Studentermedhjælper søges til [xxxxx] Skønlitteratur

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København

Vi tilbyder ansættelse i et engageret og tillidsfuldt arbejdsmiljø i Danmarks største forlagshus, hvor du får indblik i mange led af den redaktionelle proces hos [xxxxx] Skønlitteratur, men også i de andre afdelinger på forlaget. Du vil indgå i et team med andre studentermedhjælpere, redaktører og en redaktionskoordinator.

Opgaverne består bl.a. i:

  • Mindre praktiske opgaver, fx let rengøring, afrydning, oprydning, dække op til møder, kaffebrygning og andre ærinder.
  • Udsendelse af frieksemplarer til rettighedshavere.
  • Klargøring af forfatternes frieksemplarer til signeringer.
  • Udsende lektørudtalelser.
  • At tjekke korrekturrettelser.
  • Fondsansøgninger.
  • Printe og registrere manuskripter.
  • Bogbestilling, vedligehold af reolerne med kontoreksemplarer herunder udpakning af bøger.
  • Ad hoc-opgaver.
  • Ad hoc tilkald (sammen med de øvrige studentermedhjælpere i [xxxxx]) i receptionen.


Det er vigtigt, at du er grundig, systematisk og har et godt overblik. Du holder af orden og kan arbejde selvstændigt og koncentreret. Du er høflig, imødekommende og serviceminded over for vores forfattere og andre gæster, som kommer på forlaget. Ingen dage er ens i den skønlitterære redaktion. Der kan være stille dage og dage med mange afbrydelser. Det er vigtigt, at du kan holde fokus og vende tilbage til de opgaver, som du var i gang med og få dem afsluttet. Du har stærke sproglige kompetencer og fuldstændig beherskelse af dansk retskrivning er et must. Du har kendskab til Office-pakken og er lærenem, hvad angår nye programmer.

Vi ser helst, at du er aktiv på en humanistisk uddannelse og har minimum to år tilbage af dit studium, da vi godt kunne tænke os, at du allerede har en vis studieerfaring, men samtidig har mulighed for at være tilknyttet forlaget i en længere periode.

Arbejdstiden er i gennemsnit ca. 10-15 timer ugentligt. Og vi er naturligvis meget fleksible med arbejdsplanlægningen under eksamen og ferie.

Lyder det som det perfekte studiejob for dig?
Så send en motiveret ansøgning og dit CV senest 12. januar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

[xxxxx] Skønlitteratur
Hos [xxxxx] Skønlitteratur tror vi på, at bøger giver os et sted at starte vores samtale fra. Vi tror på, at den rigtige bog på det rigtige tidspunkt kan ændre skæbner. Derfor stræber vi efter at udgive den væsentligste danske skønlitteratur og de bedste internationale bøger, uanset om de er skrevet på vers, i den skarpeste minimalistiske prosa, i lange slyngede sætninger eller måske skrevet direkte til at blive oplæst.

Vi tror på den kloge, den underlige, den gravalvorlige, den ulideligt spændende og den skamløst underholdende litteratur. Vi tror på, at den vigtigste samtidsroman kan være en digtsamling, og at ingen ved, hvor i landet de vigtigste nye stemmer kommer fra, eller i hvilken form deres litteratur kommer.

Derfor udgiver vi tykke og tynde bøger, gamle og nye bøger, romaner og digte, krimier og klassikere. At læse og skrive litteratur er at være nysgerrig, og [xxxxx] er et hus for de nysgerrige; en gammel facade i København K og et sted, hvor vi sammen kan have en samtale om, hvad det er at være menneske i verden.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 15.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Bibliotekar
  • København
  • Mandag den 12. januar 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer i København.

Dato Alle jobs som bibliotekarer
30. januar 2026 14
29. januar 2026 15
28. januar 2026 19
27. januar 2026 17
26. januar 2026 16
25. januar 2026 16
24. januar 2026 16
23. januar 2026 14
22. januar 2026 11
21. januar 2026 11
20. januar 2026 10
19. januar 2026 9
18. januar 2026 9
17. januar 2026 9
16. januar 2026 6
15. januar 2026 5
14. januar 2026 4
13. januar 2026 4
12. januar 2026 4
11. januar 2026 4
10. januar 2026 3
9. januar 2026 3
8. januar 2026 3
7. januar 2026 3
6. januar 2026 2
5. januar 2026 2
4. januar 2026 2
3. januar 2026 2
2. januar 2026 2
1. januar 2026 2
31. december 2025 3

Kort over København