Rekrutteringsfirma

Kursuskoordinator

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kursuskoordinator



Har du en udpræget sans for kvalitet og sætter du en ære i at yde en uovertruffen service til kunder, kursister og samarbejdspartnere? Som kursuskoordinator får du en selvstændig, alsidig og koordinerende rolle hos Learn2Lead, der er en af Danmarks førende konsulentvirksomheder inden for viden, læring og udvikling.

Koordinator med overblik


Hos Learn2Lead arbejder du med nogle af markedets bedste trænere og kursusprogrammer, og det bliver din opgave at sørge for, at kursister, trænere og samarbejdspartnere har alt, hvad de har behov for i det daglige. Du er ansvarlig for virksomhedens administrative opgaver og du har rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og præge stillingen. Desuden er du kontaktperson for Learn2Leads mange kunder, kursister, trænere og konsulenter og har ansvaret for kursusmateriale, kursusadministration og kursussteder.

Dine ansvarsområder er både kursusadministration og daglig administration, herunder:

  • registrering af kursusdeltagere
  • håndtering af henvendelser fra kursister
  • korrespondance og koordinering med kursussteder
  • vedligeholdelse af CRM ift. nye kursusdatoer, tildeling af trænere, osv.
  • udsendelse af pre-work kursusmateriale
  • indkøb af kursusmaterialer
  • fakturering af kurser, inkl. opfølgning
  • håndtering af kundehenvendelser på telefon og mail
  • ad hoc opgaver.

I et vist omfang vil der også være opgaver og projekter, der udføres i samarbejde med hovedkontoret i Holland. Arbejdet bliver løst fra kontoret i Danmark, hvorfor det ikke kræver rejsedage.

Kvalitetsbevidst selvstarter


Du får en central funktion i et job med en høj grad af frihed under ansvar i en trænings- og konsulentvirksomhed i vækst. Du får selv mulighed for at udvikle stillingen, og du trives i en hverdag, hvor du selv tager ansvar for opgaverne og sørger for, at de bliver fulgt til dørs uden at miste fokus på detaljen og kvaliteten i opgaverne. Du har en positiv og serviceminded tilgang til kursister og samarbejdspartnere, og taler og skriver fejlfrit dansk og engelsk.

Du har formentlig en uddannelse inden for kontor eller administration og mindst et par års erfaring fra en koordinerende og serviceorienteret rolle. Du bevarer overblikket i en travl hverdag, der er præget af mange forskellige administrative opgaver.

Du er handlingsorienteret og struktureret, og med dig på kontoret kan trænerne regne med, at arbejdet bliver udført i høj kvalitet og til den aftalte tid.

Muligheder for udvikling

Kursuskoordinatoren får en nøglerolle med mange snitflader i en international virksomhed med store ambitioner om at udvide og vækste organisationen på det danske marked. Du vil samarbejde med højt kvalificerede konsulenter og arbejde med anerkendte og veldokumenterede træningsprogrammer. I den første tid vil du være selvkørende på kontoret, og i takt med, at organisationen vokser, vil du få flere dedikerede kolleger.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige