Reparatør til inspektionsteamet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Vil du spille en vigtig rolle i produktionen af livsvigtige lægemidler? Kan du på den ene side arbejde selvstændigt, når opgaven kræver det, og er en holdspiller, som kan indgå aktivt og løsningsorienteret i teamets fælles arbejdsopgaver? Kan du omprioritere og håndtere forandringer, når hverdagen ikke forløber lige efter planen? Så kan du meget vel være den engagerede kollega, vi søger i visuel inspektion hos ‘Filling and Inspection’ i Hillerød. Om afdelingen Vi er et relativ nyt team i en relativ ny afdeling. Teamet består af 22 engagerede operatører og supportere. Vores primære opgave er at producere og inspicere ‘cardridges’ til diabetes patienter. Teamets overordnede opgaver er at sikre at alle vores produkter bliver inspiceret for eventuelle fejl, så vi sikrer gode produkter til vores kunder. Vi arbejder med komplicerede processer, som kræver engagement og teamsamarbejde for at lykkes. Det primære arbejdsmiljø er i en aseptisk produktion, men vores produktion ligger ikke på klassificeret område, men vi skal kunne assistere på renrums-klassificering, som kræver passende beklædningsprocedurer. Du vil blive en del af et engageret team, som tager stort ansvar for den daglige drift og selv koordinerer arbejdsdagen. Det er derfor afgørende, at du er en holdspiller, som formår at kunne samarbejde tæt for at nå vores fælles mål. Jobbet Du kan se frem til en hverdag med mange og varierede arbejdsopgaver, men hovedvægten i jobbet ligger på servicering og reparation af vores inspektionsmaskiner ved fejl, vedligehold af formatsæt, udførelse af test og dokumentation; f.eks. mindre valideringsopgaver og forebyggende vedligehold, herunder rengøring af maskiner og udstyr. Inspektionsmaskinerne er styret og overvåget via forskellige PC’ere, og det betyder, at langt størstedelen af vores operationer foregår automatisk, eller med hjælp fra computere. Vi arbejder hele tiden med at sikre et højt kvalitetsniveau og udfører således løbende dokumentation af vores arbejde. Det bliver også din opgave at sørge for, at produkterne lever op til kvalitets- og myndighedskrav herunder GMP, som er en forudsætning for vores produktion. For at opfylde de GMP-krav, der er til produktionen, kan du forvente, at skulle igennem et længerevarende træningsforløb, før du selvstændigt kan indgå i produktionen. Du skal derfor brænde for at tilegne dig nye færdigheder, ikke kun i opstartsfasen, men også løbende. Vi arbejder i 2 holdskift alle ugens dage, med skift mellem dag- og aftenvagter. Desuden arbejder vi 1,5 ud af 3 weekender. Kvalifikationer Vi forestiller os, at du er uddannet automatiktekniker, elektriker, eller har en anden relevant uddannelse. Du er fortrolig med PC-arbejde, da brug af disse danner grundlag for en stor del af vores processer. Det er vigtigt, at du har god kvalitetsforståelse, da vi arbejder indenfor ISO/GMP, og vi ser gerne, at du har stor interesse samt kompetencer inden for el, automatik og styring, samt fejlfinding på automatiske anlæg. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et produktionsmiljø og gerne kendskab til aseptisk produktion. Det er også en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i renrum og kender til GMP. I afdelingen sker der hyppigt uforudsete ting, som kan medføre omprioriteringer og forandringer. Derfor skal du have en positiv tilgang til at håndtere de udfordringer og forandringer, som ligger foran dig. Vi vægter samarbejde højt, så du skal have en positiv indstilling og lysten til at løse opgaver i fællesskab med kolleger. Vi lægger særligt vægt på en proaktiv og positiv tilgang til kommunikation og konflikthåndtering, idet afdelingens opgaver løses i fællesskab og samarbejde. Om Novo Nordisk Hos Novo Nordisk benytter vi vores kompetencer og ambitioner til at hjælpe patienter med diabetes og andre kroniske sygdomme. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling. Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Associate Manager Jesper Schou på tlf. 3079 9400.
Ansøgningsfrist 21. juni 2023. Vi afholder løbende samtaler, så send dit CV og svendebrev allersnarest. Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hillerød

Lignende jobs

  • Øvrige (vikar) i Hillerød

    Tilkaldevikarer til PostNord HillerødBliv en del af vores teamNu kan du blive en del af vores professionelle team, som omdeler pakker i bil. Vi ringer til dig, når vi har brug for hjælp til .
    • Øvrige
    • Hillerød
    Få mere info
  • Øvrige i Hillerød

    Do you have what it takes to be part of identifying and driving the right initiatives for us to reach our ambitious goals? Are you able to build strong relations to key stakeholders in our producti..
    • Øvrige
    • Hillerød
    Få mere info
  • Øvrige i Hillerød

    Are you passionate about effective communication and have a knack for visual presentation? If you're seeking a student assistant position, we have the perfect opportunity for you. Apply now and bec..
    • Øvrige
    • Hillerød
    Få mere info
  • Øvrige i Lynge

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 3540 Lynge
    • Øvrige
    • Lynge
    Få mere info