UU-vejleder til Ungeindsatsen KUI

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nakskov

Har du overvejet om vejledningsfeltet er noget for dig, og har lyst til at prøve det af? Ønsker du at arbejde løsningsorienteret og anerkendende med unge i alderen 13 – 18 år? Kan du arbejde selvstændigt med opgaver, og samtidig indgå i et stærkt fagligt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega i Ungeindsatsen!

Arbejdsopgaver/områder vil være følgende


Din primære arbejdsopgave vil være skolevejledning på Horslunde Realskole. Din resterende arbejdstid vil bestå af vejledning af unge (15-17årige), der har forladt grundskolen. I denne funktion skal du bl.a. være opsøgende i forhold til unge, der ikke er i gang med en uddannelse. Dine vejledningsfunktioner understøttes af vores fagsystem UNO-ung.

Vi søger en kollega der:


  • Har en relevant uddannelsesbaggrund i forhold til at vejlede i grundskolen
  • Ønsker at arbejde anerkendende og ressource orienteret med unge
  • Har lyst og evne til at samarbejde bredt tværfagligt, kan arbejde selvstændigt og bidrage til det faglige fællesskab
  • Har flair og evne til at strukturere arbejdsopgaverne
  • Har overblik, et godt humør og er robust
  • Kørekort er nødvendigt


Om Ungeindsatsen


Vi er Decentral enhed under Sektoren for Børn, Unge og Familie. Vi er cirka 20 ansatte, der arbejder med at forankre unge i uddannelse eller beskæftigelse. Vi er sammensat af 4 forskellige faggrupper: UU-vejledere, Ungeguider, SSP-konsulenter og rusmiddelkonsulenter. Vi er placeret på forskellige adresser i hele kommunen med hovedkontor i Nakskov, hvor du også vil få arbejdsplads samtidig med din daglige gang på Horslunde Realskole.

Du bliver del af teamet ”UU Lolland”, der består af 9 UU-vejledere, der arbejder med skole-, unge- og specialvejledning. Vi prioriterer en god opstart for nye medarbejdere og du vil få mulighed for faglig sparring og supervision af kollegaer og leder.

Ungeindsatsen tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, såsom:


  • Grundig oplæring i arbejdsopgaver
  • Selvtilrettelæggelse af arbejdet
  • Faglig sparring
  • En meget høj grad af tværfagligt samarbejde
  • Et godt arbejdsmiljø


Løn- og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansættelse sker efter nærmere aftale.

Ansøgningsprocedure


Der afholdes løbende samtaler, og ansættelse sker når den rigtige kandidat er fundet.

Yderligere oplysninger


Ønsker du yderligere oplysninger angående stillingen, kan du kontakte Leder af Ungeindsatsen Ole Larsen på 21 77 81 45.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Uddannelsesvejleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nakskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Uddannelsesvejleder
  • Nakskov
  • Tirsdag den 28. marts 2023

Lignende jobs