Dataanalytiker til strategisk planlægning af Forsvarets bemanding

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du arbejde med analyser og modeller, der danner grundlag for opbygningen af Forsvarets fremtidige kampkraft?

Forsvaret står i de kommende år over for en omfattende opbygning af kapaciteter og personel. For at sikre realistisk planlægning og prioritering styrkes arbejdet med analyser og fremskrivninger af bemandingsområdet i [xxxxx].

Derfor opbygger vi en ny sektion med ansvar for strategisk planlægning og analyse af Forsvarets personelområde. Sektionen skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem ambition, kapacitet og bemanding – og levere beslutningsgrundlag til [xxxxx]s ledelse.

Om os
Personelopbygnings- og planlægningssektionen er en del af Udviklings- og Planlægningsstaben i [xxxxx]. Sektionen arbejder med analyser og planlægning, der danner grundlag for strategiske beslutninger om opbygningen af Forsvarets personel og kapaciteter.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med blandt andet Personelkommandoen, Økonomi- og Driftsstaben samt værn og myndigheder på tværs af koncernen.

Vi er ved at opbygge en sektion med et bredt spænd af militære og civile kompetencer. Ambitionen er at skabe et stærkt fagligt miljø, hvor forskellige perspektiver bringes i spil for at udvikle analyser og beslutningsgrundlag, der kan gøre personelområdet mere strategisk styrbart.

Sektionen er et lille og fagligt ambitiøst miljø, hvor vi arbejder tæt sammen om komplekse opgaver og deler ansvar for at få tingene til at lykkes. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab med plads til både faglig sparring, humor og uformel omgangstone i en hverdag med højt tempo. Vi forventer derfor, at du både bidrager aktivt til opgaveløsningen og til at skabe et miljø, hvor samarbejde, tillid og gensidig respekt er en naturlig del af arbejdet.

Om stillingen
Du vil arbejde med kvantitative analyser og modeller, der understøtter strategiske beslutninger om personelopbygning. Dine analyser vil være med til at synliggøre konsekvenser, flaskehalse og alternative udviklingsforløb i Forsvarets bemanding.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udvikle fremskrivninger af personeludviklingen i Forsvaret
  • Analysere data om tilgang, afgang og uddannelseskapacitet
  • Udvikle scenarier og følsomhedsanalyser
  • Validere og analysere data i tæt samarbejde med Personelkommandoen
  • Bidrage til konsekvensvurderinger i strategiske beslutningsoplæg

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademiskuddannelse inden for eksempelvis statistik (Cand.scient. i statistik), økonomi, datascience, matematik eller samfundsvidenskabelig metode.

Du motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor data og analyser skal omsættes til beslutningsgrundlag for ledelsen.

Du arbejder struktureret og analytisk og har interesse for at udvikle modeller og analyser, der kan gøre komplekse sammenhænge mere forståelige.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København eller Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenneth Juul Strøm på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 1. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om [xxxxx]
[xxxxx] er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

[xxxxx] løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

[xxxxx] ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. [xxxxx] består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Data Manager
  • København K
  • Fredag den 01. maj 2026

Lignende jobs

  • Data manager i Frederiksberg

    Shape the future of traceability with Cassandra & IaC expertise!Are you a Cassandra and Infrastructure as Code specialist with a passion for building robust, scalable platforms? .
    • Data Manager
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Data Warehouse Developer

    About the JobIf you are interested in juggling terabytes of data using the latest technologies, then this is the job for you!At Saxo we are looking for an experienced Data Warehouse Develop..
    • Data Manager
    • København
    Få mere info
  • Senior Data Management Consultant til [xxxxx] Bank...

    Har du lyst til at være med at udvikle fremtidens dataunderstøttelse i den finansielle sektor? Ønsker du at være med til at omsætte komplekse datamængder til værdifuld rapportering - herunder myndi..
    • Data Manager
    • København
    Få mere info
  • Expert Data Engineer, NAM

    Job ID: 2867Expert Data Engineer, NAM, Copenhagen (permanent position)Would you like to get in on the ground floor of building a new data platform? We are now looking for an Expert Data Enginee..
    • Data Manager
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som data managere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

Dato Alle jobs som data managere
12. maj 2026 0
11. maj 2026 0
10. maj 2026 0
9. maj 2026 0
8. maj 2026 0
7. maj 2026 0
6. maj 2026 0
5. maj 2026 0
4. maj 2026 0
3. maj 2026 0
2. maj 2026 0
1. maj 2026 0
30. april 2026 0
29. april 2026 0
28. april 2026 0
27. april 2026 0
26. april 2026 0
25. april 2026 0
24. april 2026 0
23. april 2026 0
22. april 2026 0
21. april 2026 0
20. april 2026 0
19. april 2026 0
18. april 2026 0
17. april 2026 0
16. april 2026 0
15. april 2026 0
14. april 2026 0
13. april 2026 0
12. april 2026 0