Akademisk medarbejder til Environmental Monitoring – Aseptisk Produktion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hørsholm

Er du en passioneret akademiker der nyder produktionens puls i hverdagen? Får du energi af problemløsning og løbende forbedringer i et GMP-miljø sammen med stakeholders? Kan du lide at sætte dit eget præg på systemer og processer?

Stillingen
Hvis ja, har du her muligheden for at blive vores nye kollega i Environmental Monitoring & Cleanroom Support på ALK. Afdelingen består af 4 teams, hvoraf det ene team varetager alle EM opgaver omkring den aseptiske produktionsfacilitet. Selve teamet består af 8 akademiske medarbejdere, og vi har et tæt samarbejde med de andre teams i afdelingen, QC, QA, og selvfølgelig den aseptiske produktionsafdeling som vi supporterer.

Som afdeling er vi ansvarlige for vores produktionsfaciliter, og skal sikre at de altid er klar til produktion. Det betyder, at alt fra mikrobiologiske- og partikel- niveauer, temperatur, tryk, fugt, rengøring, ændringer af facilitet, omklædning, og meget andet skal være styret og i kontrol. Vi har masser af grænseflader ud mod produktionsorganisationen, og vi får konstant spændende udfordringer.

Da vi yder support til produktionsorganisationen, har vi en omskiftelig hverdag, hvilket kræver fleksibilitet og omstillingsparathed, men vi tager tingene med et smil på læben og hjælper hinanden i en uformel atmosfære, der er præget af entusiasme, teamspirit og engagement.

Hele teamet arbejder fuldtid med opgaver relateret til miljømonitorering i den aseptiske produktion. Du vil indgå i en fagligt stærk og selvstyrende gruppe der har fuld fart på med drift og projekter. Opgaverne er meget varierede, og afhænger af erfaring og kvalifikationer, men kan bl.a. involvere:

  • Sikre at vores aseptiske facilitet og processer er i compliance
  • Håndtere data, herunder trending og afvigelseshåndtering
  • Faglig sparring med den aseptiske produktion og løbende forbedringer
  • Træning i aseptisk adfærd
  • Udarbejde og opdatere risikovurderinger
  • Planlægge og eksekvere røgstudier
  • Drive mindre projekter
  • Review og opdateringer af dokumenter
  • Deltagelse i myndighedsinspektioner og øvrige audits

Din dagligdag vil primært have fokus på den batch-relaterede miljømonitorering i vores aseptiske facilitet og på vores aseptiske processer.

Du vil som akademiker i teamet indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med akademikere, teknikere, operatører og masser af kollegaer fra andre afdelinger.

Din profil
Du trives med GMP, data og skriftlig dokumentation, kan håndtere en spændende men hektisk hverdag og du formår at agere proaktivt og kundeorienteret, og ikke mindst tage beslutninger og aktioner.

Desuden forventer vi, at du:

  • Tager initiativ, er handlingsorienteret og med faglig nysgerrighed
  • Brænder for at være med til at gøre en forskel
  • Har en naturvidenskabelig baggrund med kendskab til mikrobiologi
  • Har gode samarbejdsevner samt forstår at arbejde målrettet og selvstændigt
  • Elsker at skabe succes for dig selv og dine kolleger på tværs af teams og afdelinger
  • Trives med at prioritere egne opgaver og overholde deadlines i en travl hverdag
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Erfaring med EM og/eller aseptisk produktion vil være en fordel

Vi tilbyder

ALK tilbyder et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver. Resultaterne af din indsats vil være mærkbare gennem hele organisationen, og du vil have mulighed for aktivt at påvirke og udfordre status quo. Vores flade strukturer tiltrækker selvstændige individer, der kan lide at mærke forretningens udvikling og nyder at være tæt på beslutningsprocessen. Du vil blive en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, og i tæt samarbejde med vores interessenter stræber efter at finde de bedste løsninger. Vi betragter vores pionerånd kombineret med troværdighed som opskriften på succes. Endelig er vi er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm med gode offentlige transportforbindelser

Kontakt

Vil du vide mere om ALK opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Leif Bruun på telefon +45 5376 0902.

Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 16. juni 2023. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så vent ikke med at sende os din ansøgning!

Forventet start er september 2023.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hørsholm.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Hørsholm

Lignende jobs