Administrationsbefalingsmand til V Uddannelsesbataljon, Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du administrativ stærk, resultatfokuseret og brænder du for uddannelse og hvervning af soldater, kan du meget vel være den administrationsbefalingsmand ved V Uddannelsesbataljon ved Jydske Dragonregiment, som vi mangler.

Om os

Uddannelsesbataljonen ved Jydske Dragonregiment har specialiseret sig i uddannelsen af Hærens yngste soldater. Vi uddanner førere, gode enkeltkæmpere og infanterister, som udgør grundlaget for Hærens rekruttering til Stående Reaktionsstyrke.

Uddannelsesbataljonen har sine historiske rødder i Opklaringsbataljonen ved Danske Division. Vores kultur og historie bærer præg af denne fortid. Bataljonens enheder har været udsendt flere gange og vi bærer stolt traditionerne videre. Vi værner om fortiden for at sætte rammen og fundamentet for fremtiden. Vi vil gerne være kendte for en høj grad af professionalisme, god mandskabsbehandling og et godt sted at gøre tjeneste.

Uddannelsesbataljonen varetager både Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse ved Jydske Dragonregiment. Vi deltager i 2. Brigades føringsuddannelse, hvor vi udvikler og vedligeholder bataljonens og personellets operative kompetencer.

Bataljonen består af en stab og tre underafdelinger, hvor Hærens Basisuddannelsen gennemføres ved 1. og 2. HBU-eskadron samt Hærens Reaktionsstyrkeuddannelsen ved 3. HRU-eskadron. Staben består af en NK/STCH, BTNBM, S1, S3, S4 og en LOGHJ.
Der er en flexmedarbejder ansat ved S1 på 10 timer om ugen.

Om stillingen

Som administrationsbefalingsmand er du ansvarlig for personelforvaltningen og vil derfor være det naturlige omdrejningspunkt for alt administration i bataljonen.

Samtidig vil du have en central rolle i at støtte og vejlede bataljonens underafdelinger i forhold til personelforvaltning, herunder arbejdstidsregler og registrering, økonomi, personellister, PERSYS, KESDH m.m. Ligeledes vil du skulle samarbejde med det administrative fællesskab ved garnisonselementet. Udover at du er administrativ stærk, skal du også besidde gode samarbejdsegenskaber, da du vil have berøringsflader med 2. Brigades stab, andre bataljoner ved regimentet samt sagsbehandlere ved Personalestyrelsen og ved Dragonregimentets garnisonselement. Endelig er du chefens rådgiver i forhold til eksempelvis disciplinære forhold, personel- og lønmæssige forhold.
Hovedarbejdsopgaver:
• Indkaldelse/hjemsendelse af 2x værnepligtshold pr. år samt alt det administrative.
• Hvervning til Hærens reaktionsstykeuddannelse samt det administrative, som indgår ved 3. HRUESK med gennemførelse af 2x HRU hold pr. år.
• Økonomiplanlægning og beregning samt rapportering til BDE for V JDR.
• Planlægning/udarbejdelse af bataljonsbefalinger, herunder Pårørendedag, Åbent hus arrangement ved JDR m.m.
• Stillingsskift, stillingsopslag, ansøgninger samt ansættelser/afsked m.m.

Om dig

Du er seniorsergent og har gennemgået videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT-II/ML). Du har erfaring som kommandobefalingsmand eller anden tilsvarende administrativ baggrund. Leder af personeladministration som minimum på underafdelingsniveau.

Du er fortrolig med IT herunder DeMars, FIIN, KESDH og de typiske kontorrelaterede IT-programmer.
Det forventes, at du er kvalificeret til at kunne udarbejde diverse rapporter via vis rollen i DeMars.

Du skal naturligt fremstå for bataljonens personel som et forbillede og samtidig have personellets tillid, hvorfor du skal kunne fungere såvel formelt som uformelt. Du har været udsendt i INTOPS gerne som kommandobefalingsmand eller som administrationsbefalingsmand.

Du er handlekraftig, fleksibel og ansvarsfuld. Du er energisk, tager initiativ og kan holde rigtig mange bolde i luften ad gangen. Det forventes ligeledes, at du har en sund, pragmatisk og fleksibel tilgang til opgaveløsningen og samtidig er en omgængelig person.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Steffen Rudebeck Eilertzen på tlf. 728 23601 eller via mail: JDR-5B-STCH

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 90 72 .

Ansøgningsfrist er 5. juni 2023.
Samtaler forventes gennemført i uge 23/24 .
Stillingen ønskes besat den 1. september 2023, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Mandag den 05. juni 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info