Laborant, bioanalytiker eller akademiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Kunne du tænke dig at blive vores nye kollega, så har du muligheden nu

Vi søger pr. 15. august 2023 eller efter aftale, en laborant, bioanalytiker eller akademiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, med ansættelsessted i Aalborg. Trives du med en travl og omskiftelig hverdag, og har du en solid og bred faglighed, som du gerne vil bruge til at gøre en forskel i afdelingen, så er dette lige noget for dig. Sammen med kolleger, vil du få mange spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en afvekslende hverdag, hvor alle er en aktiv del af det gode patientforløb på hospitalet. Opgaver varetages i et samarbejde mellem afdelingens mange faggrupper, bioanalytikere, laboranter, læger, kemikere og sekretærer.

Om jobbet
Arbejdet indebærer vedligeholdelse og drift af afdelingens to massespektrometri-instrumenter, udarbejdelse og vedligeholdelse af forskrifter, datablade og andre typer dokumenter i samarbejde med fagområdets øvrige medarbejdere.
Deltagelse i opsætning og udvikling af nye analyser ved afdelingens massespektrometri-instrumenter. Det forventes, at du viser medansvar og initiativ til at indgå i dialog med vores leverandører i forbindelse med servicering og udbedring af tekniske problemstillinger ved apparaturet. Derudover forventes det, at du er villig til at supportere analysegruppens funktionsansvarlige bioanalytiker med varetagelse af administrative opgaver samt oplæring og træning af andet personale.
Efter aftale og behov ønskes det også, at du på sigt kan indgå i driften af områdets øvrige analyseapparaturer.

Vi tilbyder
  • En afdeling og et speciale som altid er i udvikling
  • En grundig oplæring i arbejdsopgaver uafhængig af uddannelsesmæssige baggrund
  • Et godt arbejdsmiljø i tæt samarbejde med engagerede og faglig dygtige kolleger
  • Gode udviklingsmuligheder indenfor afdelingens forskellige laboratoriefaglige områder
  • En hverdag præget af tværfagligt samarbejde omkring det gode patientforløb


Vi forventer
  • Du er laborant, bioanalytiker eller har relevant akademisk uddannelse
  • Du har forståelse for human fysiologi, biokemi og sygdomslære
  • Du er selvstændig og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • Du har kendskab til og flair for IT
  • Du er ansvarsbevidst og udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling
  • Du arbejder professionelt og møder dine omgivelser med godt humør
  • Du trives i en travl hverdag og er omstillingsparat i forhold til de forandringer, der opstår i løbet af en arbejdsdag


Det vægtes særligt positivt hvis
  • Du har erfaring med massespektrometri. Herunder forståelse af analyseprincipper og potentielle bagvedliggende problemstillinger, samt praktisk udførelse af analyser ved apparaturet
  • Du har teknisk forståelse og snilde omkring analyseapparatur, hvorved du kan medvirke til løsning af analytiske og tekniske problemer.
  • Du har øje for vigtigheden af både drift og udvikling og formår at balancere disse
  • Du har erfaring med ISO-akkreditering 15189 og gerne erfaring med rapportskrivning
  • Du er god til at formidle og kommunikere i skrift og tale


Om os
Vidste du, at vi på Aalborg Universitetshospital har en af landets største klinisk biokemiske afdelinger, med landsdelsfunktion indenfor bl.a. blodprop- og blødningsudredning.
Afdelingen har ca. 900.000 årlige patientkontakter samt et samlet årligt antal analyser på ca. 10 mio. Vi er i dag beliggende på flere matrikler med afdelinger på Aalborg Universitetshospital Syd og Nord, Farsø, Hobro og Thisted.

Vi er en moderne afdeling, der arbejder på højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse. Vi er til stadighed med til at udvikle det biokemiske speciale, hvorfor forskning, udvikling og undervisning er synlige og vigtige elementer i afdelingen.

Arbejdsmiljøet prioriteres højt og alle medarbejderes trivsel, faglige og personlige udvikling er væsentlig for afdelingens fremdrift. Ud over kompetenceskoler for personalet, er afdelingen uddannelsesansvarlig og varetager undervisning for medicin- og bioanalytikerstuderende.
Klinisk Biokemisk Afdeling er DANAK akkrediteret, og arbejder efter ISO 15189 standardens retningslinjer.

Vil du vide mere
Cheflæge Annebirthe Bo Hansen, mobil 24 42 52 01, og funktionsansvarlig bioanalytiker for specialanalyser, Marianne Christina Harbo Mosgaard, mobil 24 64 77 29, kan kontaktes for yderligere oplysninger om stillingen.

Det praktiske:
Stillingen er ledig til besættelse pr.15. august 2023 eller efter aftale.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

I Region Nordjylland skal der indhentes reference på alle nyansatte. Referencen skal være fra sidste ansættelsesforhold. Du bedes derfor skrive i ansøgningen, hvem vi må kontakte.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Samtalerne forventes afholdt i uge 24 / 2023.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • Aalborg
  • Tirsdag den 06. juni 2023

Lignende jobs

  • Laborant i Aalborg

    Stillingsopslag: Tekniker med speciale i elektronik og mekanik Er du vores nye tekniker? I vores dynamiske og højteknologiske miljø på HYTEK er vi på udkig efter en dygtig tekniker, der bræ..
    • Laborant
    • Aalborg
    Få mere info

Værd at vide når du søger job som laborant i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!