Sygeplejerske til [xxxxx], Randers Arrest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers C

Trives du med udelukkende at arbejde i dagtiden på hverdage og har lyst til at arbejde i et anderledes miljø, hvor der varetages en samfundsmæssig vigtig opgave? Trives du med faglig diversitet og i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens?

Så er du måske vores nye sygeplejerske i Randers Arrest til et spændende job 37 timer om ugen, hvor en spidskompetence hos dig skal være evnen til at kunne samarbejde positivt i et tværfagligt miljø med fængselsbetjente, læge, psykiater, socialrådgivere, værkmestre samt eksterne samarbejdspartnere såsom hospitaler og misbrugscentre.

Jobbet som sygeplejerske i et arresthus.

Det er væsentligt, at du har lyst til at arbejde med en patientgruppe, der lever i et arresthusmiljø og har multifacetterede sundhedsmæssige problemstillinger, hvor det oftest kræves at kunne ”tænke ud af boksen” inden for de givne rammer for at løse opgaven. Du vil have en rolle som sundhedsfaglig sparringspartner og ressourceperson i det tværfaglige samarbejde med det øvrige fængselspersonale.

Arbejdsopgaverne kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, idet de indsatte henvender sig til sygeplejersken med problemstillinger de ellers ville have henvendt sig til egen læge med. Du arbejder tæt sammen med arrestens personale og har mulighed for sparring med kolleger på andre matrikler.

Dine opgaver vil bl.a. omhandle:

  • Rådgive og vejlede indsatte om sundhedsbevarende forhold og egenomsorg. De indsatte har en relativ høj forekomst af somatiske og psykiske problemer samt funktionsnedsættelser.
  • Parakliniske undersøgelser, blodprøver, CRP, EKG, lungefunktionsundersøgelser, UVI, sårpleje, vaccinationer
  • Sygeplejekonsultationer
  • Visitering til og opfølgning på læge- og psykiater konsultationer
  • Medicinhåndtering
  • Sundhedsfaglig sparringspartner for ikke sundhedsfaglige kolleger
  • Administrative opgaver: bl.a. mailkorrespondance, dokumentation, journalisering

Vi lægger særlig vægt på at ansætte en sygeplejerske der:

  • Har en bred klinisk erfaring og kan identificere, opspore og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger og handle herefter
  • Har fokus på kvalitet, implementering og kompetenceudvikling og ønsker at bidrage til at fastholde og højne det faglige niveau bl.a gennem standardisering og ensartethed i det sundhedsfaglige tilbud
  • Trives med og evner at samarbejde konstruktivt såvel mono- som tværfagligt
  • Bidrager positivt og tager medansvar for at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer
  • Kan arbejde selvstændigt, herunder tilrettelægge konsultationer/opfølgning og har mod på at lære nye funktioner, efterhånden som behovet opstår – vi lover det er spændende!

Vi tilbyder:

  • Et job, hvor du har mulighed for indflydelse på planlægning af egen arbejdstid og med tjeneste i dagstiden på hverdage – almindeligvis i tidsrummet 7.30 til ca. kl. 15.30. Der er mulighed for at få indflydelse på planlægningen af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften
  • Et job, hvor du skal bruge din faglighed, kreativitet og samarbejdsevner på mange plan. Du vil stå med komplekse forløb, hvor din faglige og instrumentelle færdigheder kommer i spil. Samtidig vil du opleve den synergi, der opstår, når vi samarbejder tværfagligt og sammen får det til at lykkes
  • Et sted med ambitioner, hvor vi har fokus på kvalitet, implementering og kompetenceudvikling og ønsker en kollega, som vil være med til at føre det ud i livet
  • Et introduktionsprogram med grundlig oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer
  • Sikkerhedsarbejdet i Kriminalforsorgen indgår som en naturlig del af jobbet og vægtes meget højt. Der er nultolerance i forhold til vold og trusler, og generelt opleves vi som et godt og trygt sted at arbejde
  • Kursus i blodprøvetagning
  • Temadage med faglig sparring løbende, samt sparringmøder med lægerne og oversygeplejersken

Om os:

Sundhedsenheden er en nyoprettet enhed i Kriminalforsorgen Vestdanmark, hvor det sundhedsfaglige og personalemæssige ansvar for enhedens medarbejdere er placeret hos en overlæge og en oversygeplejerske. I Sundhedsenheden er der ansat læger, lægesekretærer, sygeplejersker, psykiatere og specialpsykologer som betjener områdets 15 matrikler, der dækker over arrester, åbne og lukkede fængsler, hvor de yder sundhedsbetjening til områdets ca 1200 indsatte.

Randers Arrest har 43 pladser og er et kategori 2 arresthus, hvilket betyder, at det har et særligt højt sikkerhedsniveau. De indsatte kan arbejde på arrestens værksted eller på cellen. Der er derudover tilknyttet en folkeskolelærer, som står for undervisning på folkeskoleniveau. Det er også muligt at modtage misbrugsbehandling i arresten.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten samt cirkulære om organisationsaftale for sygeplejersker i staten og er omfattet af aftale om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen og tjenestestedet er Aarhus Arrest, Christiansgade 1, 8000 Aarhus C. Du skal forvente, at du i et mindre omfang skal løse sygeplejefaglige opgaver i nærliggende arresthuse, selvfølgelig efter grundig oplæring.

Stillingen ønskes besat til 1.august 2023 eller efter aftale.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 7. juni 2023.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført 14.juni 2023

Du søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen”.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorte Baarup på tlf 7255 5894.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers C.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Randers C
  • Onsdag den 07. juni 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Århus

    Om jobbet:Hos os er du garanteret faglig udfordring og fokus på tværfagligt samarbejde. Vi modtager borgere, primært fra sygehus, med komplekse problemstillinger i udrednings- og rehabiliteringsfor..
    • Sygeplejerske
    • Århus
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Århus

    Har du en baggrund som sygeplejerske og erfaring fra psykiatri eller lægepraksis? Kan du træffe sikre og fagligt funderede beslutninger ud fra et helhedsorienteret perspektiv?Dine arbejdsopgave..
    • Sygeplejerske
    • Århus
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Østjylland

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i Østjylland
    • Sygeplejerske
    • Østjylland
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Århus

    Den primære funktion i jobbet som kompetenceudviklende sygeplejerske, handler om at understøtte praksisnær kompetenceudvikling af SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter og ufaglærte medarbejdere. Det sk..
    • Sygeplejerske
    • Århus
    Få mere info