[xxxxx] søger erfaren og resultatorienteret HSE arbejdsmiljøleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lystrup

Drives du af at skabe resultater og sikre, at HSE-procedurer udvikles, kommunikeres og føres ud i organisationen? Har du erfaring og ikke mindst vilje til at hjælpe os mod en endnu stærkere HSE-kultur gennem din proaktive og nysgerrige tilgang? Så er du måske vores nye medarbejder.

I Arkil forpligter vi os til at overholde gældende love og sikkerhedskrav, ligesom vi tænker arbejdsmiljømæssige aspekter ind i alle processer på vores projekter – fra planlægning til udførelse. Vi har en klar målsætning om, at Arkil skal være én af de mest sikre arbejdspladser i entreprenørbranchen. Vi går således målrettet efter at tage et stort ansvar for både vores aktiviteter og medarbejdere og søger derfor en erfaren arbejdsmiljøleder til at bidrage til dette og varetage flere af vores HSE-funktioner.

Sæt dit tydelige aftryk på arbejdsmiljø

Som HSE-arbejdsmiljøleder bliver du en del af et team på 5 fagligt dygtige og engagerede kollegaer i Arkils Arbejdsmiljøafdeling, der holder til på vores kontor i Lystrup. Teamet arbejder målrettet på at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø og ser dette som en forudsætning for trivsel og udvikling blandt medarbejdere i Arkil.

Du bliver fra starten tilknyttet vores mastefundamentsprojekt i Vestjylland, som løber frem til 2024. Efter afslutningen på dette projekt indgår du i Arbejdsmiljøafdelingens arbejde på projekter i Arkils afdelinger, der er fordelt over hele Danmark. Din daglige arbejdsplads vil i forbindelse med mastefundamentsprojektet veksle imellem byggepladskontoret i Esbjerg, strækningen i Vestjylland samt arbejdsmiljøafdelingen.

Ansvarsområde

Du kommer til at yde HSE-støtte til vores forskellige afdelinger og projekter gennem planlægning, forberedelse samt udførelse. Du skal forberede og gennemføre Toolbox møder, interne og eksterne HSE-inspektioner og møder. Det vil også være dit ansvar at rapportere hændelser og støtte projekt- og ledelsesteamet i at håndtere disse hændelser samt tage hånd om de nødvendige forebyggende handlinger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Indsamle, validere, rapportere og reagere på HSE-data
  • Implementerer nødvendige HSE-tiltag i organisationen
  • Sikre tæt samarbejde imellem interne og eksterne samarbejdspartnere om HSE-forhold
  • Sikre overholdelse af HSE-lovgivning på tværs af projekt
  • Rådgive og uddanne kollegaer på alle niveauer i arbejdsmiljøregler, risikovurdering og opstartsmøder

Din profil

Du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator med erfaring fra Bygge- og anlægsbranchen, hvor du bl.a. har gennemført sikkerhedsrunderinger, deltaget i opstartsmøder og foretaget risikovurderinger. Herudover er du teknisk velfunderet, har en god situationsfornemmelse og besidder høj integritet. Dit arbejde bærer præg af overblik og systematik. Samtidig er det vigtigt, at du er en god formidler med solide kommunikative evner, og at du er imødekommende som person.

Vi tilbyder

Du får et spændende, selvstændigt og ansvarsfuldt job med både faglige og personlige udfordringer, hvor arbejdsmiljøet er professionelt og uformelt. I Arkil er vi drevet ud fra værdier om at tage ansvar for opgaverne, menneskene og miljøet, hvor du bidrager til, at sikkerheden og arbejdsmiljøet er i top på vores pladser. Du får et job, hvor du selv er med til at definere din arbejdsdag.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn fastsættes efter kvalifikationer, og du får god pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Interesseret?

Så er du velkommen til at kontakte arbejdsmiljø-, miljø- og kvalitetschef Tina Thaarup Jakobsen på telefon 41 66 42 71.

Kan du se dig selv i stillingen, så send os straks din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer ved at klikke nedenfor på "Send ansøgning".

Ansøgninger vurderes løbende, og annoncen slettes, når jobbet er besat.

Vi opfordrer alle, uanset køn og etnicitet, til at søge stillingen, og vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Lystrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Lystrup
  • Tirsdag den 01. august 2023

Lignende jobs