Cheflæge til Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Vi søger en cheflæge til Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde med ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter.

Hæmatologisk afdeling

Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital er en afdeling, der er kendetegnet ved stor patienttilfredshed, opnået gennem høj faglig standard og fokus på det veltilrettelagte patientforløb med blik for den enkelte patients behov.

Afdelingen har regionsfunktion, og udgør en ud af landets fem hæmatologiske centerafdelinger. Vi varetager udredning og behandling af samtlige hæmatologiske sygdomme, fraset allogen stamcelletransplantation og hæmofili, der kun varetages to steder i landet.

Befolkningsgrundlaget i Region Sjælland er ca. 830.000 borgere, og afdelingen har ca. 6000 tilknyttede patienter. En stor andel af patienterne har lang transporttid. Vi arbejder derfor med nye digitale løsninger, bl.a. pumpebehandling, hjemme-kemo og telemedicinske løsninger, så patienterne kan bevare mest mulig hverdagsliv i egne rammer og få mest mulig behandling i hjemmet.

Vores vision er at sikre patienterne i Region Sjælland en fortsat høj behandlingskvalitet, høj livskvalitet, faste kontaktpersoner, og at patienten oplever en sammenhæng mellem fagprofessionelle, der er funderet i et godt arbejdsmiljø på en attraktiv arbejdsplads.

Arbejdsglæden findes ved det gode patientforløb, det tætte og stærke samarbejde i og på tværs af afdelingen, og høje ambitioner om at sætte nye mål for forskning, udvikling og uddannelse, når aktuelle mål er nået.

Fælles forståelse og respekt for hinanden er nøgleordene i vores mono- og tværfaglige samarbejde.

Afdelingen består af en sengeafdeling med 28 sengepladser, et tilknyttet dagafsnit og en høj aktivitet indenfor hjemmebehandling. Ligeledes med et stort ambulatorie med ca. 45.000 årlige kontakter, en forløbskoordination, en forskningsenhed, en lægesekretærenhed og et fælles sekretariat.

Organisatorisk er afdelingen opdelt i tre afsnit; to kliniske og et afsnit for forskning. Afsnittene har hver deres afsnitsledelse bestående af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Afdelingen deltager i både præ- og postgraduat uddannelse af læger og sygeplejersker. Sundhedspersonale under uddannelse tildeles ansvar gennem aktiv deltagelse i det kliniske arbejde i superviserede rammer.

Forskningsmæssigt er der stor aktivitet, dels i form af kliniske forskningsprotokoller, dels i form af et professorat, med 8 ph.d. forløb tilknyttet, et klinisk forskningslektorat med 4 ph.d forløb tilknyttet og dels i form af enhed for sygeplejerskeforskning med tilknyttet gæsteprofessor, som gennemfører en række forsknings- og udviklingsprojekter.

Kvalifikationer

Vi søger en cheflæge,

  • Som i makkerpar og tæt samarbejde med afdelingens chefsygeplejerske og sammen med afdelingens øvrige ledere kan varetage den daglige ledelse
  • Der er kvalificeret speciallæge i hæmatologi
  • Som er målrettet, struktureret, motiverende og vedholdende
  • Der er tillidsvækkende og godt kommunikerende og arbejder for et godt mono- såvel som tværfagligt arbejdsmiljø
  • Som kan tale alles sprog, men også kan lægge sin stemme i at være kulturskabende, -bevarende og -formidlende
  • Som kan formidle væsentlige budskaber både vertikalt og horisontalt i organisationen
  • Der har faglig tyngde, visioner for det hæmatologiske patientforløb og evnen til at skabe et fælles ejerskab for strategi og handlinger
  • Som sikrer behandlingskvaliteten, forskningskulturen og –miljøet
  • Der kan være med til at styrke afdelingens profil såvel internt som eksternt

Du skal både have erfaring og have opnået resultater inden for organisatorisk arbejde, herunder tilrettelæggelse af gode individuelle patientforløb og videreudvikling af den kliniske praksis.

Din motivation for at videreføre ledelsen af en velfungerende afdeling er afgørende. Har du ledelseserfaring og ledelsesrelevant uddannelse er det en fordel.

Ansøgning

Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013.

Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Morten Ziebell, tlf. 23 82 16 35 eller chefsygeplejerske Tina Lanther, tlf. 47 32 48 02, mail: [email protected] for supplerende information.

Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Mandag den 14. august 2023. Der forventes afholdt samtaler i uge 37.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Roskilde
  • Mandag den 14. august 2023

Lignende jobs

  • Læge i Holbæk

    Afdelingslæge søges til Børne- og Ungeafdeling Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus, søger dedikeret børnelæge med start 1. juni 2024. Afdelingen Holbæk Børne- og Ungeafdeling varet..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Slagelse

    Drømmer du om at blive akutmediciner, så har vi introstillingen til dig… Vil du gerne stå i første række og modtage, diagnosticere og behandle akutte tilstande, så sørger vi for, at du bliver k..
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Afdelingslæge til Afsnit for Brystundersøgelser, Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde. En stilling som afdelingslæge ved Afsnit for Brystundersøgelser er ledig p..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Ledende overlæge til Afsnit for Brystundersøgelser, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Vi søger en ledende overlæge til vores mammaradiologiske afsnit med ansættelsesstart 1.september 202..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info