Egenkontrolansvarlig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

BC Catering Roskilde A/S søger en egenkontrolansvarlig.

Med reference til vores kontorleder får du som vores nye egenkontrolansvarlige din daglige gang på vores lager og i kørslen, hvor din hovedfunktion er at sikre, at vi til enhver tid overholder lovkrav, bestemmelser og standarder i forbindelse med håndtering af vores varelager, der primært består af fødevarer. Det gælder både i relation til varedeklaration og mærkning samt opbevaring, pakning og transport. Din berøringsflade med kollegerne i virksomheden er stor. Du arbejder selvstændigt og har ansvar for mange processer på tværs af hele huset. Du skal som specialist både kontrollere og vejlede dine kolleger. Vi søger hele tiden at forbedre os, og du får derfor mulighed for at udvikle og påvirke vores egenkontrolprogram og interne processer.

Du får rig mulighed for at sætte alle dine kompetencer i spil, så vi fortsat står stærkt, hvad angår høj kvalitet, egenkontrol og interne processer i behandling af fødevarer. Dine konkrete arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Organisering og styring af egenkontrolprogram
  • Opfølgning og kontrol iht. til diverse egenkontrolprogrammer
  • Kontrol og intern uddannelse af dine kolleger
  • Temperaturkontrol
  • Håndtering af varetilbagekaldelser


For at kunne bestride stillingen er det vigtigt, at du:

  • har kendskab til fødevarelovgivning og kontrol
  • arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk
  • er detaljeorienteret og fokuseret på at gøre tingene rigtigt.
  • både kan lytte og lære fra dig
  • befinder dig godt i et dynamisk miljø, hvor deadlines gennemsyrer dagligdagen
  • har gennemslagskraft


Vi forestiller os, at du er fødevareteknolog, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker eller lignende. Du har muligvis erfaring fra at arbejde med kvalitetsstyring og HACCP eller et andet kvalitetsstyringssystem. Alternativt er du nyuddannet og har et stort ønske om at arbejde med fødevaresikkerhed. Det vigtigste er, at du er god til at sætte dig ind i reglerne, er systematisk, detaljeorienteret og har gennemslagskraft - med fokus på forbedringer og læring.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads i vækst og nogle fantastiske kolleger, som giver dig en grundig introduktion til virksomheden. Vi lægger vægt på ansvarlighed, ærlighed og stabilitet. Rollen som egenkontrolansvarlig kan til tider føles som en uriaspost, men du vil altid være omgivet af gode kolleger, der er parate til at bakke dig op og hjælpe dig med at løse opgaven.

Den ledige stilling er på 37 timer. Arbejdstiden fordeles efter aftale.

Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet som egenkontrolansvarlig, er du velkommen til at kontakte kontorleder Linda Kældsø Poulsen.

For at søge stillingen skal du trykke på knappen "Søg stilingen" i menuen til højre, hvorpå du vil blive ledt videre til ansøgningsskemaet. Her kan du skrive din ansøgning og/eller uoploade en video samt andre relevante dokumenter. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Levnedsmiddeltekniker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Levnedsmiddeltekniker
  • Roskilde
  • Onsdag den 21. juni 2023