Driftsvagt til styring af det danske elnet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Vær med til at sikre dansk elforsyning nu og i fremtiden, når du som driftsvagt har ansvaret for at styre det overordnede elsystem. Et elsystem i hastig forandring og som bliver rygraden i fremtidens grønne energisystem. Du indgår i vagtfunktionen i vores Kontrolcenter El i Fredericia, som er bemandet med minimum tre driftsvagter døgnet rundt. Du bliver en del af en organisation, hvor trivsel og fleksibilitet står højt på dagsordenen.Du sikrer en afbalanceret elforsyning i DanmarkSom driftsvagt indgår du i et stærkt team, der i fællesskab har det udførende ansvar for at styre det overordnede elsystem. Det indebærer, at du overvåger og drifter transmissionsnettet, samt balancerer forbrug og produktion, så der altid er overensstemmelse mellem disse. Ved afvigelser og driftsforstyrrelser er det din opgave at gribe ind, så vi sikrer stabilitet i elsystemet. I den forbindelse styrer du elforbindelserne til bla. Norge, Sverige og Tyskland og kommunikerer med kolleger i vores nabolande samtidig med, at du har kontakt til produktionsselskaber, netselskaber og balanceansvarlige aktører. Du indgår i skiftehold med vagter både dag, aften, nat og weekend.Du kan se frem til et job i en afdeling, hvor opgaverne udvikler sig løbende. Nye udlandsforbindelser, havmølleparker og øget vedvarende energi i elsystemet er blot nogle af de udfordringer, som vi ser ind i. Derfor får du rig mulighed for at uddanne og udvikle dig i et job, hvor du bliver ekspert i det danske eltransmissionssystem. En viden, du bringer ind i en stadig stigende opgaveportefølje i resten af organisationen.Er du beslutningsstærk, og har du et køligt overblik?Du har sandsynligvis en teknisk baggrund, gerne kombineret med færdigheder inden for energisystemer, automation og digitalisering. Du kan fx være maskinmester, elingeniør eller elinstallatør. Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring fra elsektoren, men du kan også være nyuddannet med mod på læring og udfordringer i et job med stort ansvar.Du har stort overblik, kan overskue komplekse driftssituationer og samtidig holde hovedet koldt i tilfælde af driftsforstyrrelser. Du skal være beslutningsdygtig og analytisk stærk, så du træffer de rigtige beslutninger i den daglige drift. Derudover har du flair for tal og et godt kendskab til almindelige it-værktøjer. Endelig er du god til at kommunikere og er stærk i din mundtlige kommunikation på både dansk og engelsk.Særlige forholdJobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.Ansøgning og kontaktSend din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 14. juni. Vi forventer at holde samtaler 21.-23. juni. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Henning H. Rasmussen på tlf. +45 2333 8644.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.Energinet Systemansvars kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.Se film om Energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Maskiningeniør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Maskiningeniør
  • Fredericia
  • Onsdag den 14. juni 2023

Lignende jobs

  • Maskiningeniør i Hele Danmark

    Would you like to play an important part in the fight against climate change? Do you want to work for a market leading company in the wind industry and thrive in global environments? Do you find Wi..
    • Maskiningeniør
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Maskiningeniør i Hele Danmark

    Du er først og fremmest den passionerede ”håndværker”, som elsker at lave komplekse konstruktioner til ”heavy-duty” industri og produktionsanlæg. Men DERUDOVER, sætter du også pris på Et..
    • Maskiningeniør
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Maskiningeniør i Vejle

    [xxxxx] A/S[xxxxx]Petrowsky[xxxxx]
    • Maskiningeniør
    • Vejle
    Få mere info
  • Maskiningeniør i Hele Danmark

    [xxxxx] søger PTA Ingeniør til ECM Industries JOBBET ECM Industries vækster, hvorfor ECM Industries søger en PTA Ingeniør til en nyoprettet stilling i Øster Starup i Egtved. Overordnet kommer..
    • Maskiningeniør
    • Hele Danmark
    Få mere info