Resultatorienteret afdelingschef til JKS i Nykøbing Falster

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Falster

Vi søger en afdelingschef med gode lederevner og menneskelig forståelse samt stor lyst til at skabe resultater sammen med teamet i Nykøbing Falster. Kontoret fungerer primært som vikarforretning og har en stor kontaktflade med både kunder og kandidater.
Det er vigtigt, at du forstår vigtigheden af et nært, positivt og tillidsfuldt samarbejde mellem konsulenterne, så ressourcerne bruges bedst muligt, og afdelingen realiserer sine målsætninger.

Om stillingen
Din primære opgave vil være at sikre den daglige drift og udvikling af kontoret. Dette gøres gennem tæt lederskab og aktiv deltagelse i afdelingens daglige opgaver. Du vil fysisk sidde sammen med dit team og har således opmærksomhed på driften, samtidig med at du agerer som salgsressource og leder.
Arbejdsopgaver for vores nye afdelingschef vil være:

  • Sikre retningen af vores salg samt ressourcer
  • Deltage i salgsfremmende aktiviteter med fokus på JKS’ samlede produktportefølje
  • Være en del af den daglige drift på kontoret når det er påkrævet
  • Deltage i relevante netværk og fremme JKS’ lokale kendskabsgrad
  • I samarbejde med interne ressourcer udarbejde og eksekvere en strategi for JKS Nykøbing Falster
  • Motivere og lede sit team

Kvalifikationer
Du kommer gerne med erfaring fra vikar- eller rekrutteringsbranchen og har fungeret som afdelingschef eller teamleder.

Udover at have en tydelig lederprofil har du flere års erfaring med opsøgende salg og kan fremvise dokumenterede salgsresultater. Det er vigtigt, at din salgserfaring dækker rådgivning og sparring med kunder i forbindelse med salgsaktivitet, og dine salgsaktiviteter har været med en bredde af produkter/services/aftaler.

Du bor i området, hvor du formentlig har et stort og interessant personligt netværk. Ligeledes har du erfaring med salg i området – gerne salg af serviceydelser eller lignende. En af nøglerne til succes i jobbet er fleksibilitet, da jobbet ofte kræver en ekstraordinær indsats, i særdeleshed i opbygningsfasen.
Derudover fungerer du godt i et hektisk arbejdsmiljø og formår at holde hovedet koldt, når det går stærkest.

Det er vigtigt, at du er en hands-on leder, som delvist driver teamet ved egen indsats.
Som person byder du ind med positivitet og godt humør. Du er udadvendt, dedikeret, struktureret og har en naturlig autoritet i din personlighed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken. Kendskab til Navision er en fordel, men ikke et krav
  • Er i besiddelse af gyldigt kørekort (B) samt kan stille bil til rådighed. Du vil naturligvis få kørselsgodtgørelse efter statens takster

JKS tilbyder

  • Du bliver en del af vores team i Nykøbing Falster og en del af Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 40 afdelinger fordelt over hele landet
  • Du vil blive en del af et team med en høj arbejdsmoral, hvor god energi og godt humør vægtes utrolig højt. Du samarbejder og sparrer løbende med dine kolleger, og du får en leder, der lytter til dig og værdsætter din indsats
  • Udover dit eget team vil du også blive en del af regionslederteamet med tæt sparring til de andre afdelingschefer
  • Vi tilbyder et af landets største og stærkeste netværk
  • Årligt tilbyder vi interne udviklingsdage til dygtiggørelse af dine kompetencer
  • Vi tilbyder en lønpakke, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer samt pension, sundheds- og tandforsikring, frokost- og frugtordning

Ansøgning og kontakt
Lyder ovenstående som jobbet for dig, så send meget gerne en ansøgning og et CV gennem "Søg Stillingen".
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg gerne hurtigst muligt.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning via mail.
Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Regionschef Pernille Ekelund på +[xxxxx]eller [xxxxx]-chef Kasper Reinhold på +[xxxxx].

En del af dansk erhvervsliv siden 1995
JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau og fordelt over hele landet beskæftiger vi hver dag mere end 3.000 vikarmedarbejdere hos vores kunder.

JKS startede i Hvide Sande i 1995, da der i forbindelse med nedlukningen af et lokalt skibsbyggeri var ledige hænder, der skulle i arbejde. Hovedkontoret ligger i dag i Ringkøbing, og har fået selskab af 40 lokale kontorer fordelt i hele Danmark. Herudover har vi også kontorer i Norge, Sverige og Rumænien. Vi har siden starten været på danske hænder og er fortsat 100 % danskejet.

JKS består i dag, udover de mange tusinde vikarer, af 200 dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at hjælpe jobsøgende i arbejde og styrke vores kunders konkurrencekraft gennem fleksible og effektive bemandingsløsninger. Årligt har vi mere end 20.000 personer i arbejde i kortere eller længere tid.

Udover fleksible vikarløsninger hos JKS, hjælper vi også vores kunder med skræddersyede løsninger gennem de specialiserede brands Career (rekruttering, onboarding og outplacement), Shortlist (kandidattiltrækning og employer branding), Professionals (IT-, ingeniør og økonomikonsulenter på freelance-basis) samt Assistance (køkken- og kantinebemanding).

Søg stillingen

Del dette jobopslag


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Afdelingsleder
  • Nykøbing Falster
  • Lørdag den 16. maj 2026

Lignende jobs

  • Souschef

    Vil du være en afgørende del af vores team og tage dit lederskab til nye højder? Har du et hjerte, der banker for at skabe et godt arbejdsmiljø og udvikling af medarbejdere? Så læs videre her, og g..
    • Afdelingsleder
    • Nykøbing Falster
    Få mere info
  • Teamledere til NOVANA-Sjælland i Nykøbing Falster

    Er du en erfaren leder eller har du et talent for ledelse, som du gerne vil udvikle? Så har vi to spændende stillinger som teamledere, hvor du skal arbejde med ledelsesmæssige opgaver i tilknytning..
    • Afdelingsleder
    • Nykøbing Falster
    Få mere info
  • Afdelingsleder på Lolland og Falster

    Har du den rette [xxxxx] .
    • Afdelingsleder
    • Lolland og Falster
    Få mere info
  • Souschef - Nykøbing F

    Souschef med ambitioner – er det dig?I [xxxxx] vil vi være kendt for at levere gode kundeoplevelser – og vil du også være med til det, så er denne stilling måske noget for dig?Som souschef kan du s..
    • Afdelingsleder
    • Nykøbing Falster
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. maj 2026 5
24. maj 2026 4
23. maj 2026 5
22. maj 2026 4
21. maj 2026 3
20. maj 2026 3
19. maj 2026 3
18. maj 2026 2
17. maj 2026 2
16. maj 2026 2
15. maj 2026 4
14. maj 2026 4
13. maj 2026 4
12. maj 2026 4
11. maj 2026 4
10. maj 2026 4
9. maj 2026 4
8. maj 2026 4
7. maj 2026 5
6. maj 2026 3
5. maj 2026 3
4. maj 2026 3
3. maj 2026 3
2. maj 2026 3
1. maj 2026 3
29. april 2026 2
28. april 2026 2
27. april 2026 2
26. april 2026 2
25. april 2026 2