Du er velkommen til at kontakte teamleder Theis Hjelmsted på tlf. 64 74 73 36 eller flowkoordinator Anne Kathrine Skræp på tlf. 64 74 69 11, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsfristen er den 20. Marts 2023, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. Marts 2023.

Flyt til Vestfyn


Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Fyn

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Rudkøbing

    Er du en socialrådgiver med et brændende ønske om at gøre en forskel for udsattebørn og unge. Har du erfaring med myndighedsområdet eller har du lyst til at arbejde indenfor dette felt? Så er det m..
    • Socialrådgiver
    • Rudkøbing
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Odense

    Har du lyst og mod til at samarbejde med unge om at blive herre i eget liv i forhold til uddannelse, job m.m. eller gøre en forskel for familier med unge, som har alvorlige lidelser eller funktions..
    • Socialrådgiver
    • Odense
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Søby Ærø

    Børn- og ungerådgivere til børn og ungeafdelingen Børn- og ungeafdelingen søger to børn- og ungerådgivere. Den ene på 37 timer til ansættelse 1. juli og den anden på 32 timer til ansættelse..
    • Socialrådgiver
    • Søby Ærø
    Få mere info
  • Socialrådgiver på Fyn

    Så læs videre her!Vi har ”baby-boom” i handicapgruppen, hvilket betyder at 2 af vores dygtige kolleger skal på barsel, og derfor søger vi 2 barselsvikarer på 37 timer med tiltrædelse 01.august .
    • Socialrådgiver
    • Fyn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Fyn over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
26. april 2024 11
25. april 2024 10
24. april 2024 13
23. april 2024 16
22. april 2024 22
21. april 2024 24
20. april 2024 25
19. april 2024 27
18. april 2024 29
17. april 2024 29
16. april 2024 29
15. april 2024 31
14. april 2024 31
13. april 2024 31
12. april 2024 31
11. april 2024 30
10. april 2024 30
9. april 2024 27
8. april 2024 23
7. april 2024 25
6. april 2024 26
5. april 2024 27
4. april 2024 26
3. april 2024 22
2. april 2024 23
1. april 2024 22
31. marts 2024 22
30. marts 2024 22
29. marts 2024 22
28. marts 2024 22
27. marts 2024 23