Team Sygepleje Nakskov, søger sygeplejerske, som planlægger til et udekørende sygeplejeteam

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nakskov

Har du lyst til at bruge alle dine faglige og personlige kompetencer, og indgå i et tæt samarbejde med engagerede kollegaer, der dagligt arbejder benhårdt på at skabe den bedste kvalitet for vores borgere? Så er stillingen som planlægger måske noget for dig!

Vores planlægger har søgt nye udfordringer, derfor søger vi en sygeplejerske på 37 timer, som planlægger til et udekørende team, på 28 sygeplejersker.

Team sygepleje Nakskov er et udekørende sygeplejeteam, som i øjeblikket består af 28 sygeplejersker, og som leverer sygeplejeindsatser til borgere i eget hjem, og på vores 2 sygeplejeklinikker. Vi kører primært i den vestlige del af Lolland Kommune, både i Nakskov by, og i hele oplandet omkring Nakskov. Sygeplejen i eget hjem er under konstant udvikling – og borgerne søger løsninger og faglig kvalitet. Vi modtager borgere fra sygehus, som fortsat har brug for tæt sygepleje, som udskrives med parenteral ernæring, sonde, dræn, kateter, ilt og andet. Sygeplejeteamet har en gruppe af uddannede palliative sygeplejersker, som i samråd med kommunens lægefaglige konsulent tilrettelægger et trygt forløb for vores palliative borgere. Vi har uddannede sårsygeplejersker, som leverer sårbehandlinger til borgere, en hel del på sygeplejeklinikken, men også i eget hjem. Derudover har vi opgaver som medicindispenseringer, INR måling, flere af vores sygeplejersker har andre særlige funktioner, som diabetes, inkontinens, hygiejne, og bidrager med undervisning og vejledning af SSA og SSH. Vi håndterer dagligt akut opkald fra egen læge, borgere, samarbejdspartnere, hvor vi vurderer borgeres helbredstilstand i eget hjem, om der kan være brug for en indlæggelse på sygehus, eller på vores akutpladser.

Vi samarbejder med Team Sygepleje Maribo aften og nat, hvor vi deles om dækning af aften og nat ruter.

Dine primære opgaver vil være den daglige planlægning i vores omsorgssystem KMD NEXUS, med at udarbejde kørelister over hele døgnet både i eget hjem og sygeplejeklinikkerne, tilrette kørelister ved sygemeldinger, have blik for den rette medarbejder til den rette opgave og at få sendt dine kollegaer godt ud ad døren. Du skal hele tiden være i et tæt samarbejde med dine kollegaer, når de har spørgsmål til deres køreliste. Du vil dagligt være i tæt kontakt med andre samarbejdspartnere, som visitationen, hjemmeplejeteams, læger, borgere, og skal medvirke til at højne den gode dialog og det gode samarbejde. Du skal gennem dagen kunne handle på korrespondancer, disponere visitationer, og kunne se ind i de kommende dages opgaver contra ressourcer.

Lolland Kommune anvender KMD OPUS vagtplan, så det forventes at du skal udarbejde vagtplaner for teamet, samt dagligt ajourføre vagtplanen i forhold til afvigelser, og ændringer.

Du skal evne at arbejde selvstændigt i en til tider travl og omskiftelig hverdag, ofte kan du befinde dig í et krydspres, hvor det er nødvendigt at have en åben og fleksibel tilgang i løsning af opgaverne og samtidig kunne træffe en beslutning, der tilgodeser medarbejderressourcer og borgernes behov. Du skal gennem dagen have overblik over indkomne opgaver og kunne omorganisere ved behov.

Du får:


  • God introduktion til stillingen
  • Evt. kursus i KMD OPUS vagtplan
  • Evt. oplæring i KMD NEXUS
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt
  • Sparring med gode kollegaer
  • Sparring i refleksionsgrupper med andre planlæggere
  • Tæt samarbejde med planlægger i Team Sygepleje Maribo
  • Tæt samarbejde med Teamleder

Vores kommende kollega:


  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har grundlæggende IT-kendskab
  • Har viden om og evnen til, at arbejde med gældende overenskomster, arbejdstidsregler
  • Har lyst og evne til planlægning
  • Har et stort overblik
  • Er fleksibel
  • Bevar roen i pressede situationer
  • Er diplomatisk
  • Er systematisk
  • Har kørekort itl personbil
  • Evner den gode dialog med tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Evt. kendskab til: EOJ-dagsdisponering, arbejdstidsplanlægning og vagtplanlægning

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål til stillingen, eller lyst til at besøge os, så er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Lena Gregersen på telefon 21 44 11 26.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der inden ansættelse vil blive indhentet straffeattest.

Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er mandag den 17. april 2023.

Samtaler afholdes onsdag den 19. april 2023 på Nakskov Sundhedscenter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nakskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Nakskov
  • Mandag den 17. april 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske på Lolland og Falster

    Vi søger sygeplejersker til Sygeplejen i [xxxxx] Vi består af 3 teams; nord, og syd, som hører til i Nykøbing F og vest, som hører til i Sakskøbing.Vi kører i dag og aftenvagter og .
    • Sygeplejerske
    • Lolland og Falster
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Nakskov

    Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? Velkommen til dit team Nærklinik Nakskov søger en diabetes..
    • Sygeplejerske
    • Nakskov
    Få mere info
  • Sygeplejerske på Lolland og Falster

    Vil du gerne have elevløn under grundforløb 2, og være garanteret en læreplads under hovedforløbet? Så skal du søge en af vores ledige pladser på grundforløb 2, med opstart den 31. juli 2024 på..
    • Sygeplejerske
    • Lolland og Falster
    Få mere info
  • Sygeplejerske (elev) på Lolland og Falster

    Udvikling og Uddannelse søger Social- og Sundhedsassistent MERIT elever med opstart pr. d.5. august 2024.I [xxxxx] søger vi netop dig, der drømmer om at blive social- og sundhed..
    • Sygeplejerske
    • Lolland og Falster
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Nakskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Nakskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1