Bioanalytiker/embryolog søges til privat fertilitetsklinik i København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Har du lyst til at være bioanalytiker/embryolog på en privat fertilitetsklinik i København, hvor du får masser af gode kollegaer, god tid til dit arbejde og en stor del medindflydelse?

Vi søger en dygtig bioananlytiker/embryolog til vores klinik i København. Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor vi alle har det til fælles, at vi brænder for at gøre en forskel for patienterne.

Om arbejdet:

Vi har åbent 7 dage om ugen, hele året. Mange af vores patienter kommer fra udlandet, men vi har også en del fra Danmark. Vi tilbyder alt inden for IUI, IVF/ICSI, ægdonation og ROPA.

Vi er en ukompliceret og uformel arbejdsplads og arbejder ud fra princippet ”frihed under ansvar”. [xxxxx] er ejet af Anette Sellmer, som sammen med klinikchef Mia Mundt Sommer, udgør ledelsen. Det er en synlig og engageret ledelse, der uddeler ansvar til dem, der trives med det.

Vi sætter patienten og det gode arbejdsmiljø i højsædet. Det betyder blandt andet, at du har god tid til dine opgaver og forventes aktiv i idéudvikling og implementering.

Laboratorie-teamet (som består af 3 kollegaer + laboratorieleder Anette Sellmer) udfører opgaver som:

  • IVF og ICSI
  • Transferering
  • Optøning og nedfrysning af oocytter og blastocyster
  • Oprensning af sæd og nedfrysning af sæd
  • Vurdering af æg
  • Administrative opgaver blandt andet i forbindelse med import og eksport af væv

Dine kollegaer:

Vi er lige nu 30 ansatte på [xxxxx], og vi har et fantastisk arbejdsmiljø. Vi arbejder rigtig godt sammen tværfagligt, respekterer og bruger hinandens kompetencer, mens vi følger med i udviklingen og løfter det samlede faglige niveau.

Udover det så har vi et rigtig godt socialt fællesskab, hvor vi blandt andet spiser frokost sammen hver dag, hygger os sammen og ses uden for arbejdstid. Det gode arbejdsmiljø er noget vi vægter meget højt og passer rigtig godt på. Så det er naturligvis vigtigt for os, at vores nye kollega falder godt til og passer godt sammen med resten af gruppen.

Om dig:

  • Du er embryolog/bioanalytiker
  • Har erfaring med eller interesse for fertilitetsspecialet
  • Trives med at løse opgaverne omkring patienter i fællesskab med alle dine kollegaer, samt selvstændige opgaver.
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Kan arbejde 28-37 timer om ugen samt weekend og helligdage i fast rul

Vi tilbyder:

En arbejdsplads med god kollegial støtte og sparring i et tæt tværfagligt samarbejde. Du kan forvente, et job med:

  • God tid til de daglige opgaver og mulighed for stor medindflydelse
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Glade og positive kollegaer
  • En organisation, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.

Ansættelsesvilkårene afhænger af din erfaring og dine forudsætninger.
En forudsætning for din ansættelse er, at der gives samtykke til indhentning af børneattest og at denne er tilfredsstillende, samt en kvalificerende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til [xxxxx] Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bioanalytiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bioanalytiker
  • København S
  • Fredag den 05. september 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som bioanalytiker i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte bioanalytiker i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bioanalytiker.

Dato Alle jobs som bioanalytiker
5. september 2025 1
4. september 2025 1
3. september 2025 1
2. september 2025 1