Rådighedsstilling - Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse søger seniorsergenter af reserven med baggrund som amb...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vi søger tre seniorsergenter til tre identiske reservestillinger som underviser, kursusleder og sagsbehandler ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse. Med din baggrund som ambulancebehandler eller paramediciner udgør du den faglige hybrid mellem det militære og det civile præhospitale felt, og vi har spændende og udfordrende opgaver til dig.

Her får du en unik stilling med et fagligt indhold og en opgaveportefølje, der ikke findes andre steder.

Om os

I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse er Forsvarets Sanitetskommandos uddannelsesinstitution, og er placeret på Sylbækvej i Aabyhøj i Aarhus.
Centeret er både et fagspecifikt kompetencecenter, en sanitetsskole, en reserveofficersskole og en sundhedsfaglig uddannelsesinstitution.

Centeret bidrager til, at uddannelserne er opdaterede i forhold til de seneste erfaringer og honorerer de aktuelle operative krav.

Vi er i færd med at udvide vores team i takt med at opgaverne til centeret og sanitetskommandoen vokser. Aktuelt er vi godt 20 medarbejdere, som er en blanding af militært og sundhedsfagligt personale. Vi har forskellige militære, sundheds- og sanitetsfaglige erfaringer og uddannelser, og tæller blandt andet overlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, paramedicinere samt andre danske og udenlandske sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser.

Vi gennemfører sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser i Forsvaret, blandt andet militærlæge- og militærsygeplejerskeuddannelserne, MEDIC, arktisk sanitet for Sirius, sanitetskurser for det nordiske specialstyrkesamarbejde, kurser for SAR-personel, førstehjælps- og TSE-instruktørkurser, og meget andet.

Kursisterne er soldater fra alle værn og tjenestegrene, eller nyansatte fagpersoner, der skal udfylde sanitets- eller sundhedsfaglige funktioner, eller som selv skal fungere som instruktører ved deres enheder.

Om stillingen

Du får en ud af tre nyoprettede stillinger i et dynamisk miljø, med en uformel omgangstone, stort engagement, høj faglighed og meget motiverede kollegaer. En stor del af centerets uddannelser og kurser arbejder med præhospitale emner, så dine præhospitale kompetencer vil komme i spil på tværs af centerets opgaver.

Stillingen er en seniorsergentstilling på rådighedskontrakt, på forventeligt 20 dage pr. år.
Din primære arbejdsplads bliver Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse. Der er dog god mulighed for at tilrettelægge dele af din forberedelses- og planlægningstid så du kan arbejde hjemmefra.

Du indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med centerets øvrige kursusledere og undervisere.
Du får et betydeligt individuelt ansvar, med stor handlefrihed, høj grad af indflydelse på vores produkter og formater, samt berøring med samarbejdspartnere og klientel både i og uden for Forsvaret.

Dine opgaver bliver fortrinsvis som underviser inden for det præhospitale område på tværs af centerets uddannelser, samt kursusleder og sagsbehandler eller medsagsbehandler på specifikke kurser, alt sammen ud fra dine faglige kvalifikationer.

Som underviser vil dit ansvar være at forberede og gennemføre undervisningen ud fra den gældende uddannelsesdokumentation og centerets didaktiske og pædagogiske rammer.
Som kursusleder vil dit ansvar være at deltage i planlægning og tilrettelæggelse af kurser, i tæt samarbejde med sagsbehandlere, fagligt ansvarlige og øvrige undervisere.
Derudover vil du kunne indsættes i relevante ad hoc opgaver i rammen af centerets samlede opgaveportefølje.

Du må forvente perioder med høj intensitet og lange arbejdsdage når vi underviser eller planlægger uddannelsesforløb. Der må desuden forventes enkelte rejsedage eller øvelsesdøgn i forbindelse med enkelte kurser.

Din opgaveportefølje vil kunne tilpasses og udvides efterhånden som du tilegner dig erfaring med centerets uddannelser og øvrige opgaver.
Du vil efter behov blive opkvalificeret til dine undervisnings- og kursuslederroller gennem et kompetenceudviklingsforløb ved centeret.

Indkaldes du til samtale, bedes du forberede ca. 5 minutters undervisning i et emne, du vurderer relevant for stillingen. Undervisningen finder som en del af jobsamtalen over for 2-3 personer, og indgår i den samlede vurdering af din egnethed til stillingen.

Om dig

Du er nuværende eller tidligere seniorsergent. Alternativt er du oversergent parat til udnævnelse. Civilt har du solid erfaring som ambulancebehandler eller paramediciner.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du i din militære karriere har beskæftiget dig med sanitetstjeneste, samt at du har forrettet tjeneste internationalt.
Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du i din civile tjeneste har arbejdet f.eks. som lægeassistent eller på enmandsbetjente enheder.

Du motiveres af at undervise og kompetenceudvikle andre i et unikt og højt specialiseret miljø. Du ser uddannelse og udvikling af mennesker som en personlig drivkraft, og går gerne nye veje at skabe spændende, involverende og stimulerende undervisning, som også løfter centerets faglige og pædagogiske linje. Din undervisningsstil såvel som din tilgang til elevinddragelse er tidssvarende og i tråd med moderne læringsbegreber.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til Kvalifikationsrammen for Livslang Læring, og har arbejdet med uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner.

Den rette kandidat er et godt match mellem de gode formidlingsevner, motivationen for at styrke sin karriere inden for uddannelsessøjlen, holdspilleren som samtidig formår at arbejde selvstændigt, og evnen til at begå sig i et miljø hvor ordentlighed og god sagsbehandling vægtes højt.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til seniorsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved
enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder, kaptajn Andreas Kuhlmann på telefon 72 81 83 01.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfrist er den 14. august 2023, og samtaler afholdes løbende.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Onsdag den 05. juli 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customer’s environments? As IT Security..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Building and learning on newest Microsoft technologies for global company. In this new role you can take a crucial part of building [xxxxx]’s new operation using the newest Microsoft technologie..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. april 2024 5
24. april 2024 6
23. april 2024 6
22. april 2024 6
21. april 2024 6
20. april 2024 6
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 6
16. april 2024 6
15. april 2024 6
14. april 2024 6
13. april 2024 6
12. april 2024 6
11. april 2024 6
10. april 2024 6
9. april 2024 6
8. april 2024 6
7. april 2024 5
6. april 2024 5
5. april 2024 5
4. april 2024 5
3. april 2024 5
2. april 2024 4
1. april 2024 4
31. marts 2024 4
30. marts 2024 4
29. marts 2024 4
28. marts 2024 4
27. marts 2024 4
26. marts 2024 5