Sygeplejersker søges til udekørende sygeplejeteam

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nakskov

Vil du med på holdet Team Sygepleje Nakskov, til et engageret udekørende sygeplejeteam, med attraktive arbejdstider? Er du uddannet sygeplejerske – eller næsten færdig og ønsker at prøve den kommunale sygepleje? Så er dette måske noget for dig!

Team Sygepleje Nakskov søger sygeplejersker til faste stillinger fra 1. juni 2023 eller efter aftale. Ansættelsen er på 32-37 timer pr. uge, og består primært af dagvagter, cirka to aftenvagter pr. måned, samt weekendvagt hver 4-6 uge.

Om Team Sygepleje Nakskov

Sygeplejen i vores udekørende team er i en konstant udvikling – du vil hele tiden møde nye opgaver og borgere, som søger løsninger og holder din faglighed ajour. Vi modtager borgere i eget hjem efter udskrivelse, der fortsat har brug for tæt sygepleje, og som vi varetager i eget hjem. Flere udskrives med parenteral ernæring, sonde, kateter pleje, subkutane injektioner, dræn m.m. Det foregår ofte i tæt samarbejde med andre samarbejdspartnere, som egen læge, sygehuset, visitationen, hjemmeplejen, træningsenheden m.m.

I vores team har vi en gruppe af uddannede palliative sygeplejersker, som sætter rammerne for den palliative sygepleje i eget hjem. Flere af vores borgere vælger at have den sidste tid i eget hjem, og i samråd med den kommunale lægefaglige konsulent, tilrettelægges et trygt forløb for borgeren.

En del af de øvrige indsatser vi leverer, er sårbehandlinger. Vi har flere uddannede sårsygeplejersker, som leverer sårbehandlinger i eget hjem, eller på en af vores 2 sygeplejeklinikker. Derudover er der opgaver, som medicindispensering, INR måling, vejledning af studerende, både på 1, 2, 4 og 6 semester niveau. Flere af vores sygeplejersker har særlige fokusområder, som inkontinens, hygiejne sygeplejerske, diabetes og bidrager med undervisning og vejledning af SSA og SSH.

Er du til de mere uforudsigelige sygeplejeopgaver, så håndterer vi dagligt akut opkald fra egen læge, borgere m.m. Her skal sygeplejen ofte vurdere borgerens aktuelle udfordrede helbredstilstand. Det kan være opgaver som at måle værdier, herunder crp, vurdere hvorvidt borger skal indlægges, ses af egen læge i eget hjem eller andet.

De udekørende sygeplejersker kører primært i den vestlige del af Lolland Kommune, i Nakskov by, samt landområdet. Flere af vores sygeplejeindsatser leveres på vores 2 sygeplejeklinikker i Nakskov og i borgerens eget hjem.

Sygeplejen har et tæt samarbejde med de teams, som leverer personlig og praktisk hjælp, samt plejecentrene, hvor sygeplejeteamet også fungerer som centersygeplejerske, til faglig opkvalificering. Dette samarbejde vil der være fokus på at få udbygget fremadrettet.

Vi er et ungt udekørende team med mange forskellige kompetencer og masser af erfaring. Teamet er engageret og har fokus på at løse kerneopgaven med den bedste kvalitet i et tværfagligt samarbejde. Vores APV-undersøgelse, som blev afsluttet i december 2022, viste at sygeplejeteamet vægter et godt socialt fællesskab, som bidrager til at hjælpe hinanden i en til tider travl og omskiftelig hverdag.

Du får:

  • En god introduktion og muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse
  • Mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag
  • Faglig sparring og vidensdeling med gode kollegaer
  • Mulighed for at arbejde med specialiseret sygepleje
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt hos borgerne – men med tæt vejledning af kollegaer

Vores kommende kollega:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Kan lide at arbejde alene som udekørende sygeplejerske
  • Har energi og lyst til at udvikle sygeplejen
  • Bidrager til fællesskabet med godt humør og gå på mod
  • Bidrager til det gode samarbejde med fokus på kerneopgaven
  • Arbejder struktureret og i stand til at prioritere opgaver
  • Udviser stor fleksibilitet i en foranderlig hverdag
  • Har kørekort til personbil. Lolland Kommune stiller bil til rådighed i vagterne
  • Bidrager til det tværfaglige samarbejde

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, eller lyst til at besøge os, så er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Lena Gregersen på telefon 21 44 11 26.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der inden ansættelse vil blive indhentet straffeattest.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er onsdag den 19. april 2023.

Samtaler afholdes fredag den 21. april 2023 på Nakskov Sundhedscenter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nakskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Nakskov
  • Onsdag den 19. april 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Maribo

    Team Nordøst er et social- og sundhedsteam, der kører ud fra Maribo. Vi dækker den nordøstlige del af [xxxxx], og derudover varetager vi opgaver på de 3 øer: Fejø, Femø og Askø.Teamet..
    • Sygeplejerske
    • Maribo
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Nykøbing Falster

    Afsnit for hjerte- og karsygdomme på Nykøbing F. sygehus er et afsnit med hjertet på rette sted og patienten som kerneopgave. Vi har fokus på at den specialiserede sygepleje som går hånd i hånd den..
    • Sygeplejerske
    • Nykøbing Falster
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Nykøbing Falster

    Vi søger lige nu en ambulatorie sygeplejerske til ambulatorium for hjerte- og karsygdomme, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. Her har du mulighed for at arbejde både med den ambulante..
    • Sygeplejerske
    • Nykøbing Falster
    Få mere info
  • Sygeplejerske på Lolland og Falster

    Oasen plejecenter, ligger i Nykøbing by, få km. fra stationen. Der er busforbindelse direkte fra stationen. Oasen er et atypisk plejecenter, med flere forskellige bygninger, i flere etager, hvor bo..
    • Sygeplejerske
    • Lolland og Falster
    Få mere info