Studentermedarbejder til politisk kommunikation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København S

Er du interesseret i politisk kommunikation på sociale medier? Er du sprogligt skarp, så du forstår at formidle mærkesager til forskellige målgrupper? Og har du mod på at arbejde i en af Danmarks største interesseorganisationer, som har fingeren på pulsen og hånden på hjertet? Så er du måske den studentermedarbejder, vi søger til Kommunikationsafdelingen i Ældre Sagen.

Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter er vigtige kanaler i vores politiske kommunikation og i dialogen med vores 930.000 medlemmer. Vores målgrupper inkluderer både medlemmer, politikere, samarbejdspartnere og mennesker, som er interesserede i eller deler vores mærkesager.

Som studentermedarbejder bidrager du til det daglige arbejde på en række af vores SoMe-platforme. Du vil primært være involveret i arbejdet med vores politiske indhold, som foregår på Twitter og LinkedIn. Du indgår i et tæt samarbejde med vores presseteam, vores SoMe-team og andre medarbejdere i afdelingen.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet:
  • At udvikle, planlægge og producere politisk indhold til Ældre Sagens sociale medier
  • At bidrage til vores daglige politiske arbejde, hvor vi idéudvikler og arbejder strategisk i forhold til den politiske dagsorden
  • At monitorere kommentarspor på Ældre Sagens sociale medier
  • At eksekvere digital interessevaretagelse

Hvem er du?
Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse inden for statskundskab, journalistik, kommunikation eller lignende. Du skal være politisk interesseret og have indsigt i samfundet og medielandskabet. Du skal have forståelse for kommunikation på sociale medier – herunder også det sproglige og visuelle arbejde. Derudover skal du kunne arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver, og være nysgerrig med en stor lyst til at lære.

Hvem er vi?
Du bliver en del af Kommunikationsafdelingen i Ældre Sagen, hvor vi har højt til loftet, møder hinanden med humor og nysgerrighed, og hvor vi værdsætter teamånd, sparring og samarbejde. Du får dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og arbejdsområder, som leverer produkter og resultater i fællesskab. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af den sag, vi kæmper for.

Vilkår
Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer, men med forventning om gensidig fleksibilitet ved spidsbelastnings- og eksamensperioder.

Vi opfordrer alle til at søge uanset alder, køn og etnisk tilhørsforhold.

Stillingen er en studenterstilling med ansættelsesstart snarest og senest 1. august.

Du vil referere til souschefen i Kommunikationsafdelingen og blive en del af en afdeling med ca. 20 kollegaer.

Arbejdspladsens placering er i Ældre Sagens sekretariat, som ligger i Snorresgade på Islands Brygge, København.

Information og ansøgning
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte vores social media manager Jeanette Hedegaard på tlf. 24 83 84 20 eller via mail på [email protected].

Ansøgning, og CV bilagt eksamensbeviser og anbefalinger sender du via vores rekrutteringssystem –bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du finder linket til stillingen på www.aeldresagen.dk/job under ”ledige stillinger”.

Vi holder løbende samtaler, og sidste frist for ansøgning er den 11. juni kl. 23.59.

Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har mere end 935.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger og 20.000 frivillige samt et sekretariat med 150 medarbejdere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København S

Lignende jobs