Dygtige medarbejdere til administration af patientklager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kan du holde de administrative tandhjul i en sagsbehandlerkæde i bevægelse?
Vil du være med til at genskabe tilliden i sundhedsvæsnet og gøre en forskel for både patienter og personale?
Så vil vi gerne høre fra dig i [xxxxx].

Du bliver en del af et tværfagligt hus med cirka 250 engagerede og højtkvalificerede juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere.

[xxxxx] behandler klager over bl.a. undersøgelser, diagnoser og behandlinger på hospitaler, klinikker og andre behandlingssteder. Vi behandler også klager over brud på patientrettigheder og afgørelser fra bl.a. Patienterstatningen.

Vores fornemste opgave er at bidrage til retssikkerhed og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Vi sætter derfor også en ære i, at alle parter oplever sagsbehandlingen som professionel, uvildig og transparent.

Dine administrative opgaver

Du får din dagligdag i afdelingen for Klageservice og Administration. Vi udvider vores opgaveportefølje og søger derfor medarbejdere til at varetage kerneopgaver inden for administrativ sagsbehandling. Det omfatter alle administrative opgaver - lige fra den indledende sagsoplysning til udsendelse af afgørelser og de mange sagsbehandlingsskridt derimellem.

Opgaverne kan fx være, at:

  • vurdere nye klager mhp. at afvise forhold, der falder uden for styrelsens kompetence - samt sikre overholdelse af klagefrister og fuldmagtsforhold
  • kontakte sagens parter på skrift eller telefon, f.eks. i forbindelse med indhentning af materiale til oplysning af sager fra regioner og sygehuse
  • journalisere post
  • udsende partshøringer og afgørelser og afslutte sager
  • håndtere anmodninger om aktindsigt
  • opdatere interne vejledninger og bearbejde dokumentskabeloner til breve mv.
  • modtage og kontere fakturaer i Statens Digitale Indkøb, samt håndtere rejseafregninger (i RejsUd) og honorarskemaer
  • ekspedere stævninger og andet sagsmateriale i retssager
  • planlægge nævnsmøder, herunder samarbejde med eksterne nævnsmedlemmer.

Du kan forvente diverse andre opgaver relateret til sagsbehandlingen, fx telefonbetjening.

Vi har tovholderfunktioner på opgaveniveau og superbrugere i forhold til vores It-systemer. Derudover er der mulighed for at deltage i ad hoc projekter og specialopgaver.

"Vi er ikke i mål, før alle er i mål"

I afdelingen for Klageservice og Administration sætter vi pris på en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Vi er opdelt i miniteams, der arbejder ud fra devisen ”Vi er ikke i mål, før alle er i mål”, og vi bidrager alle til et godt arbejdsmiljø, hvor vi løbende tager temperaturen på trivslen, og taler om hvordan vi sammen kan blive bedre.

Der er høj faglighed, og vi har hele tiden øje for, hvor vi kan bidrage til den samlede målopfyldelse for styrelsen.

Vi sparrer med hinanden i det daglige, og som ny kollega vil du få et grundigt introduktionsforløb.

Ud over faglige udfordringer får du en fleksibel hverdag, med mulighed for hjemmearbejdsdage, flekstid, en aktiv personaleforening og en god kantine.

Hvem er du?

Du er kontoruddannet eller har anden relevant uddannelse. Af personlige kvalifikationer forventer vi, at du:

  • formulerer dig klart i skrift og tale
  • har flair for IT
  • er rutineret bruger af Office-pakken
  • har gode samarbejdsevner
  • kan håndtere fortrolige oplysninger
  • er serviceminded og imødekommende
  • har et godt humør og gåpåmod.

Derudover forventer vi, at du trives med at have travlt og arbejde selvstændigt i en til tider foranderlig hverdag. Du skal være struktureret, ansvarsfuld og engageret i dit arbejde.

Om Klageservice og Administration

Klageservice og Administration, hvor stillingerne er placeret, bidrager med al administrativ support til sagsbehandling i de øvrige kontorer i styrelsen.

Vi er ca. 60 medarbejdere og indgår i sekretariatsfunktionen for forskellige nævn, herunder.:

  • Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager over konkrete sundhedspersoner
  • Ankenævnet for Patienterstatningen
  • Det Psykiatriske Ankenævn, der er ankeinstans for afgørelser truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og OAO-S (Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område) samt gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranterog It-medarbejdere (HK).

Er du interesseret?

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Rikke Grønbæk Poulsen på tlf. [xxxxx]dog ikke i ugerne 31 og 32) og sektionsleder Jette Loll Pedersen på tlf. [xxxxx]dog ikke i ugerne 28, 29 og 30).


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 11.08.2025
  • Administrativ medarbejder
  • Søndag den 17. august 2025

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
17. august 2025 552
16. august 2025 569
15. august 2025 573
14. august 2025 576
13. august 2025 570
12. august 2025 562
11. august 2025 582
10. august 2025 600
9. august 2025 598
8. august 2025 613
7. august 2025 578
6. august 2025 551
5. august 2025 589
4. august 2025 586
3. august 2025 587
2. august 2025 582
1. august 2025 555
31. juli 2025 609
30. juli 2025 577
29. juli 2025 573
28. juli 2025 501
27. juli 2025 493
26. juli 2025 478
25. juli 2025 420
24. juli 2025 421
23. juli 2025 425
22. juli 2025 418
21. juli 2025 412
20. juli 2025 398
19. juli 2025 403
18. juli 2025 405