Funktionsleder for voksenaktivering og voksenundervisning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Bagenkop

Motiveres du af at skabe retning, struktur og udvikling, og vil stå i spidsen for to centrale indsatser for beboere på asylcenter Holmegaard – voksenundervisning og voksenaktivering – og gøre en konkret forskel for centrets beboere? Så er du måske vores kommende funktionsleder i Center Holmegaard på Langeland.

Holmegaard er et opholdscenter, som indkvarterer asylansøgere fra forskellige nationaliteter. Aktuelt bor der enlige og familier med og uden børn på centret, mens de afventer svar på deres ansøgning om asyl fra udlændingemyndighederne.

Ved at deltage i undervisnings- og aktiveringstilbud får centrets voksne beboere mulighed for at lære sprog (dansk og/eller engelsk), deltage i meningsfulde fællesskaber, afklare deres kompetencer og udvikle egne ressourcer og muligheder.

Alle centerets beboere over 18 år tilbydes danskundervisning og praktik. Praktikken kan foregå eksternt i en virksomhed eller internt på centeret i f.eks. genbrugsbutikken, barbersalonen, syværkstedet eller et af vores andre værksteder. Derudover har beboerne mulighed for at deltage i aktiviteter faciliteret af frivillige. Som funktionsleder har du ansvaret for at sikre rammerne for arbejdet, sætte retning og prioritere.

Din rolle og dine opgaver

Som funktionsleder har du, i tæt samarbejde med centerlederen, det overordnede faglige, koordinerende og personalemæssige ansvar for voksenundervisning og -aktivering og frivilligområdet. Du sikrer en stabil drift og udvikler indsatsen løbende i tråd med gældende lovgivning og centerets strategiske mål, samtidig med at du skaber rammerne for, at medarbejderne kan udføre deres opgaver effektivt og meningsfuldt.

I samarbejde med medarbejderne fastlægger du retning og prioriteringer for aktiveringer, aktiviteter og undervisning, sikrer sammenhæng med øvrige funktioner på centret og udvikler lokalt tilpassede strategier for beboerinddragelse og aktiv deltagelse.

Du har det overordnede ansvar for at etablere og vedligeholde samarbejder med interne og eksterne aktører, frivillige og lokalsamfund, så indsatsen forbliver relevant, inkluderende og meningsfuld for beboerne.

Derudover vil du agere som nærmeste sparringspartner for og understøtte centerlederen med øvrige ledelsesopgaver i forhold til den generelle drift af Center Holmegård.

Samlende ledelse og stærke samarbejdsflader i nyt ledelsesområde

Voksenundervisning og -aktivering er et eksisterende tilbud i centret, som nu er samlet i et selvstændigt ledelsesområde. Som funktionsleder får du ansvaret for at samle teamet og etablere tydelige samarbejdsflader mellem de to indsatsområder. Dette sker gennem udvikling af en klar ledelsesramme og en fælles ledelsespraksis, der styrker det interne samarbejde og sikrer en sammenhængende indsats med fokus på at indfri formål og resultater.

I denne rolle arbejder du med en inddragende og lyttende tilgang, hvor du skaber rum for dialog og refleksion, afklarer roller og ansvar og understøtter, at teamet fungerer som et samlet og velfungerende fællesskab. Målet er at skabe et miljø, hvor medarbejderne trives, lærer af hinanden, udvikler sig, og hvor indsatsen både er meningsfuld for beboerne og effektivt koordineret på tværs af funktionerne.

Din profil

Du er en tydelig og nærværende leder, som kan skabe retning og følgeskab – og som trives i en hverdag, hvor både mennesker, strukturer og lovgivende rammer kalder på din opmærksomhed.

Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring fra social-, integrations-, undervisnings- eller beskæftigelsesområdet – f.eks. fra en humanitær eller politiskstyret organisation. Du tænker helhedsorienteret, har stærke koordineringskompetencer og blik for, hvordan forskellige fagligheder spiller sammen.

Dine centrale kompetencer omfatter:

  • En nærværende og udviklende ledelsesstil, hvor du på motiverende vis formår at sætte retning for en medarbejdergruppe
  • Erfaring med frivilligt arbejde og kendskab til frivilligområdet
  • God til at arbejde projektorienteret samt erfaring med tværgående og eksternt samarbejde


Overordnet set ønsker vi os en leder, som er loyal, og som kan agere i overensstemmelse med Røde Kors’ principper og ledelsesværdier.

Det får du hos os

  • Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, udvikling og fællesskab for mennesker på flugt
  • Du får en central rolle i udviklingen af to vigtige områder og bliver en del af et engageret fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og medmenneskelighed går hånd i hånd
  • Du vil have rig mulighed for personlig og faglig udvikling og bliver en del af ledelsesnetværk på tværs af fagområder og centre


Læs mere om Røde Kors Asyl, vores opgaver og centre her.

Det praktiske

Du bliver ansat efter overenskomst med HK/SL (staten).

Ansættelsesdato: Snarest muligt og senest 1. juli 2026
Arbejdstid: 37 timer om ugen, uden øvre arbejdstid
Arbejdssted: Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop
Kørekort: Nødvendigt
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest

Ved eventuelle spørgsmål om stillingen kontakt Centerleder Ulrik Pihl på mail: ulpi@redcross.dk

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk

Søg hurtigst muligt, dog senest 10. maj 2026.

Vi afholder samtaler i to runder: første samtale mandag den 18. maj og anden samtale efter aftale. Mellem de to samtaler gennemføres en personlighedstest.

Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større. Send din ansøgning allerede i dag - vi ser frem til at læse den!

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Bagenkop.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Afdelingsleder
  • Bagenkop
  • Søndag den 10. maj 2026

Lignende jobs

  • Afdelingsleder for Løn og Personale

    Har du solid erfaring inden for løn, forhandling og personalejura, og brænder du for at lede en afdeling, hvor høj faglighed, stabil drift og digital udvikling spiller tæt sammen? Kan du skabe tyde..
    • Afdelingsleder
    • Assens
    Få mere info
  • Souschef

    Har du lyst til at blive en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg I REMA 1000 er vi positive og offensiv..
    • Afdelingsleder
    • Nyborg
    Få mere info
  • Munkebo Skole søger en engageret og autentisk afde...

    Vil du være med til at skabe de bedste rammer for læring, trivsel og stærke lokale børne- og ungefællesskaber, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde?Vi er et nyetableret ledelsesteam b..
    • Afdelingsleder
    • Fyn
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 på Odensevej i Middelfart I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker me..
    • Afdelingsleder
    • Middelfart
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Bagenkop

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Bagenkop over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Dato Alle jobs som afdelingsleder
10. maj 2026 1
9. maj 2026 1
8. maj 2026 1
7. maj 2026 1
6. maj 2026 1
5. maj 2026 1
4. maj 2026 1
3. maj 2026 1
2. maj 2026 1
1. maj 2026 1
29. april 2026 1
28. april 2026 1
27. april 2026 1
26. april 2026 1
25. april 2026 1