Studiejob: Content Creation og Social Media Community Management

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elsker du at skabe fedt og spændende content, og er du helt hjemmevant på de sociale medier? Er du særligt optaget af at lave videomateriale, skrive tekster og at versionere indhold til forskellige formater? Hvis du synes, at dette lyder som dig, er du måske vores nye kollega.

Kunne du yderligere tænke dig at være med til at kæmpe for hjertesagen og på samme tid udvikle hjerteforeningens tilstedeværelse på sociale medier? - Så læs med her.

hjerteforeningens MARKOM (Marketing og Kommunikation) afdeling søger nemlig en dygtig og engageret studentermedhjælper, der brænder for at spille en vigtig rolle i contentudviklingen.

Teamet:

hjerteforeningen har et allerede stærkt etableret Social Media-team, men mangler en spiller på holdet. Teamet består i forvejen af vores SoMe-manager og en studentermedhjælper, der er i daglig sparring og samarbejde med indholdsleverandører i hele organisationen. Teamet varetager såvel strategi-, og koncept-udvikling, community management samt contentproduktion og evaluering.

Dine arbejdsopgaver vil være varierende, men vil primært bestå i:

  • Content-produktion: Både i ord og billeder, men en tung vægt på video
  • Storytelling: Du skal kunne formidle historier om hjertepatienter og pårørende
  • Community Management: Du vil være med til at drive og skabe engagerende dialog med vores brugere. Du er, sammen med den anden studentermedhjælper, ansvarlig for respons på SoMe
  • Arbejde med KPI’er så vi holder fast i vores stærke engagement, men også udvikler os i en kommerciel retning (hjerteforeningens eneste indtægt er donationer)
  • Bredt samarbejde i organisationen, herunder processer som kvalitetssikring og faktatjek
  • Versionere forebyggelses- og forskningsartikler så de skaber engagement på SoMe
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med tilblivelse af content

Vi forventer, at du:

  • Læser en relevant uddannelse (bachelor- eller kandidatniveau) indenfor digital kommunikation, videokommunikation, sociale medier eller anden kommunikationsretning
  • Er stærk i contentudvikling, kreativt tænkende og kommunikativ faglig dygtig
  • Stærk i skriftlig kommunikation (men ikke nødvendigvis journalist)
  • Drives af at arbejde med indhold, der også kan versioneres til forskellige formater (fx web, podcast, nyhedsbrev, event mm.)
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er udadvendt og positiv af natur
  • Vi ser helst, at du har mindst 1½ år tilbage af dit studie
  • Erfaring med Facebook Business Manager/META, Canva og gerne andre videoredigeringsprogrammer (men ikke et krav)

hjerteforeningen tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende studiejob med god mulighed for sparring og udvikling
  • En god arbejdsplads i hjertet af København tæt på Nørreport
  • Nye lækre kontormiljøer med lækker barista-kaffe (så du sparer den dyre café latte)
  • Søde og rare kollegaer i en uformel og sjov omgangstone – og et fagligt højt niveau
  • Et bredt og stærkt fagligt samarbejde med marketing & kommunikation, PA & presse, forskning, forebyggelse og frivilligmobilisering.

Løn og ansættelsesvilkår

Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen. Arbejdstiden vil kunne tilrettelægges under hensyntagen til dine studier. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst for studenter i hjerteforeningen.

Vi har røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af hjerteforeningen.

Søg jobbet

Vil du være vores nye kollega? Så send dit CV samt en motiveret ansøgning gennem portalen nedenfor.

Herudover bedes du sende en videohilsen på 30 sek. (reel eller video) hvor du præsenterer dig selv til [email protected] .

Vi glæder os til at høre fra dig!

I hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.  

Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 500.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er 130 medarbejdere og flere tusinde flittige frivillige i hele landet, og vi har 130.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk  


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • Fredag den 14. april 2023