Kommunikationskonsulent (tidsbegrænset)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Vil du være med til at give liv til projekter om biodiversitet, om klima, rummet og andre naturfaglige emner? Er du knivskarp til kommunikationsplanlægning, og kan du skabe struktur og overblik over både små og store kommunikationsindsatser?

Så søger vi lige nu en proaktiv kommunikationskonsulent til et barselsvikariat på 12 måneder.

Som kommunikationskonsulent hos Astra vil du blive en del af et stærkt hold, hvor vi sammen bidrager til, at børn og unge får lyst til at forstå, udforske og forandre verden gennem naturvidenskabelige metoder. Vi arbejder særligt inden for områderne talentudvikling, netværk, viden og undervisning, og vi arrangerer og deltager i en lang række projekter. Der er fx talentkonkurrencen Unge Forskere og indsatsen Masseeksperimentet, hvor børn og unge deltager i og støtter forskning ved at indsamle og bearbejde materiale fra deres hverdag og omgivelser.

Som kommunikationskonsulent får du en afvekslende arbejdsdag, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Du bliver en del af holdet omkring nogle af vores store events og konferencer, fx Big Bang Konferencen. Her bidrager du med kommunikationsplanlægning og overblik over projektets mange kommunikationsindsatser. Du kan også forvente at hjælpe med løbende kommunikationsopgaver, fx artikler, tekster til web mm.
  • Du bidrager med strategisk kommunikation og er med til at vise, hvordan vores indsatser hænger sammen med Astras overordnede strategi.
  • Du er med til at udarbejde kommunikationsplaner og gode processer, så vi får flettet vores mange spændende projekter sammen til en stærk strategisk fortælling om Astra.
  • Du producerer en række tekster, videoer mm. som en del af Team Kommunikations mål om at skabe synlighed for Astras viden og tilbud.

Om dig

Du behøver ikke være ekspert på naturfag og det naturvidenskabelige felt, men du skal synes, at det er sjovt at arbejde med området og være i en organisation, der både er en del af en statslig forvaltning og samtidig har et aktivt og tæt samarbejde med organisationer, institutioner, fonde og andre aktører på naturfagsområdet.

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet cand.comm. eller lignende specialistuddannelse inden for kommunikation
  • Har styr på struktur og planlægning af kommunikationsplaner og -strategier
  • Har erfaring i arbejde ud fra data, SMART-mål og andet, der kvalificerer og evaluere kommunikationsindsatserne
  • Er en god fortæller både i tekst og i mobilvideo
  • Er god til at tage initiativ og spille ind med ideer til indhold
  • På brugerniveau har kendskab til WordPress og Elementor, så du kan bistå med tekster på vores websites
  • Er en god holdspiller, der lægger vægt på positive samarbejdsrelationer

Om Team Kommunikation

Du bliver en del af Astras dygtige, sjove og søde Team Kommunikation. Vi er et tværgående team, der lægger stor vægt på gode samarbejder, stærke relationer og på at kommunikation yder et vigtigt bidrag til, at Astra når sine mål. I Team Kommunikation har vi dygtige fagligheder inden for bl.a. sociale medier, film, grafik, webindhold og webudvikling, og vi synes, at det er vigtigt med en uformel og hyggelig tone, hvor du har mulighed for at byde ind med din faglighed og påvirke dine opgaver og din hverdag. Vores team består lige nu af en kommunikationschef, fem medarbejdere og to studentermedhjælpere og er fordelt på vores afdelinger i både København, Sorø og Vejle.

Om ansættelsen

Dit arbejdssted bliver på Astras kontor i København. Vi har en fleksibel arbejdsplads, hvor hjemmearbejde også er en mulighed, når det passer ind i opgaverne.

Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst for statens område.

Praktiske oplysninger

Vi vil gerne have vores nye kollega med i teamet senest 1. august. Send derfor din ansøgning til os senest d. 11. juni, men meget gerne før, da vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Lise Nørgaard, [email protected]/ tel. 3045 4779, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi gør opmærksom på, at ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Om Astra

Astra – det nationale naturfagscenter er et center under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi er optagede af naturfagsområdet og af, at børn og unge får en naturvidenskabelig dannelse, kender til naturvidenskabelige metoder og får lyst og interesse i at tage en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. I Astra arbejder vi med fire kerneopgaver: styrket talentundervisning, inspiration til lærerne, netværk på naturfagsområdet og at styrke vidensgrundlaget og kvaliteten af undervisningen. Desuden holder vi events, forløb og konferencer, ligesom vi laver undervisningsmateriale, styrker det didaktiske arbejde og holder øje med tendenser på naturfagsområdet.

Du kan læse mere om os på https://Astra.dk/


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Sorø

Lignende jobs

  • Kommunikationsmedarbejder i Hele Danmark

    Brænder du for kommunikationsstrategi og marketingplaner? Kan du tæmme ethvert komma og snuse dig frem til den gode historie? Har du luret algoritmerne på sociale medier og opnået sort bælte i SEO?.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i Holbæk

    Vil du gerne prøve kræfter med forskellige dele af kommunikationsfaget? Vil du have et studiejob med mening, hvor du bliver taget med på råd, og selv er med til at forme dine opgaver? Og har du lys..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Holbæk
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Slagelse

    Servicemedarbejder under 18 år til textilafdelingenVil du ha’ et job, der passer ind i din hverdag? Hvor du let kan bytte vagter? Og hvor du kan tage ekstra arbejde, hvis du vil tjene mere? Alt sam..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Slagelse
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Ringsted

    Har du lyst til at kommunikere spændende og vigtige historier om fx byudvikling, den grønne omstilling og stærke dagtilbud og skoler i [xxxxx]? Og er du god til at formulere budskaber, p..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Ringsted
    Få mere info