Rekrutteringsfirma

Haldirektør med kommercielt mindset søges til Helsinge Hallerne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Helsinge

Er du en inkluderende leder med politisk tæft, der trives i et job med stor frihed? Har du solid erfaring med økonomistyring samt lyst og evner til at bidrage kreativt til den kommercielle udvikling i en veldrejet organisation med en åben og positiv kultur? Kan du beskrive dig selv som en alsidig personlighed, der trives i spændet mellem det strategiske og det operationelle arbejde? Og er du klar til at stå i spidsen for en spændende vision, der skal gøre Helsinge Hallerne til det naturlige mødested for samvær med attraktive og unikke faciliteter til gavn for fællesskab med plads til alle?

Så er det muligvis dig, vi leder efter som ny Haldirektør til Helsinge Hallerne!



Om Helsinge Hallerne



Helsinge Hallerne, beliggende i Gribskov Kommune, er en selvejende institution, som driver idrætsanlægget Helsinge. Anlægget består af 5 haller, herunder et af Danmarks største springcentre, to haller til håndbold, 9 fodboldbaner, 5 tennisbaner og en badmintonhal. Derudover er der en træningssal til bootcamps, og FysioDanmark er også at finde på anlægget. Helsinge Hallerne står ydermere for vedligehold af 20 fodboldbaner rundt om i kommunen.

Helsinge Hallerne har også en Café, der fungerer som dét sted, hvor man i det daglige kan slappe af før og efter sin træning. Caféen laver al slags mad – også til diverse arrangementer, møder og konferencer samt private fester, som Helsinge hallerne tilbyder lokaler til.

Der søges nu efter en Haldirektør, der skal videreføre visionen for Helsinge Hallerne om at skabe et idrætsanlæg, hvor fællesskabet er i fokus. Derfor er der udarbejdet en helhedsorienteret og langsigtet plan for anlæggets udvikling, hvori det fremgår at bl.a. hallerne skal åbnes op, knopskydninger skal forbindes, og cafeen skal personliggøres og fungere som husets hjerte. Arbejdet skal sikre, at Helsinge Hallerne udvikler sig i takt med den øgede efterspørgsel, der er blandt foreninger og borgere i Gribskov kommune.

Om jobbet



Jobbet som Haldirektør er et alsidigt lederjob, som kræver, at du besidder evnen og lysten til at gå forrest og sætte dit tydelige præg på organisationens udvikling gennem involverende og motiverende ledelse af personalet og gennem ledelse af diverse projekter og kommercielle tiltag.

Den samlede driftsorganisation består af cirka 20 fastansatte og 20 timelønnede medarbejdere, fordelt på drift af anlæg og restaurant/café. De to områder ledes af hver sin mellemleder, som - udover en bogholder og en kommunikationsmedarbejder - refererer direkte til dig.

Med reference til Helsinge Hallernes bestyrelse vil du få det overordnede økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for den samlede organisation. Du vil have snitflader til både foreninger, brugere, hallens ansatte samt øvrige interessenter, herunder være i løbende dialog med lokale politikere og den kommunale ledelse, både i forhandlinger og i forbindelse med, at Helsinge Hallerne ofte lægger hus til kulturlivet i Gribskov Kommune.

Dine primære ansvarsområder vil være:
  • Økonomi og regnskab, herunder varetagelse af controller-funktion.
  • Helsinge Hallernes kommercielle udvikling.
  • Direkte personaleledelse af fire ledere/medarbejdere og herunder hallens øvrige medarbejdere.
  • Samarbejde og forhandlinger med politikere, kommune og andre samarbejdspartnere.
  • Projektledelse i forbindelse med diverse udviklingsprojekter.

Om dig



Som den nye Haldirektør skal du kunne arbejde selvstændigt, udvise initiativ og selv fornemme og sætte ambitionerne for, hvad der kræver understøttelse og udvikling i de daglige opgaver.

Vi søger dig, som favner bredt og som trives i en udadvendt rolle med mange snitflader, men som samtidig er i stand til at have det økonomiske ansvar og overblik. Din erhvervsmæssige baggrund kan være mangeartet, men en økonomisk uddannelse og evt. erfaring fra en rolle som controller eller lign. vil være et stort plus.

Vi forventer, at du som haldirektør:
  • Er en inddragende og faciliterende leder, som kan arbejde strategisk og kommercielt med videreudvikling af Helsinge Hallerne.
  • Er en synlig og udadvendt personlighed med stærke kommunikative evner og politisk tæft, der formår at samarbejde med alle interessenter, herunder klubber, skoler og diverse myndigheder.
  • Er dygtig til økonomistyring og har en sikker hånd på de administrative opgaver.
  • Er servicemindet og har gennemslagskraft.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver.
  • Har forståelse for det operationelle arbejde hos mellemlederne og kan agere som sparringspartner.
  • Har kørekort til almindelig personbil.

Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, der tager højde for, at tilstedeværelse kan være krævet ved arrangementer på anlægget.

Du tilbydes



Helsinge Hallerne tilbyder et job i en veldrevet organisation med et positivt arbejdsmiljø og med erfarne medarbejdere, hvor alle er klar til at give en hånd, når behovet opstår.

Med afsæt i en sund organisation vil du derfor som Haldirektør have en høj grad af frihed til at sætte dit eget præg og med dine initiativer skabe basis for udvikling af medarbejdergruppen og sikre hallernes økonomiske vækst.

Interesseret?



For yderligere information kan du kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: 2190 2188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Helsinge Hallerne her: https://www.helsingehallerne.dk/


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsinge.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • Helsinge
  • Fredag den 30. juni 2023

Lignende jobs

  • Direktør i Gentofte

    business cofounder reputation survey / repvey.com Gentofte Cofounder Salary Unpaid Equity To be negotiated nerd lacks partner with ex..
    • Direktør
    • Gentofte
    Få mere info
  • Direktør i Hørsholm

    Do you want to help people with allergy? Is ensuring the highest standards of patient care to the benefit of people living with allergy your passion? ALK is the world leader in allergy immunotherap..
    • Direktør
    • Hørsholm
    Få mere info
  • Direktør i Værløse

    Har du lyst til at være direktør for en ny vækstvirksomhed med stort potentiale? Vi har dygtige medarbejdere og et stærkt produkt, og skal nu bruge en administrerende direktør, der med stor ledelse..
    • Direktør
    • Værløse
    Få mere info
  • Direktør i Kongens Lyngby

    Har du erfaring med arbejdet og beslutningsprocesserne i en stor, politisk styret organisation med mange interessenter? Har du evnerne til at sikre fremdriften for den tekniske udvikling af det nye..
    • Direktør
    • Kongens Lyngby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som direktør i Helsinge

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i Helsinge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør over tid

Dato Alle jobs som direktør
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0
28. marts 2024 0
27. marts 2024 0
26. marts 2024 0