Rekrutteringsfirma

Kommende økonomichef til KS Gruppen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kommende økonomichef til KS Gruppen



Kan du se dig selv i en solid virksomhed, som er Great Place to Work-certificeret, og som har et godt renommé i branchen? Trives du, når du i ledergruppen bringer din økonomiske indsigt, analyser og systemkompetencer i spil og dermed kvalificerer beslutninger om udvikling af virksomheden i kraft af det ERP-system, du får ansvar for? Så er det dig, vi søger!

Værdiskaber med fremtidssigte


KS Gruppen er en handelsvirksomhed, der via personlig rådgivning og support hjælper kunderne med at ”holde hjulene i gang”. Virksomheden leverer hjul, ergonomiske løsninger og internt transportmateriel til kunder i alle brancher. KS Gruppen står ved begyndelsen af et glidende generationsskifte i ledelsen af økonomi/IT-funktionen, og du kommer dermed til at løse dine opgaver i tæt samspil med den nuværende økonomi og IT-chef.

Med reference til den administrerende direktør, bliver dit ansvar i første omgang som controller at stå for at analysere og skabe grundlag for en kommende opgradering af det nuværende økonomisystem til et fremtidigt, som er baseret på en SAP-løsning. Derudover varetager du en række selvstændige opgaver, hvor især 2 områder er i fokus, nemlig videreudvikling af den nuværende økonomistyring og controlling samt sikring af, at virksomhedens samlede IT-setup i højere og bedre grad understøtter de forretningsmæssige processer.

Du får en helt central rolle i at sikre, at KS Gruppens forretningsfokus fortsat rettes direkte på de initiativer og aktiviteter, der skaber mest værdi for virksomheden. I første omgang vil arbejdsopgaverne være:

  • Analyser og etablering af grundlaget for udskiftning af det nuværende økonomisystem.
  • Business Intelligence (BI), strategier, analyser og rapporter til brug for både forecast og opfølgning, f.eks. omkring marketing og salg.
  • Automatisering og effektivisering af nuværende processer i økonomifunktionen.
  • Controlling og omkostningsstyring.
  • Optimering af indkøbsstruktur.
  • Hands-on og ad hoc-opgaver i administrationen.

De fremhævede opgaver betyder, at du vil have hovedrollen i evaluering og effektivisering af den nuværende ERP-løsning (Dynamics NAV), herunder en ny serverløsning pegende frem mod en fremtidig SAP-løsning i samspil med virksomhedens tyske medejer, samt som nævnt, implementering af ny performance-rapportering samt arbejde med IT-baseret system-integration.

Du er klar til at koordinere og samarbejde med vores tyske medejer, Blickle, omkring rapportering og udvikling af systemer for håndtering af økonomi og administrative opgaver, idet virksomheden stiler efter en større og tættere integration med Blickle.

Vejen til ansvaret for den samlede økonomi og administrationsfunktion er, at du succesfuldt løser de beskrevne opgaver og derigennem bliver klar til at afløse den nuværende økonomi og IT-chef, når det kommende generationsskifte finder sted.

Hvem er du?


Vi forestiller os, at du har erfaring med SAP systemimplementering og brug af både MS Office, Dynamics NAV og BI-systemer. Derudover har du:

  • arbejdet med og leveret rapportering og ad hoc-analyser, som har været intuitive at forstå og omsætte til værdiskabende handlinger.
  • haft ansvar for et bogholderi eller dele heraf.
  • medvirket ved budgettering og udarbejdelse/aflæggelse af regnskaber.
  • baggrund i lignende job og relevant økonomiuddannelse, f.eks. revisor.

Du kan let sætte dig ind i og forstå den forretning, du er i og kobler det med din faglighed og den værdi, det skaber. Du er analytisk og systematisk anlagt, dannet og stabil - samlet set er du klar til at tage næste skridt i din karriere. Du kan kendes på, at:

  • du er klar til at tage ”det lange, seje træk” uden at miste modet undervejs.
  • du ved, at succes er noget, man skaber sammen.
  • du naturligt tager ansvar og teten/ledelse af dine opgaver og rolle.
  • du hjælper kolleger med at blive en succes, udvikle sig og skabe resultater.
  • du får tingene gjort til tiden og uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • du kommunikerer mundtligt og skriftligt på engelsk på højt niveau - kan du også kommunikere på tysk, er det en fordel, men ikke et krav.

Kan du se dig selv i stillingen?


Som økonomichef bliver du en del af en virksomhed, der har eksisteret i mere end 60 år.

KS Gruppen A/S har en af verdens største hjulproducenter, tyske Blickle Räder+Rollen GmbH u. Co. KG i ryggen, med 20 dedikerede medarbejdere i Danmark. Der er 2-3 medarbejdere, som varetager de administrative opgaver for KS Gruppen A/S og tilhørende datterselskaber, herunder Rota-Dan A/S. Organisationen er flad, og omgangstonen uhøjtidelig, venlig og imødekommende.

Alle i KS Gruppen deltager i begyndelsen af ansættelsen i et uddannelses- og introduktionsforløb hos Blickle i Tyskland. Det sikrer, at man får viden om de mange produkter Blickle producerer, og som KS Gruppen leverer til utallige anvendelsesmuligheder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 2.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef