Rekrutteringsfirma

Analytisk- og kommunikativt stærk Økonomicontroller til projektorganisation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Drømmer du om et job med betydning for økonomistyringen af et byggeprojekt i milliardklassen? Kan du bevare overblikket og samtidig have sans for detaljerne? Så er det dig, vi søger til Nationalbankens projektorganisation.

Om projektet

Nationalbanken står foran en omfattende restaurering og renovering af den ikoniske bygning i Havnegade 5. Der er etableret en projektorganisation beliggende i Havnegade, som har fået ansvaret for ledelse, styring og koordinering af restaurerings- og renoveringsprojektet (ROR). I september 2020 flyttede bankens medarbejdere til Langelinie ,mens projektet gennemføres.

Du indgår i tæt samarbejde med den øvrige projekt- og bygherreorganisation. I øjeblikket er der fast 8 medarbejdere tilknyttet projektet, men på sigt skal bygherreorganisationen bestå af 10-12 medarbejdere med kompetencer inden for projekt- og procesledelse, byggeledelse, entreprisejura, økonomistyring, risikostyring, kommunikation og IKT.

Jobbet

En stor del af jobbet vil indebære en tæt kontaktflade med eksterne samarbejdspartnere såvel som internt i banken. I jobbet får du et særligt ansvar for at sikre beslutninger, processer og opfølgning på tværs af projektets forskellige interessenter, som spænder bredt fra arkitekter, ingeniører, byggeprojektledere, håndværkere til økonomifolk. Det kræver derfor et udadvendt og opsøgende mindset, og rigtig gode kommunikationsevner.

I ROR projektet bliver du bindeled mellem byggeri og regnskab og skal bl.a. varetage:

  • Løbende controlling, budgetopfølgning og gennemgang med projektchefer
  • Tæt dialog med totalrådgiver og underleverandører for at afstemme og styre økonomien
  • Opdatering af cash flows i forbindelse med budgetopdateringer, samt årlig indekseringsregulering
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale til styregruppe og koncernledelse
  • Opbygning af model og processer for indregning og måling af projektomkostninger til fremtidig aktivering
  • Stillingtagen til indregning og opfølgning på igangværende arbejder samt materielle anlægsaktiver
  • Udarbejdelse af dokumentation og materialer til årsafslutning og revision
  • Løbende modelarbejde i Power-Bi og Excel
  • Øvrige opgaver samt analyser og afstemninger


  • Organisatorisk bliver du en del af sektionen Financial Reporting & Controlling i Nationalbanken. Her vil du indgå i et team med 5 erfarne Financial Business Partners, som hver har ansvar for forskellige områder i Nationalbanken samtidig med at de løser opgaver ”fælles for banken”. I teamet vægtes samarbejde, vidensdeling og kompetenceudvikling højt.

    Din profil

    Du har ideelt set nogle års erfaring fra et lignende job gerne med erfaring fra bygge- og/eller ejendomsbranchen, Måske sidder du som finansiel controller, måske har du erfaring fra konsulentbranchen som økonomikonsulent og er vant til at sætte dig ind komplekse processer? Du har en videregående kandidatuddannelse med finansiel retning og kan sætte dig ind i regnskabsmæssig compliance, økonomistyring samt kontraktstyring. Du har flair for at arbejde med modeller og har erfaring med Power BI.

    Du er kvalitetsbevidst og arbejder struktureret både selvstændigt og i samarbejde med andre. Du trives med at arbejde procesorienteret og tager ansvar for at sikre fremdrift i opgaverne. Du har analytisk talent og formår at skabe overblik og struktur i store mængder information. Du har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.

    Banken som arbejdsplads

    Arbejdstiden deles mellem projektkontoret i Havnegade og et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med udsigt til vandet. Nationalbanken ønsker at understøtte en arbejdskultur med en god balance mellem arbejds- og fritidsliv, herunder muligheder for at arbejde hjemmefra, når opgaver, møder osv. tillader det.

    Det er vigtigt for os, at vi har en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivslen er høj. Der er et solidt fagligt miljø og imødekommende kolleger, der giver sig tid til at dele deres viden.

    Der lægges stor vægt på læring og løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer. Der tilbydes gode vilkår med sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning.

    Det sociale liv vægtes højt. Du kan fx blive en del af bankens foreningsliv, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke fitness, yoga, spille floorball eller dele din interesse for kunst med kolleger.

    Vil du vide mere?


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

    Arbejdsstedet er beliggende i København K.

    Jobbet er oprettet på vores service den 24.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København K

    Lignende jobs