[xxxxx] søger faglig stærk og dynamisk kalkulatør/tilbudsberegner til vores tilbuds-funktion i Greve

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve

arkil er blandt Danmarks største entreprenørvirksomheder. Vi har cirka 2.100 medarbejdere og en omsætning på 3,9 mia. kroner. Med mere end 80 års erfaring fra branchen bliver du en del af en stærk og succesrig virksomhed, der også arbejder i den grønne omstilling. Læs mere på arkil.dk

Sæt dit tydelige aftryk

Din base bliver på vores divisionskontor i Greve, som står for en del af vores entreprenøraktiviteter og beskæftiger sig med alle former for anlægsarbejde. Vores primære arbejdsområde er København og Nordsjælland. Læs mere om vores projekter på arkil.dk

Du kommer i tæt samarbejde med tilbudschefen til at udforme og gennemføre tilbudsarbejde på baggrund af det foreliggende udbudsmateriale. Anlægsopgaverne er typisk indenfor vej-, jord-, afløbs- og forsyningsledningsarbejder samt spuns- og betonarbejder, i forskellige kombinationer og sammenhænge. Evt. kalkulationsarbejde for spuns- og betonarbejderne varetages af dine kolleger, men resultatet skal indarbejdes i vores samlede tilbudsmateriale.

Du sikrer fremtidige projekter

Som kalkulatør/tilbudsberegner får du en vigtig rolle i afdelingen, hvor du er med til at sikre fremtidige opgaver, som dine kolleger fører ud i livet. Du formår at fordybe dig i kalkulationsarbejdet og regne opgaverne igennem, dels indenfor arkils egenproduktion og dels ved indarbejdelse af tilbud fra underentreprenører. I vores tilbudsarbejde indgår ofte beskrivelser, hvor vi skal redegøre for bl.a. proces- og projektstyring, tidsplanlægning, faseplaner mv., så det vil være et plus, hvis du også kan begå dig på skrift inden for disse områder.

Du er god til at granske, risikoafdække, gennemskue tidsplaner, se løsninger, skabe et godt overblik over indhentede / forhandlede priser og til at beskrive dine forudsætninger for prisen.

Du er af natur kreativt tænkende og nyder at bringe dine idéer i spil. Du er i tæt dialog med vores leverandører og tilegner dig kendskab til de nyeste muligheder, markedet tilbyder, for at vi hele tiden udvikler os. Du forstår, at vi er til for kunderne, og at vi ved ordentlighed opbygger relationer, der rækker mange år ud i fremtiden.

Vi tilbyder

Hos os får du et selvstændigt og udviklende job i en virksomhed, der er kendt for sit høje kvalitetsniveau.

Du vil indgå i en tilbudsafdeling i udvikling, hvor omhyggelighed og samarbejde er nogle af nøgleordene. Hvis du har ambitioner om at ”sidde for bordenden” og styre tilbudsprocessen frem mod at få tildannet et vindende tilbud, herunder indsamling af input fra flere tilbudsmedarbejdere, så deadlines overholdes, så er dette også en mulighed.

  • Pensions-, sundhedsforsikrings- og kørselsordning
  • Et job, hvor der er kort fra tanke til handling
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor du har indflydelse på opgaveløsningerne og struktureringen af egen arbejdsdag, der som udgangspunkt foregår på kontoret, men i særlige tilfælde også kan foregå hjemmefra
  • Efteruddannelse er en del af arkils medarbejderpolitik
  • Selvstændigt ansvar i en organisation med en uformel tone
  • En flad organisationsstruktur og højt til loftet
  • Du indgår i vores tilbudsgruppe i tæt samarbejde med vores øvrige dedikerede medarbejdere, som vi planlægger at udvikle og øge over de kommende år

Din adgangsbillet til jobbet

Du har kalkulationserfaring fra entreprenørbranchen eller beslægtet branche. Du har en uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende og kan arbejde struktureret og omhyggelig med din arbejdsopgaver. Du fremstår professionel, ordentlig, ærlig, og du besidder et højt drive og masser af gå på mod.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som månedslønnet funktionær, hvor lønnen fastsættes efter aftale i forhold til dine kvalifikationer. Som ny medarbejder bliver du introduceret og oplært, så du kommer godt fra start i jobbet. Du får gode muligheder for efteruddannelse, god pensionsordning og sundhedsforsikring.

Dit næste skridt

Send os straks din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer ved at klikke nedenfor på knappen "Send ansøgning".

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projekt- og tilbudschef Steen Horskær på telefon 2222 4998.

Vi læser løbende ansøgningerne igennem og indkalder løbende til samtale frem til ansøgningsfristen den 1. juni 2023.

Vi opfordrer alle, uanset køn og etnicitet, til at søge stillingen, og vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Greve
  • Torsdag den 01. juni 2023

Lignende jobs

  • Økonom (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 10. maj 2024 København On-site. Ønsker du at bygge en fremtid i hotelbranchen? Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at være hotellets knudepunkt? Så tror vi på, at du er vores nye Serviceøkonom på Scandic Copenhagen.
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonom i Brøndby

    Er du en engageret regnskabsmedarbejder, og ønsker du at blive en del af en stor, international virksomhed? Drømmer du om en hverdag med teamspirit og samtidig selvstændighed i at udføre de daglige..
    • Økonom
    • Brøndby
    Få mere info
  • Økonom i Storkøbenhavn

    Brænder du for økonomi? Ønsker du en rolle med ansvar og alsidige arbejdsopgaver? Og tiltaler en international virksomhed på en spændende vækstrejse dig? Så er denne stilling hos Huuray lig..
    • Økonom
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Økonom i København

    Er økonomistyring din spidskompetence? Vil du – sammen med os - være med til at løfte niveauet for 3F’s fortsatte digitalisering af økonomifunktionen? Og kan du sætte to streger under resultatet sa..
    • Økonom
    • København
    Få mere info