Chefkonsulent – Med stærke kompetencer i udvikling & ressource optimering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Fredericia

ReQT Consulting varetager rekrutteringsprocessen på vegne af EUC Lillebælt

Som chefkonsulent indtræder du i en nyoprettet stilling. Dette er i forbindelse med ændring af organisationen og styrkelsen af den pædagogiske udvikling og optimering af ressourcerne indenfor Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Motiveres du af en hverdag, hvor du i høj grad er involveret i udvikling og forandringer? En hverdag med stor berøringsflade hvor du både samler og trækker i trådene for derved at få alle til at shine mest muligt? Så er dette lige jobbet for dig!

Om jobbet

Med reference til uddannelseschefen får du en nøgleposition i den fortsatte udvikling af organisationen, samt supporten til chefer og ledere i forbindelse med projekter og aktiviteter på hele erhvervs- & arbejdsmarkedsuddannelses området. Du bliver involveret i mange typer af opgaver vedr. driften, og du agerer sparringspartner til ledere og chefer med alt fra mindre dagligdags udfordringer til større ændringer i forhold til f.eks. bekendtgørelser, ressourcestyring etc.

Du går proaktivt forrest i det praktiske arbejde på tværs af uddannelser og i samarbejde med afdelingsledere og andre interessenter i at få både de meget spændende og mere trælse opgaver udført.

Der vil i jobbet være fokus på følgende opgaver:

  • Pædagogisk udvikling med fokus på læring og trivsel
  • Optimering af ressourceudnyttelsen
  • Kvalitetsarbejde med tilhørende opfølgning og handlingsplaner
  • Øget IT / digitalisering i ledelsen, administrationen og undervisningen
  • Fælles ”Best practice” på EUC Lillebælt
  • Være up to date på lovgrundlag og omsætningen til praksis
  • Tovholder på projekter og rapporteringer
  • Supportere og sparre med uddannelseschef og -ledere
  • Mundtlig, skriftlig og SoMe kommunikation og formidling.


Om dig

Du har erfaring i arbejdet med forandringsledelse og ressourcestyring samt kendskab til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. Du har en generel forståelse for uddannelsernes forskellighed i udvikling og brugen af pædagogikken, og du har erfaring i arbejdet med projektledelse samt udviklings- og koordineringsopgaver.

Som person trives du med en stor og bred kontaktflade. Du er tillidsvækkende og har en positiv nysgerrighed. Du har både empati og gennemslagskraft i mødet med kolleger på alle niveauer og med forskellige jobfunktioner. Du befinder dig godt i at være både tilgængelig og opsøgende i forhold til organisationen. Du har et godt humør, du er imødekommende og er engageret på EUC Lillebælts vegne.

Vi forventer desuden at:

  • Du brænder for at skabe trivsel og læring for vores elever, lærlinge og kursister.
  • Du er god til at tilegne dig ny viden og omsætte lovgivning til handling.
  • Du er analytisk med overblik og er god til at systematisere og strukturere.
  • Du kan skabe synergi mellem pædagogiske og forretningsmæssige løsninger.
  • Du kan agere både selvstændigt og som holdspiller samt er en engageret, motiverende og loyal kollega.


EUC Lillebælt tilbyder

En spændende nyoprettet stilling, hvor du bistår uddannelseschefen og -lederne i at være up to date på lovgrundlag og erhvervsuddannelsesmæssige trends. En stilling, hvor du følger med udviklingen og ser mulighederne for fremtiden, så der kan handles agilt i en dynamisk og politisk hverdag.

En stilling, hvor du samarbejder med gode kolleger og har en stor berøringsflade i en fri, spændende og ansvarsfuld stilling. En stilling i et professionelt undervisningsmiljø med stor passion, hvor alle hjælper og sparrer på tværs. En stilling, hvor der altid er fokus på kerneopgaven; at uddanne morgendagens faglærte bedst muligt med tilhørende efteruddannelse. Du har stor indflydelse på og ansvar for din egen hverdag, hvor du naturligvis vil få den nødvendige oplæring og løbende kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesforhold

Løn, pension og ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Skatteministeriet og TAT.

Ansøgningsfrist:

19.04.2023

Samtale forløb:

Uge 17 til 20

Tiltrædelse:

D. 1. Juli - dog senest 1. August 2023

Søg jobbet ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante papirer via knappen – ”Send ansøgning".

Ønsker du yderligere informationer vedr. jobbet som ”Chefkonsulent”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844 eller på mail [email protected].

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Fredericia
  • Onsdag den 19. april 2023

Lignende jobs

  • Konsulent i Sønderborg

    [xxxxx] provides innovative actuation solutions that improve people’s quality of life and working environment. We are globally recognised for high quality, technically .
    • Konsulent
    • Sønderborg
    Få mere info
  • Konsulent i Kolding

    Konsulent søges til organisation/virksomhed i 6000 Kolding
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info
  • Konsulent i Sønderborg

    [xxxxx] leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, teknisk avancere..
    • Konsulent
    • Sønderborg
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i Kolding

    Intern - AI application builder Factorise-Solutions Kolding Internship Salary Unpaid The PositionThis is a pre-seed stage AI Fintech startup. We are look..
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info