Piccoline/piccolo søges til spændende stilling i Minister- og Ledelsessekretariatet i Social-, Bolig- og Ældreministe...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Piccoline/piccolo søges til spændende stilling i Minister- og Ledelsessekretariatet i Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Trives du med en travl hverdag, og er du nysgerrig på at opleve dagligdagen i et ministerium? Så er du måske vores nye kollega i Minister- og Ledelsessekretariatet i Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement.

Stillingen
Som piccoline/piccolo skal du i tæt samarbejde med dine kollegaer i ministrenes forkontorer sørge for at få den daglige sekretariatsbetjening og servicering af ministrene til at gå op i en højere enhed. Stillingen indeholder variation og en dynamisk hverdag – opgaverne kan være mange og forskelligartede, men du vil få ansvaret for en række faste og praktiske opgaver.

Du vil særligt skulle arbejde med:

  • Print af sager og udarbejdelse af digitale sagsmapper

  • Opdækning og afrydning efter møder

  • Praktisk forberedelse til møder og forhandlinger

  • Modtagelse af gæster

  • Ærinder ude i byen

  • Bestille mødeforplejning og lokaler

  • Håndtere post og invitationer

  • Bistå med sortering af fysisk post og afsendelse af ministersvar

  • Fakturering og afregninger i hhv. IndFak og RejsUd


Derudover vil der også være en række ad hoc-opgaver.

Du vil komme til at arbejde i IT-programmerne: Outlook, Word, Excel, F2 (sagsstyrings- og journaliseringssystem), RejsUd (rejseafregningssystem) og IndFak (indkøbs- og faktureringssystem).

Vi lægger vægt på, at du får indflydelse på dine arbejdsopgaver i dialog med din chef og dine kollegaer.

Om dig
Vi forestiller os, at du har afsluttet en gymnasial uddannelse og er i gang med et sabbatår eller lignende. Det er et krav, at du er flydende i dansk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du bliver sikkerhedsgodkendt og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Derudover forventer vi, at du:

  • er serviceminded, proaktiv og har en positiv indstilling

  • er ansvarsbevidst og pligtopfyldende

  • både kan arbejde selvstændigt og er samarbejdsorienteret

  • har godt kendskab til it

  • er struktureret og detaljeorienteret

  • kan trives i et miljø, hvor det går stærkt


Vi er et travlt ministerium, og stillingen kræver en vis fleksibilitet, da nogle møder ofte aftales med meget kort varsel.

Relevant erfaring fra et tidligere job eller fritidsjob vil være en fordel, men det er ikke et krav.

Om os
I Minister- og Ledelsessekretariatet (MLS) har vi godt sammenhold og stor vilje til at samarbejde om opgaver og hjælpe hinanden. Når tiden er til det, laver vi også meget gerne noget socialt sammen. Du vil blive en del af et sekretariat på 8-9 medarbejdere og vil referere til kontorchefen i MLS.

Departementet
I Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for især de udsatte og ældre borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, bolig- og ældreområdet samt det familieretlige område. Heri indgår blandt andet ansvaret for regler og rammer for kommunernes indsatser for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Endvidere dækker ministeriets ansvarsområde over regler og rammer for det samlede byggeri- og boligområde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende kontorfunktionærer.

Stillingen er på 25 timer om ugen. Stillingen stiller krav om fleksibilitet og til dels skiftende arbejdstider.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Stillingen ønskes besat den 1. maj 2022 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Skov Christensen på mobil 2033 6271 eller på mail: [email protected].

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest fredag den 24. marts 2023.

Vi forventer at afholde samtaler løbende samt efter fristens udløb.

Der kan indgå tests som en del af rekrutteringsprocessen.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kontorassistent
  • København K
  • Fredag den 24. marts 2023

Lignende jobs

  • Kontorassistent i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Digital Disruption Media søger en udadvendt og teknisk stærke piccoline/piccolo. Digital Disruption Media er en hurtigt voksende dansk IT virksomhed. Vi ligger i hjertet af København, på en sidegade til Frederiksberg Allé. Vi driver en række kendte danske og internationale søgemaskiner.
    • Kontorassistent
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Kontorassistent (elev) i København

    -- Ansøgningsfrist: [xxxxx]København Kontorelev, administration søges til stort byggeprojekt [xxxxx] er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden og har mange spændende b..
    • Kontorassistent
    • København
    Få mere info
  • Kontorassistent i København

    Er du energisk, smilende og elsker at hjælpe andre? Har du et udpræget servicegen, og er lige så god til at få praktiske opgaver fra hånden, som du er til at sprede positiv energi? Så er det måske .
    • Kontorassistent
    • København
    Få mere info
  • Kontorassistent (elev) i København S

    Er du vores nye kontorelev Hvis du vil have en uddannelse og arbejdsopgaver med mening, så søg denne elevstilling, der kan blive din fra den 1. september 2024. Her bor vi Tæt på Islands Br..
    • Kontorassistent
    • København S
    Få mere info