Værter og Værtinder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vemb

Vi søger værter og værtinder til vores gæsteområder.

Vi søger både til fuldtid, deltid samt som fritidsjob.

Stillingen kræver ingen særlige forudsætninger og din baggrund kan være alt fra, at du er på sabbatår efter gymnasiet, til dig som er i efteråret af dit arbejdsliv og vil drosle lidt ned.

Opgaverne er mangeartede og du skal have mod på at lære vores systemer at kende ligesom det er vigtigt, at du som person er smilende, imødekommende og initiativrig.

Værten/værtinden er den første gæsten møder, og skal derfor have lyst til at gå forrest og tage teten i forhold til at hjælpe og guide gæsten.

Værten/værtinden skal have en høj grad af selvledelse og fleksibilitet i forhold til at løse kerneopgaven som er, at yde værtskab overfor gæsten. Værten/værtinden er i stand til at holde sig selv i gang og proaktivt søge at løse alle arbejdsopgaver som måtte opstå i gæsteområdet.

Værten/værtinden har en oprigtig interesse i gæsten og en naturlig lyst til at tale med, og servicere, gæsten.

Værten/værtinden har et stærkt perifært syn, og kan holde øje med alle gæster og deres behov - også under pres. Det er en betingelse for stillingen, at man er klar på, og har både lyst og evne til at løse meget forskelligartede opgaver indenfor mange forskellige fagområder i gæsteområdet – alt sammen med det formål at hjælpe gæsterne, og yde det personlige værtskab, ved at møde gæsten og dennes behov i øjenhøjde her og nu.

Værten/værtinden har sans for detaljerne, som tilsammen bidrager til stemning og værtskab. Om det være sig at tænde lys eller fjerne døde blade fra planterne, så evner værten/værtinden at gå i detaljer med både det visuelle og æstetiske, samt stemning og det personlige touch.

Som vært/værtinde er du en blæksprutte der arbejder på tværs af vores afdelinger med det primære formål at hjælpe vores gæster. Opgaverne er bl.a.:

  • Værtskab og gæstehåndtering.
  • Ind- og udtjek af gæster
  • Klargøring til og servering samt afrydning af morgenbrunch
  • Klargøring til og servering samt afrydning af frokost
  • Klargøring af mødelokaler
  • Klargøring af festlokaler
  • Reservationer og besvarelse af mails m.m.
  • Koordinering af events og arrangementer.
  • Booking af enkeltreservationer per mail, telefon m.m.
  • Varetage alt kommunikation per mail, telefon, OTA’er m.m.
  • Lave regninger og modtage betaling
  • Mersalg og opsalg
  • Vejlede gæster om byen og lokalområdet.
  • Kasseoptælling + udfyldning af kasseafstemning
  • Oprydning + div. Rengøringsopgaver i både restaurant, lager og reception

Vi afholder samtaler og ansætter løbende,

På herregården Nørre Vosborg er vi alle en del af fællesskabet. Vi stræber alle efter at give vores gæster den bedste hotel- og restaurant oplevelse i Vestjylland, og vi arbejder hårdt for at være på toppen af vestjysk gastronomi.

Nørre Vosborg er en charmerende herregård, der indeholder både konference- og koncertfaciliteter, hotel og ikke mindst to restauranter med store gastronomiske kvaliteter og endnu større ambitioner. Selvom vi har en lang historie bag os, har vi topmoderne faciliteter i alle vores afdelinger. Dette kommer også til udtryk i vores køkken, hvor vi holder et højt gastronomisk niveau med fokus på lokale råvarer og bæredygtighed i alle henseender. Vi stræber altid efter at give vores gæster en særlig oplevelse, uanset om det er i vores brasserie eller gourmetafdeling.

Vi vægter bæredygtighed og miljø meget højt og ser det som et spændende område alle vores medarbejdere skal være en del af. Vi er naturligvis Green Key certificeret, har vores egen vindmølle, elektriske biler og meget mere, der beskytter miljøet og den natur vi ligger midt i.

Vi vægter ligeledes fællesskabet i virksomheden rigtig højt og tror på, at det er en forudsætning for, at alle kan præstere på højt niveau hver dag.

Vi tilbyder

  • Et spændende arbejde i en grøn og bæredygtig virksomhed
  • En plads på et fantastisk team
  • Muligheden for at lære en masse gode ting du kan bruge senere i livet
  • En kvalitetsbevidst arbejdsplads med professionelle ansatte
  • Mulighed for at dygtiggøre dig indenfor det du fatter interesse for

Vi forventer, at du:

  • Har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk
  • Har overskud til travle perioder og kan håndtere flere bolde i luften samtidigt
  • Brænder for at yde dit bedste på hver vagt og bidrage til den høje energi på teamet
  • Er en god kollega

Bühlmann

Bühlmann er værtskab i særklasse. Anemette og Danni Bühlmann er tredje generation i familien der driver hotel- og gastronomivirksomhed i Danmark.

Bühlmann-koncernen består af syv hoteller: Scheelsminde i Aalborg, Nørre Vosborg i Vemb, Airport Hotel i Aalborg , Villa Provence i Aarhus, Peak 12 Hotel i Viborg, Pier 5 i Aalborg og Hotel Royal i Aarhus. Selvom alle hotellerne er forskellige og har deres egne unikke særpræg, arbejder de alle sammen ud fra de samme værdier: omhu, fleksibilitet, nærvær, passion og respekt for mennesker og miljø.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Tjener", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Vemb.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Tjener
  • Vemb
  • Onsdag den 31. maj 2023