Analysestærk studentermedhjælper med interesse for digitale løsninger til Sustainability and Stewardship

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du bidrage til [xxxxx]-koncernens arbejde med integration af bæredygtighed i kapitalforvaltning? Interesserer du dig for analyse af kvalitative og kvantitative data, samt digitale løsninger? Og er du nysgerrig på investeringsverdenen og arbejdet med bæredygtighed og samfundsforhold hos en af Danmarks største kapitalforvaltere? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret og analytisk dygtig studentermedhjælper til at understøtte vores arbejde med bl.a. ESG-integration, aktivt ejerskab, databehandling og digitale løsninger. Specifikt leder vi efter dig, der er serviceminded, kan arbejde selvstændigt og sætter en ære i at følge dine opgaver i mål. Du trives i et miljø, hvor vi samarbejder og nogle gange løber stærkt. Som team lægger vi stor vægt på både sammenhængskraft og individuel trivsel. Vi forlanger ikke, at du allerede er ekspert i bæredygtighed, investering eller programmering, men forventer, at du er nysgerrig og har mod på at dygtiggøre dig i krydsfelterne mellem bæredygtighed, investering og digitale løsninger. Undervejs vil du løbende modtage introduktion til arbejdet og opgaverne, og når det er sagt, er vi mindst lige så interesseret i den erfaring, du gør dig.

I dit kommende job vil du bl.a. arbejde med:

  • Support til teamets fuldtidsansatte, herunder ifm. analyser af fx markedsforhold, brancheudvikling og samfundsudfordringer, eller ifm. plancher til præsentationer og ledelsesrapportering.
  • ESG-analyser af selskaber, sektorer og porteføljer (bl.a. med henblik på at identificere muligheder for forbedring, understøtte udviklingsarbejde eller som baggrund for investeringsrelaterede diskussioner).
  • Stemmeafgivelse på generalforsamlinger for relevante selskaber, som vi er investeret i, herunder løbende monitorering, analyse og eksekvering.
  • Indsamling, strukturering, kvalitetssikring og analyse af ESG-relaterede data fx til brug ifm. screeninger eller rapportering.
  • Udvikling og vedligeholdelse af digitale løsninger, dashboards og rapporteringsværktøjer (fx i Power BI, Excel eller Python) samt mulighederne for optimering og automatisering af manuelle processer.
  • Løbende registrering og opdatering af databaser til brug for dokumentation og rapportering.

Vi søger dig, som:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx indenfor økonomi, finansiering, data science, eller lignende). Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke afgørende. Derudover er drømmen, at du mindst har to år tilbage af dit studie,
  • er interesseret i samfundsforhold, bæredygtighed og investering – gerne med en passion for datadrevne løsninger og automatisering,
  • har solide analytiske evner og arbejder struktureret,
  • har erfaring med Power Point og Excel – kendskab til Power BI, Python, SQL eller lignede er en fordel,
  • er nysgerrig, proaktiv og trives med at tage ansvar for egne opgaver, hvad end det er udviklings- eller rutineopgaver.

Vi tilbyder et studiejob, der giver:

  • Mulighed for at blive en del af et analytisk miljø, hvor samfundsproblemstillinger og data spiller en central rolle: Vi arbejder målrettet med at skabe indsigt gennem data og analyse, og du vil indgå i et team, hvor vi kombinerer viden om bæredygtighed og investering for at kunne levere på målsætningen om at være Danmarks samfundsansvarlige kapitalforvalter. Her tror vi på, at effektive digitale løsninger understøtter arbejdet og skaber værdi gennem hele værdikæden. Derfor arbejder vi også regelmæssigt på at udvikle eksisterende og nye digitale løsninger.
  • Indsigt og erfaring med bæredygtighed i investeringsregi: Du kommer helt tæt på både udfordringer og udvikling, når du bliver en del af maskinrummet bag integrationen af bæredygtighed i [xxxxx] Asset Management. Vi jonglerer dagligt alt fra ESG-data, -screeninger og -analyser til klimaplaner, aktivt ejerskab og udvikling af rammeværker.
  • Fleksible arbejdstider: Vi tager selvfølgelig hensyn til dit studie og dine eksaminer, men sætter også pris på, hvis du kan udvise fleksibilitet den anden vej. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og fordeles ideelt set over to-tre dage.
  • En lærerig og uformel arbejdsplads med højt fagligt niveau: Du bliver en del af et team bestående af seks fuldtidsansatte specialister og to studentermedhjælpere (hvoraf du er den ene). Her er højt til loftet og aldrig langt til grin.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling: Du får rig mulighed for at lære fra mere erfarne kræfter og dit arbejde – hvad end udviklings- eller driftsrelateret – vil som ofte foregå i samarbejde med teamets specialister eller kolleger fra resten af Asset Management. Her får du bl.a. muligheden for at styrke dine evner indenfor analyse, kommunikation og interessentinddragelse. Undervejs står vi også gerne til rådighed for personlig og faglig sparring.

Interesseret?
Send en kort motiveret ansøgning*, CV og karakterudskrift. Deadline for ansøgning er fredag den 12. december 2025, men ansøg gerne hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Optimalt set har du mulighed for at starte i midten af januar 2026 eller senest 1. februar 2026.

* Bemærk – Krav til den motiverede ansøgning: 1) maks. 300 ord, 2) beskriv kort din motivation for at søge stillingen og 3) giv et konkret eksempel på en opgave, du har løst, der gør dig til en ideel kandidat.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller [xxxxx]-koncernen som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør for Sustainability & Stewardship, Rune Riisbjerg Thomsen, på mail RRT@[xxxxx].dk.

Dette jobopslag er blevet til i balanceret samarbejde med [xxxxx]GPT – det håber vi også, at din ansøgning afspejler, hvis du gør brug af en AI-chatbot.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Chauffør", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Chauffør
  • Fredag den 12. december 2025

Statistik over udbudte jobs som chauffører

Herunder ser du udviklingen i udbudte chauffør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal chauffører.

Dato Alle jobs som chauffører
10. januar 2026 180
9. januar 2026 182
8. januar 2026 184
7. januar 2026 182
6. januar 2026 178
5. januar 2026 178
4. januar 2026 178
3. januar 2026 178
2. januar 2026 181
1. januar 2026 189
31. december 2025 194
30. december 2025 199
29. december 2025 203
28. december 2025 195
27. december 2025 203
26. december 2025 206
25. december 2025 206
24. december 2025 208
23. december 2025 203
22. december 2025 210
21. december 2025 212
20. december 2025 213
19. december 2025 214
18. december 2025 221
17. december 2025 213
16. december 2025 211
15. december 2025 215
14. december 2025 218
13. december 2025 218
12. december 2025 217
11. december 2025 218