SEO Specialist

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi leder efter en dygtig og nysgerrig SEO Specialist, der vil hjælpe en af landets største webshops med at indtage førstepladsen på organisk trafik. Vi har brug for en teknisk stærk profil, derfor ser vi gerne at du har 1-3 års erfaring som specialist på området. Det er et kæmpe plus, hvis du har et godt øje for SEO content.

Om stillingen

Du vil være ansvarlig for proaktivt at styre, planlægge og eksekvere vores SEO initiativer. Du sikrer de rette tekniske analyser som grundlag for SEO- initiativer og site-ændringer, der implementeres af vores egne udviklere og siteteam. SEO arbejdet foregår i samarbejde med den ansvarlige performance manager, vores mediebureau og flere nøglepersoner der bla. arbejder med content.

Du bliver en del af en yderst kompetent onlineafdeling med 13 dedikerede kolleger, der alle er specialiserede inden for forskellige onlineområder – bl.a. Site Management, SEM, UX, Search, Content, SoMe og CRO. Du får rig mulighed for at udnytte og udvikle dine kompetencer og præge organisationen i en både vigtig og unik rolle samtidig med, at du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Dine primære opgaver, og ansvar, bliver:

  • Ansvar for teknisk SEO-strategi og eksekvering
  • Analysere og anbefale tekniske optimeringer, gerne med en hovedvægt på mobil
  • Anbefalinger til relevant indhold
  • Søgeordsanalyser
  • Rapportering af KPI’er til relevante interessenter i organisationen
  • Nært samarbejde med udviklerne, Content- og site-teamet
  • Sparring med eksternt bureau
  • Anbefalinger til strukturen på websitet
  • Overvågning af konkurrenter (organisk)


  • Hvem er du?

  • Du har 1-3 års erfaring som specialist med en stærk forståelse og erfaring med SEO
  • Har erfaring med SEO værktøjer såsom Ahrefs, SearchMetrics, Screaming Frog, SEMrush, Google Analytics, AccuRanker, Google Search Console m.fl.
  • Har lyst til at dygtiggøre dig indenfor SEO feltet og er klar til at arbejde med en af de største, datadrevne ecommerce forretninger i Danmark (og opstart i Sverige)
  • Har generel viden indenfor HTML, udviklermiljøer m.m.
  • Er analytisk af natur og er i stand til at forstå ny teknologi og produktændringer


  • Dine personlige egenskaber er også vigtige

  • Du er velovervejet og pålidelig. Du baserer i videst muligt omfang nye tiltag på data om vore kunder, ifht. At tiltrække og fastholde dem
  • Du er analytisk, positiv og nysgerrig. Du er nysgerrig på SEO, på vores forretning, på ecommerce og på at dygtiggøre dig indenfor en vanvittigt spændende felt
  • Derudover, kan du genkende dig selv i nogle af disse følgende ord: systematisk, omhyggelig, præcis, nysgerrig, nøjagtig, logisk, pålidelig, velovervejet, behagelig, en god lytter, eftertænksom, og seriøs


  • Vi tilbyder

    Lomax vil være de bedste i vores branche! Vores kunder og samarbejdspartnere skal kende os på vores evne til at samarbejde, udvise ansvarlighed og skabe glæde. Det kræver masser af samspil og koordinering med kolleger på tværs af organisationen og en evne til at tænke nyt og kreativt og til at udfordre det eksisterende.

    Her er tale om en af de, synes vi selv, mest spændende virksomheder at lave SEO for. Lomax er en webshop med over 35.000 produkter, millioner af besøgende, tonsvis af data og mulighed for at have indflydelse på forbedringer der hurtigt kan betyde millioner af kroner i omsætning.

    Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse. Men vi forventer, at du løbende holder dig orienteret om den udvikling, der sker inden for dit område.

    Lønpakken bliver forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer. Udover basislønnen tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, 5 feriefridage pr. år og mulighed for at få massage i arbejdstiden. Derudover har vi jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst – alt fra bingo og quizzer til fredagsbar og fællesspisning.

    Praktiske detaljer

    Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med fleksible arbejdstider. Du kommer til at sidde på vores hovedkontor i Frederikssund, men der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.

    Kunne du tænke dig at blive en del af Lomax-holdet, så ansøg via linket øverst på siden. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Search & Performance Manager, Jeff Eghave på tlf. 21 41 08 40. Vi glæder os til at høre fra dig.


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

    Jobbet er oprettet på vores service den 14.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Marketingmedarbejder