Socialrådgivere/socialformidlere til Familieafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Familieafdelingen er rykket ud på skolerne, så vi kan komme endnu tættere på børnene og vores tætteste samarbejdspartnere. Vi har brug for endnu 2 socialrådgivere til opstart den 1. august 2023.

Det betyder, at rådgivere fra Familieafdelingen sammen med kollegaer fra PPR og Udførerne arbejder sammen i tværprofessionelle distriktsteams ude på de enkelte folkeskoler i kommunen. Her satser vi på, at vi gennem øget tværprofessionelt samarbejde kan lykkedes med at finde nye og mere helhedstænkte løsninger. Ved at komme tidligere i gang og få lavet langt bedre koordinerede forløb mener vi er vejen frem for bedre hjælp til de udsatte børn og unge. Vi er rigtig godt i gang med at omstille os til nye samarbejdsformer, men vi øver os stadig og bliver dygtigere hver dag, så der vil være mulighed for at bidrage med spædede erfaringer eller nye gode idéer.

Vi arbejder ud fra en fælles strategi – Deltagelsesmuligheder for alle - hvor ambitionen er, at flere børn skal trives! Vi tror på, at sikring af barnets deltagelsesmuligheder både fagligt og socialt er vejen til bedre trivsel for flere børn. Vi tror på, at vi skal gå nye veje og i langt større udstrækning arbejde tværprofessionelt omkring børn og unges trivsel.

For at vi kan komme i mål ved vores målsætning, har vi brug for flere uddannede og erfarne socialrådgivere eller socialformidlere til at træde ind i faste stillinger i Familieafdelingen i Gladsaxe Kommune. Vi søger derfor rådgivere med et godt overblik, gode samarbejdsevner og erfaring med tæt tværfagligt samarbejde i familier med komplekse problemstillinger.

Du vil både skulle varetage myndighedsrollen, men også have muligheden for at yde rådgivning/sparring og kunne varetage egne § 11 forløb. Du vil dels blive en del af en rådgivergruppe i Familieafdelingen såvel som et tværprofessionelt team tilknyttet en enkelt folkeskole i et af vores distrikter. Du vil referere til en monofaglig leder i Familieafdelingen og en tværprofessionel leder ude på den skole, som du dækker. Derudover vil du være omgivet af hjælpsomme kollegaer. Hermed er der altid sparring lige ved hånden.

Vi er en veldrevet familieafdeling, der er stolte af at have mange stabile, fagligt dygtige og erfarne rådgivere. Vi vægter, at der i en travl hverdag både er plads til at være social og omsorgsfulde over for hinanden. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig fagligt og personligt, og der er en høj grad af trivsel blandt medarbejderne og ledere.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Du møder 2 dage om ugen ind på den distriktsskole, som du er tilknyttet. De resterende dage arbejder du ud fra Familieafdelingen, som ligger ved Gladsaxe Kommunes rådhus. Målgruppen er udsatte børn og unge med psykosociale vanskeligheder i aldersgruppen 0-23 år. Der arbejdes inden for både § 11 (råd og vejledning) og det fulde sagsforløb med afklaring (§ 50) og forebyggende foranstaltninger, da der er fokus på det helt tætte og kontinuerlige samarbejde med vores familier. Anbringelsessager vil som udgangspunkt ligge i et andet team i Familieafdelingen.

Vi lægger vægt på, at vores nye kollegaer får så god en start som muligt, og derfor tilrettelægger vi et introforløb for nye medarbejder, der tager udgangspunkt i hvilken erfaring du har, og du tilknyttes også en mentor, som du kan følge og sparre med i den første tid.

Samarbejdet med vores familier er netop centralt. Derfor anvender vi metoden FIT (Feedback Informed Treatment) i alle vores møder, netværksmøder og samtaler med familier, børn og unge. FIT er med til at sikre os, at de samtaler vi har og det vi igangsætter, faktisk er hjælpsomt for vores familier, samt at vi kan følge med i udviklingen.

Herunder kan du se nogle af vores rådgivere fortælle om, hvor stor betydning brugen af FIT i myndighedsarbejdet har fået i en Social Talk:

Socialtalksonline - Intro-til-fit

Socialtalksonline - Feedback-som-omdrejningspunkt-for-udvikling-hos-saarbare-familier

Afdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 50 rådgivere – herunder et specialteam et sikkerhedsplansteam, 4 familieplejekonsulenter samt 5 i ledelsesgruppen. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen ligger under Familie og Rådgivning og er forankret i Børne og Kulturforvaltningen.

Vi lægger vægt på, at du


  • er initiativrig, ansvarsbevidst og har en særlig interesse og engagement inden for børneområdet
  • har gode samarbejdsevner og har erfaring med det tværfaglige samarbejde.
  • arbejder struktureret i en travl hverdag, hvor der stilles store krav til selvstændighed, koordinering, engagement og fleksibilitet
  • er dygtig til at formidle - såvel mundtligt som skriftligt
  • kan håndtere svingende arbejdsbelastninger og kan bede om hjælp i tilstrækkelig god tid til, at dine kollegaer og ledelsen har mulighed for at støtte dig.

Det kan vi tilbyde dig


  • løbende ekstern supervision
  • fleksibel arbejdstid
  • mulighed for hjemmearbejdsdage
  • grundig oplæring, introduktion, undervisning og supervision i FIT
  • mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage.

Løn- og ansættelsesvilkår


Efter gældende overenskomst

Ansættelsesforløbet


Har du lyst til at vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til teamleder Nanna Groth mobil 21 16 56 24 eller Teamleder Michael Meyer mobil 21 53 20 75.

Ansøgningsfrist


Der er ansøgningsfrist mandag 12. juni kl. 12.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 15. juni 2023.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 4.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Brøndby

    To dygtige og engagerede børne- og ungerådgivere til Børn, Unge og Familier i BrøndbyVil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, og er du også optaget af at udfolde og udfordre din fagl..
    • Socialrådgiver
    • Brøndby
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Taastrup

    Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Socialrådgiver
    • Taastrup
    Få mere info
  • Socialrådgiver i København

    Vi søger en socialrådgiver som har fagligt kendskab til og erfaringer med at arbejde med de udfordringer og behov, som familier kan opleve i deres tidlige forældreskab. Vi lægger vægt på, at du kan..
    • Socialrådgiver
    • København
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Taastrup

    Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Socialrådgiver
    • Taastrup
    Få mere info