Reservelæge i introduktionsstilling, NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Introduktionsstilling i Anæstesi, NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus.

Vores nuværende læger i introduktionsstillinger giver udtryk for, at de er glade for, at de valgte en introduktionsstilling hos os:

  • ’Fordi man føler sig velkommen og går glad på arbejdet. Uddannelse og udvikling er prioriteret i alle funktioner. Du er aldrig alene, og man har de bedste kolleger’
  • ´Slagelse har gode faciliteter, og man får hænderne i mange spændende cases, som gør, at man møder på arbejde i godt humør’
  • 'Som forvagt er man hjertestopleder, deltager i de akutte røde kald samt man får mulighed for at blive oplært som traumeleder'
  • ’Fordi jeg har mægtig søde kolleger på alle niveauer (yngre læger, overlæger og sygeplejersker), og hver dag lærer jeg nyt af dem’

Vi mener derfor i al beskedenhed, at vi kan tilbyde dig som læge i introduktionsstilling et år med et trivselsfremmende arbejdsmiljø, med fokus på læring og med mulighed for selv at være med til at sætte rammen.

Så hvis du drømmer om at uddanne dig til anæstesilæge og arbejde med narkose og håndtering af akut kritisk syge patienter, så er der to et-årige introduktionsstillinger i anæstesiologi ledig til besættelse 01.09.2023 (3800S80-84-i-06) og 01.10.2023 (3800S80-84-i-07).

Slagelse Sygehus er Region Sjællands største akutsygehus og ligger i det geografiske smørhul mellem Odense og København. Du vil få god mulighed for introduktion og oplæring i forhold til modtagelse af traumepatienter samt modtagelse og initial vurdering/stabilisering af akut kritisk medicinske og kirurgiske patienter. Afdelingen yder vanligvis over 9.000 anæstesier årligt indenfor ortopædkirurgi, mave-tarm-kirurgi, gynækologi og obstetrik samt ECT.

Som læge i introduktionsstilling i NSR Anæstesiologisk Afdeling bliver du en del af Region Sjællands største anæstesiologiske afdeling. Du vil indgå i en medarbejdergruppe på 400 engagerede kollegaer, der alle forstår værdien af det gode samarbejde. Din dagligdag vil være på Slagelse Sygehus, hvor du i moderne rammer vil varetage generelt klinisk arbejde både på operationsgang og i intensivt terapiafsnit.

I afdelingen arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Vi ønsker at arbejde målrettet med faglighed og arbejdsmiljø som fundament for at opnå den højeste patienttilfredshed. Det vigtige for os er derfor kvalitet i patientbehandlingen, uddannelse og forskning – og så skal det været sjovt at gå på arbejde.

Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø, og uddannelsestilbuddet til yngre læger er i Region Sjælland yderligere styrket gennem adgangen til betaling af kurser, som søges via puljen for kvalitetsudvikling af Yngre Lægers videreuddannelse. Her vil det være muligt at søge om ALS, ATLS eller andre relevante kurser.

Fordelingen af speciallæger og uddannelsessøgende giver mulighed for en god og alsidig anæstesiologisk grunduddannelse. Vagten er tilrettelagt med to speciallæger og en yngre læge i tilstedeværelsesvagt alle ugens dage, samt yderligere en speciallæge frem til klokken 20. Vagtstrukturen giver god mulighed for oplæring og supervision i vagtarbejdet.

Da Slagelse Sygehus er en del af Næstved, Slagelse og Ringsted sygehus, er der planlagt kortvarige fokuserede ophold på Næstved Sygehus mhp. opnåelse af kompetencer indenfor regional anæstesi og organisation af elektiv kirurgi.

Intensivt afsnit har 6 høj-intensive sengepladser med mulighed for respirator- og vasoaktiv behandling samt dialyse. Der er desuden 6 lav-intensive sengepladser, hvor patienter uden behov for respiratorbehandling kan stabiliseres og monitoreres tæt. I afsnittet behandles årligt ca. 1300 intensivpatienter.. Som introduktionslæge vil du også have 14 dages fokuseret ophold i intensivt afsnit.

Til stillingen ydes der ud over den overenskomstmæssige løn efter lokalaftalen et ekstra årligt stedtillæg samt tillæg for opnåelse af ATLS eller ALS.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Birgitte Schousboe på tlf.nr. 2344 4425 eller uddannelsesansvarlig overlæge Henrik Torup på tlf.nr. 2061 0113.

I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes i forbindelse med ansættelsessamtale.

Ansøgningsfristen er 5. juni 2022. Samtaler forventes afholdt 13.06.2023.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Mandag den 05. juni 2023

Lignende jobs

  • Læge i Roskilde

    Ledende overlæge til det myeloide afsnit, Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde Hæmatologisk Afdeling søger en ledende overlæge med erfaring eller interesse for faglig, organisatorisk og på sigt .
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Afdelingslæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands universitetshospital, Roskilde En stilling som afdelingslæge forankret i myelomatose-teamet på Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospi..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Køge

    På Roskilde har vi ingen abdominalkirugisk afdeling, men vi har alligevel mange abdominale problemstillinger, som udgår fra vores onkologiske afdeling og fra vores urologiske afdeling samt fra vore..
    • Læge
    • Køge
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Intronummer 3800A90-22-i-10 ønskes besat pr. 1. juli 2024. Stillingen er 1-årig. Har du lyst til at arbejde på en dynamisk afdeling med høj prioritering af den gode uddannelse, så er en ansætte..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
24. april 2024 5
23. april 2024 5
22. april 2024 4
21. april 2024 4
20. april 2024 5
19. april 2024 3
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 4
5. april 2024 4
4. april 2024 4
3. april 2024 4
2. april 2024 4
1. april 2024 4
31. marts 2024 4
30. marts 2024 4
29. marts 2024 4
28. marts 2024 3
27. marts 2024 3
26. marts 2024 3
25. marts 2024 3