Dagtilbudsleder til Børnehuset Nattergalen i Brøndby Strand

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Vi søger en dagtilbudsleder med et stærkt forankret fagligt fundament, der kan lede med tillid og tydelighed samt understøtte en fælles faglige retning, hvor de gode barndomsminder er i centrum.

Nattergalen er kendetegnet ved at være et stort hus med rigtig god plads både inde og ude. Det giver os fine muligheder for at arbejde med børnene i mindre grupper. Vi har en unik mangfoldighed og rummer på nuværende tidspunkt 36 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn samt en specialgruppe med 16 børn. Vi er ca. 45 faste medarbejdere og modtager desuden studerende, praktikanter og elever.

Idrætsinstitution med leg og bevægelse

Vi er certificeret Idrætsinstitution, og med udgangspunkt i bevægelsesglæde sikrer personalet aktiviteter, der tilpasses børnene og ikke omvendt. Vores legeplads er børnehusets største pædagogiske rum, som udnyttes dagligt til motorisk udfoldelse, og det er ligeledes her, at vi har en helt særlig opmærksomhed på at skabe et kropsligt læringsmiljø.

Du kan læse meget mere om Børnehuset Nattergalen på vores hjemmeside:

https://www.brondby.dk/borger/dagtilbud-og-skole/dagtilbud-i-brondby/oversigt-over-dagtilbud/bornehuset-nattergalen/

Om stillingen

Som dagtilbudsleder varetager du den daglige ledelse af Børnehuset Nattergalen og refererer direkte til forvaltningens Fagchef for Sundhedspleje og Dagtilbud.

I din hverdag er du optaget af læringsperspektivet i personalegruppen herunder at den styrkede pædagogiske læreplan fortsat flytter sig fra papir til praksis til gavn for alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vores ønsker til en ny leder

Vi ønsker en leder, der kan motivere og skabe rammen for udvikling af stærke børnefællesskaber samt professionelle læringsfællesskaber. Det er en fordel, hvis du har specialpædagogisk viden og erfaring.

Vi ved, at ingen kan alt, men vi ønsker os:

· At du har en pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring. Hvis du ikke har en lederuddannelse, forventer vi, at du har lyst til at læse en diplomuddannelse i ledelse eller noget tilsvarende.

· At du kan bevare overblikket og skabe struktur i en travl og dynamisk hverdag i forhold til den daglige drift og nye indsatser for udvikling af den pædagogiske kvalitet.

· At du kan skabe strukturer og overblik i huset i forhold til roller, opgaver og ansvarsfordeling i hverdagen for at skabe resultater gennem arbejdsglæde og engagement.

· At du er motiveret for et konstruktivt og inddragende samarbejde med forældrebestyrelsen.

· At du forstår og trives med at arbejde i en politisk styret organisation.

Stillingen i Børnehuset Nattergalen er attraktiv fordi:

· Du bliver en del af en kommune og forvaltning, hvor børneområdet prioriteres højt for eksempel ved at have en høj pædagogandel.

· Din faglige udvikling vægtes højt, og vi tilbyder gode muligheder for sparring samt efter- og videreuddannelse.

· Børnehuset Nattergalen har rigtig god plads både inde og ude.

· Engageret medarbejdere og forældre som deler din gejst for det gode børneliv.

· Du vil opleve et stærkt fagligt fællesskab samt hjælp til stort og småt – både i ledergruppen og i dit ledernetværk med faste møder, der har høj grad af udviklingsintentioner.

· Brøndby Kommune har ikke område- eller klyngeledelse – hierarkiet er fladt, tilliden til den enkelte stor, og vejen fra det udførende led til de overordnede beslutningstagere kort.

· Du får en mentor fra dit ledernetværk, der hjælper dig godt i gang.

Som leder af Børnehuset Nattergalen har du fuld ledelsestid, samt en souschef som din nærmeste samarbejdspartner, der ikke skal være fast tilknyttet en bestemt stue eller afdeling.

Har du fået lyst til at søge stillingen?

Inden du søger stillingen, forventer vi, at du ringer til Fagchef for Sundhedspleje og Dagtilbud, Marie Kirstine Hvolris (Kir) på telefon 2477 9746 til en kort uforpligtende samtale om stillingen.

Hvis du har lyst til at besøge institutionen, er du velkommen til at kontakte Rikke Sværke Madsen pædagogiske konsulent på telefon 4328 3903 eller 2349 6176

Sidste ansøgningsfrist er d. 5. juni 2023

Vi gennemfører to samtalerunder på Brøndby Rådhus – henholdsvis d. 13. juni og d. 20. juni.

Vi henter referencer for at validere oplysninger og vurderinger, men det sker først efter forudgående aftale med dig. Ved 2. samtale får du stillet en caseopgave.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer og forventes besat d. 1. oktober 2023

Dagtilbuddene er organisatorisk placeret i Brøndby Kommunes Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltning.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:

05-06-2023

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger
  • Brøndby
  • Mandag den 05. juni 2023

Lignende jobs

  • Sælger i Søborg

    Fri kontakt
    Motiveres du af at styre og lede tilbudsprocesser? Er du drevet af at vinde projekter? Vil du med på en vækstrejse? Kleven & Partners Rekruttering søger for Hercules Fundering, som er en del af NCC. Hercules Fundering er én af Nordens førende funderingsvirksomheder.
    • Sælger
    • Søborg
    Få mere info
  • Sælger i København

    Fri kontakt
    Engageret & kompetent møbelsælger/indretningskonsulent til Slettvolls Flagship Store - Oslo Plads i København. Slettvoll på Oslo Plads i KøbenhavnSlettvoll er et af Skandinaviens førende butikskoncepter for møbler og interiør.
    • Sælger
    • København
    Få mere info
  • Sælger (vikar) i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 26. april 2024 København On-site. Er du flittig og målrettet og brænder du for at skabe unikke gæsteoplevelser, så tror vi på, at du er vores nye Sales Agent i Scandic Danmarks Call Center. Vi ved, at du tager ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Sælger
    • København
    Få mere info
  • Sælger i Albertslund

    Innovation er vores passionVidste du, at vores produkter og løsninger spiller en nøglerolle i industrien? Elektronik, medicinsk forskning, vedvarende energi, fødevareproduktion, infrastruktur – [xxxxx]
    • Sælger
    • Albertslund
    Få mere info