Jobsearch.dk i dag
Rekrutteringsfirma

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Afdelingsleder i Lem St

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lem St

Har du styr på CNC, bred viden om materialer - og lyst til at lede et stærkt team i en moderne maskinafdeling?

Vil du have nye udfordringer, hvor du både kan bruge dine hænder og din evne til at motivere andre? Så er du måske Maskinfabrikken JST’s nye teamkoordinator til maskinafdelingen.

Vi søger dig, der kan kombinere teknisk kunnen med ledelse, og som både kan sætte retning, motivere et stærkt hold og samtidig selv tager plads ved maskinerne.

JST er en 100% dansk producent af skovle og redskaber til landbrug og entreprenørbranchen. Hos os er sammenhold og humor i hverdagen nøgleord – og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet!

Vi håndterer hele processen fra designudvikling til færdigt produkt. Vores moderne maskinpark spænder fra forskellige CNC-maskiner (bl.a. Haas 3-aksede og 4-aksede) til manuelle maskiner, og vi programmerer primært i MasterCam. Vi bearbejder S355 og Hardox 450, og 60-70% af emnerne er sammensvejste dele, der slutbearbejdes.

Maskinafdelingen er netop flyttet til en nyrenoveret og rummelig produktionshal med moderne faciliteter, masser af lys og et sundt arbejdsmiljø.

Som teamkoordinator kommer du til at arbejde tæt sammen med produktionslederen.

Dine ansvarsområder

Du får ansvaret for, at maskinafdelingens opgaver udføres effektivt, sikkert og med høj kvalitet, samt at procedurer og processer løbende optimeres og forbedres.

Du skal lede, vejlede og motivere afdelingens 4 medarbejdere, samt fremme et godt samarbejde og arbejdsmiljø i teamet. Du skal hver dag sikre en god opstart, og at alt er korrekt nedlukket og klargjort efter dagens arbejde.

Du har et medansvar for egen faglig udvikling og for proaktivt og opsøgende at ajourføre din egen viden samt dele din viden med kollegerne i teamet, og har desuden et ansvar for at nye medarbejdere følger en introplan for korrekt oplæring.

Du skal være synlig på gulvet og er en del af produktionen sammen med dine medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver:

  • Planlægge og overhold ugens program sammen med produktionsleder
  • Udarbejde CNC-programmer og opstillinger
  • Indkøre emner
  • Køre produktion på CNC- og manuelle maskiner
  • Følge op på kvalitet og tidsforbrug

Kvalifikationer

Du er uddannet industritekniker eller maskinarbejder. Det er en selvfølge, at du kan bruge manuelle maskiner, og at CNC-fræsere og -drejebænke har fyldt meget af dit arbejdsliv. Måske kommer du fra et mindre maskinværksted, hvor man kan lidt af hvert - og netop den alsidighed er en styrke, vi skal bruge.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en bred og grundlæggende viden om materialer og bearbejdning
  • Er lidt af en tryllekunstner på maskinsiden - en, der kan få det bedste ud af en maskine
  • Har nemt ved at lære nye maskiner, styringer og programmer
  • Har erfaring med eller lyst til at lære finplanlægning af en maskinafdeling
  • Har kendskab til måleudstyr og kvalitetskontrol (tolerancer: 0,1 mm - 0,3 mm)
  • Kan CNC-programmere i MasterCam, eller kan tilegne sig denne viden
  • Taler og forstår både dansk og engelsk

Hvordan får du succes som teamkoordinator hos JST?

Som teamkoordinator får du et personligt kick af at du og dit team lykkes, og finder det naturligt at gå forrest og tage ejerskab.

Du er en synlig leder med mod og gennemslagskraft, der stiller krav til både sig selv og andre. Og du er villig til at investere den tid det tager at få opgaverne løst.

Du er ordholdende, ansvarlig, struktureret og har et godt overblik, og kan skabe holdånd og motivere andre. Du trives i et travlt miljø og kan bevare ro og fokus – også når der er tryk på - og bidrager med fleksibilitet, energi og godt humør.

Virksomheden tilbyder

  • Et alsidigt job, hvor du kan sætte dit præg på afdelingens udvikling
  • En uformel arbejdsplads med 65 engagerede kollegaer
  • En moderne fabrik med nyrenoverede faciliteter
  • En virksomhed i vækst, der prioriterer trivsel og kollegaskab
  • Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, pension, vaskeordning og personaleforening
  • Sociale arrangementer – også for familien

Yderligere oplysninger/henvendelse

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. [xxxxx]. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via [xxxxx] Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om virksomheden

Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget.

Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen.

Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F.

Læs mere her: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Lem St.

Jobbet er aktiveret på vores service den 6.9.2026.

Fakta om jobet

  • 06.09.2026
  • Afdelingsleder
  • Lem St

Lignende jobs

Teamkoordinator pladebearbejdningsafdeling
Teamkoordinator pladebearbejdningsafdeling
Teamkoordinator pladebearbejdningsafdeling 22-10-2025 Får du et personligt kick af, at du og dit team lykkes? Går du gerne forrest, har et godt overblik og kan motivere andre? Vil d..
Område Lem St
Type Afdelingsleder
Mere info
Business Support Coordinator
Business Support Coordinator
Din ekspertise kan være med til at forme fremtiden. Hos [xxxxx] forestiller vi os ikke blot en bæredygtig verden – vi er med til at bygge den. Bliv en del af vores team, og samarbejd med engagered..
Område Videbæk
Type Afdelingsleder
Mere info
Serviceleder til Bork Skole
Serviceleder til Bork Skole
Er du vores nye tekniske serviceleder på Bork Skole?Kan du både fikse en dør, holde styr på bygningerne, sørge for at skolen ser ordentlig ud – og samtidig have lyst til at være en synlig del a..
Område Vestjylland
Type Afdelingsleder
Mere info
Special Task Coordinator / Technical Agent
Special Task Coordinator / Technical Agent
Is technology a field that excites you? Do you thrive when interacting and collaborateing with internal and external stakeholders? Are you highly skilled at planning and structuring workflows even .
Område Videbæk
Type Afdelingsleder
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group