Vikarstilling: Projektadministrator til Datalogisk Institut (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København Ø

Kan du se dig selv arbejde med projektadministration på et af Europas førende datalogiske institutter? Og vil du gerne være en del af en arbejdsplads, som forsker i og uddanner studerende i ny og banebrydende it på områder som kunstig intelligens og virtual reality? Så er stillingen som projektadministrator på Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) noget for dig.

Du bliver en del af DIKU’s stab som består af 23 kolleger samt administrationschefen. I staben vil du i sparring med instituttets øvrige projekt- og centeradministratorer lede og administrere forskningsprojekter i tæt samarbejde med bevillingshavere. Stillingen er et 1-årigt barselsvikariat med tiltrædelse den 15. marts 2026 eller hurtigst muligt derefter på 30 timer pr. uge. Yderligere information om DIKU finder du på [xxxxx]

Opgaverne omfatter:

  • Sparring med og rådgivning af bevillingshavere og projektpartnere
  • Projektopstart samt opstart af projektansættelser i samarbejde med kolleger i Nørre Campus Universitetsadministration
  • Udarbejdelse af referater, rapporter, projektregnskaber, præsentationer m.v.
  • Planlægning og koordinering af samt evt. opfølgning på videnskabelige arrangementer samt projekt- og styregruppemøder
  • Sikring af, at både interne og eksterne krav til projektet imødekommes både ved kontraktindgåelse og løbende i projektimplementeringen
  • Dialog med partnere og bevillingsgivere, herunder formidling af krav til partnere, indhentning af partneres afrapporteringsbidrag samt faglig afrapportering til bevillingsgivere
  • Etablering og vedligeholdelse af evt. projekthjemmesider

Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse
  • har relevant erfaring fra et forskningsmiljø og gerne med administration af forskningsbevillinger
  • er i besiddelse af god systemforståelse og har flair for IT-værktøjer
  • er faglig skarp, har stærke analytiske kompetencer og gode formuleringsevner på både dansk og engelsk
  • er struktureret og trives med at have mange bolde i luften
  • er selvstændig, initiativrig og tager ansvar for at følge opgaver til dørs
  • er en god kollega, som har lyst til at samarbejde og sparre på tværs af organisationen

Vi tilbyder:

  • et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne.
  • at blive en del af en arbejdsplads i forandring, som løbende medfører nye typer af opgaver, hvor du kan være med til at sætte dit præg på, hvordan de skal løses
  • at blive en del af en stab i konstant udvikling og med store ambitioner
  • et udviklingsorienteret og godt socialt miljø
  • engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder - såsom kurser og relevant videre- og efteruddannelse.

Hvem er vi?
DIKU er Danmarks første datalogiske institut, som blev oprettet i 1970. Vores forskere og kandidater har bidraget til samfundets accelererende teknologiske transformation, og vores forskningsmiljø og -resultater har gjort os til et af Europas førende datalogiske institutter med international indflydelse.

Vi er en internationalt orienteret arbejdsplads, hvor arbejdssproget er både dansk og engelsk, og vi værdsætter diversitet og mangfoldighed.

DIKU’s administration er beliggende på ydre Nørrebro i Vermundsgade 5 og tæt på Nørre Campus, som vi deler med en række andre naturvidenskabelige uddannelser og institutter. Vi er ca. 400 ansatte (inklusive ph.d.-studerende).

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som AC-fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil desuden blive givet rådighedstillæg. Tillæggets størrelse afhænger af anciennitet. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 30 timer. Vi har flekstid.

Vil du vide mere?
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Administrationschef Camilla Lillholm-Jørgensen på tlf. [xxxxx]/e-mail [xxxxx]

Ansøgningsproces
Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation elektronisk via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 5. februar 2026 kl. 23:59. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. februar 2026.

Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.1.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Data Manager
  • København Ø
  • Torsdag den 05. februar 2026

Lignende jobs

  • Senior Data Scientist

    Copenhagen, DenmarkAbout the jobDo you want to work with modelling and development of different models and data-based automated processes with Saxo’s Financial Crime Prevention (FCP)? Saxo .
    • Data Manager
    • København
    Få mere info
  • Senior Database Administrator

    Copenhagen, DenmarkAbout the Job Are you passionate about optimizing data platforms and ensuring seamless performance? Join our dynamic team in Copenhagen and play a key role in managing mi..
    • Data Manager
    • København
    Få mere info
  • Data Engineer

    Who We AreVML, part of WPP, is a leading creative company that combines brand experience, customer experience, and commerce, creating connected brands to drive growth. VML is celebrated for its i..
    • Data Manager
    • København Ø
    Få mere info
  • Senior .Net Developer til Mjølner i København

    Din rolle og hverdag hos Mjølner Som Senior Net Developer bliver du en del af vores største faglighed, hvor vi primært arbejder med NET og Java, sikkerhed, arkitektur og DevOps. Hos os .
    • Data Manager
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som data managere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

Dato Alle jobs som data managere
2. marts 2026 2
1. marts 2026 2
28. februar 2026 2
27. februar 2026 2
26. februar 2026 1
25. februar 2026 1
24. februar 2026 1
23. februar 2026 1
22. februar 2026 2
21. februar 2026 2
20. februar 2026 2
19. februar 2026 2
18. februar 2026 1
17. februar 2026 1
16. februar 2026 1
15. februar 2026 1
14. februar 2026 1
13. februar 2026 1
12. februar 2026 1
11. februar 2026 1
10. februar 2026 1
9. februar 2026 1
6. februar 2026 1
5. februar 2026 1
4. februar 2026 1
3. februar 2026 1
2. februar 2026 1
1. februar 2026 1
31. januar 2026 1