Onboarding Coordinator til 3Business i Aalborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi leder efter en ny kollega til vores 3Business Onboarding team i Business Support. Teamet består af 2 dygtige kollegaer, som sørger for, at vores nye erhvervskunder får en nem og smertefri implementering. Derudover yder vi support til salgsstyrken i marken og til vores kunder.

Som 3Business Onboarding Coordinator skal du kunne lide at være tovholder og tage ansvaret for intern koordinering mellem vores tekniske team, salgsorganisationen og øvrige snitflader, alt imens du rådgiver og vejleder kunden igennem et succesfuldt onboardingforløb.

Dine opgaver består i at sikre et enkelt og korrekt implementeringsforløb for vores nye små og mellemstore erhvervskunder. Derudover vil du supportere sælgere ved eksempelvis at deltage på kundemøder.

Vi lægger stor vægt på at imødekomme kundens ønsker, og du skal derfor være grundig og løsningsorienteret. Du skal ligeledes være nysgerrig og have interesse for at lære og få indsigt i vores produkter og tekniske løsninger, da det vil hjælpe dig godt i mål med at rådgive kunderne med optimale løsninger og en sikker implementeringsplan.

Hvis du mestrer både at kunne være fokuseret på kvalitet, levere en god service og er en holdspiller, så er det tre store plusser.  

Forventninger til dig 

  • Du arbejder selvstændigt og struktureret og kan bevare overblikket og den gode tone, også i pressede situationer
  • Du har eventuelt kendskab til nummerportering (det er en fordel)
  • Du er kommunikativ stærk både skriftligt og mundtligt i dansk og engelsk
  • Du har teknisk interesse og forståelse og så er du administrativ stærk   
  • Du har kørekort til personbil (Kørekort B)

Du bliver en del af noget helt særligt

Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du bliver del af en virksomhed, præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder, og vil få en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele og ikke mindst et stærkt kollegaskab.

Ansøgning og kontakt

Er stillingen noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Business VIP & Quality Manager, Kenneth Dayrit på mobil 31 200 748.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 31.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige