Ejendomsdirektør til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

kriminalforsorgen står over for historiske store udvidelser af kapaciteten over de kommende år. Vil du være med til at sætte retning for dette arbejde og sikre, at kriminalforsorgen styrker sin eksekveringskraft på store projekter og udvikler virksomhedsstyringen på ejendomsområdet? Hvis svaret er ja, så har du nu muligheden for at søge stillingen som ejendomsdirektør i kriminalforsorgen.

kriminalforsorgen har i de senere år oplevet en stigning i antallet af indsatte. I flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-2025 indgår en række tiltag, der skal bringe kriminalforsorgen bedre i balance blandt andet ved etablering af flere pladser, leje af fængselspladser i udlandet, øget rekruttering og forbedret fastholdelse af fængselsbetjente.

Retsvæsenet er en af grundstenene i det danske samfund – og kriminalforsorgen udgør sammen med politiet, anklagemyndigheden og domstolene straffesagskæden, der udgør et myndighedssamarbejde, der kontinuerligt arbejder for et trygt og sikkert samfund, hvor lovovertrædere stilles til ansvar for deres handlinger. Regeringen ønsker at gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet, og hvor det sikres, at det ikke er kapaciteten i det strafferetlige system, der afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark. Dette ønske skal kriminalforsorgen medvirke til at virkeliggøre i kraft af en række markante tiltag, der sikrer, at kapaciteten i kriminalforsorgen udvides.

Ambitionerne i kriminalforsorgens flerårsaftale, regeringsgrundlaget mv. kræver samlet set en hurtig og markant forøgelse i antallet af fængselspladser. Som led i en historisk udvidelse og modernisering af kriminalforsorgens kapacitet skal der derfor bygges flere store fængsler og arrester over de næste 10 år, og den samlede anlægsøkonomi forventes at være på op mod 10 mia. kr. kriminalforsorgen har ikke tidligere håndteret en byggeprojektportefølje i denne størrelsesorden, så der er behov for en stærk profil, der kan sætte et klart strategisk fokus, videreudvikle organisationen og sikre eksekveringen af mange store projekter.

Dine ansvarsområder

kriminalforsorgens ejendomsportefølje strækker sig over ca. 80 matrikler fordelt på fængsler og arresthuse over hele landet samt i Grønland og på Færøerne, og fremtidssikring af kapaciteten er et strategisk indsatsområde for koncernen.

Du vil som ejendomsdirektør få det strategiske ansvar for videreudviklingen af kriminalforsorgens fysiske kapacitet så det sikres, at ejendomsporteføljen kan drives effektivt, professionelt og bæredygtigt, og at opførelsen af nye fængsler og arrester styres med sikker hånd. Du vil derudover få det overordnede ansvar for etablering af ny kapacitet i udlandet, hvor kriminalforsorgen aktuelt er i gang med forberedelserne til et dansk fængsel i Kosovo.

Ejendomsdirektøren vil stå i spidsen for opbygningen af et nyt Center for Ejendomme i Direktoratet for kriminalforsorgen - til en start med et personalemæssigt ansvar for ca. 30 medarbejdere, herunder 4 ledere. Du vil som en af de første opgaver skulle igangsætte en væsentlig udvidelse af centeret med henblik på hurtigt at sikre de fornødne ressourcer til eksekvering af flere nye projekter.

Ejendomsdirektøren refererer direkte til direktøren for kriminalforsorgen og indgår i direktoratets direktion og kriminalforsorgens koncernledelse. Koncernledelsen koordinerer og træffer fælles beslutninger, der sikrer sammenhæng, udvikling og effektiv drift på tværs af kriminalforsorgen, og består ud over direktionen af to områdedirektører og direktøren for kriminalforsorgen i Grønland.

Om dig

Ejendomsdirektøren skal være en udviklings- og resultatorienteret leder med organisationsforståelse, strategisk udsyn, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner. Direktøren skal kunne stå i spidsen for fortsat oprustning af kompetencer og ressourcer på ejendomsområdet og skal være en stærk personaleleder, der kan motivere, engagere og sætte tydelig retning.

Der lægges vægt på, at ansøgeren har betydelige driftsmæssige og styringsmæssige kompetencer og en meget solid ledelses- og styringsmæssig erfaring fra større virksomheder, herunder gerne fra en offentlig virksomhed. Det er derudover forventningen, at ansøgeren har et godt kendskab til ejendomsområdet og erfaring med eksekvering af store projekter.

Indblik i og forståelse for kriminalforsorgens arbejdsområde og samspillet med det departementale niveau i staten og den øvrige straffesagskæde vil være en fordel, men er ikke en betingelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 2. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer og et åremålstillæg.

Stillingen ønskes besat på åremål og ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er indtil videre Direktoratet for kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningen

Din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest fredag den 12. januar 2024.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om kriminalforsorgen

kriminalforsorgen fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gøres på vegne af samfundet, og kriminalforsorgen er den eneste, der løser den opgave.

kriminalforsorgen består af et direktorat, to kriminalforsorgsområder, kriminalforsorgen i Grønland og 18 institutioner. Vi beskæftiger ca. 4500 medarbejdere og har en kapacitet på ca. 4100 pladser.

kriminalforsorgen er det sidste led i straffesagskæden og er sammen med politi, anklagemyndighed og domstole en af grundstenene i retsstaten. Uden en stærk kriminalforsorg forsvinder fundamentet for et trygt og sikkert samfund, hvor lovovertrædere stilles til ansvar for deres handlinger.

Derudover sover kriminalforsorgen aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går medarbejderne i kriminalforsorgen på arbejde. Det gør de for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • København K
  • Fredag den 12. januar 2024

Lignende jobs

  • Direktør i København V

    Fri kontakt
    Dansk Industri søger en ambitiøs og handlekraftig leder, som vil stå i spidsen for DI’s branchefællesskab for fødevarevirksomheder og gøre en markant forskel for fødevaresikkerhed, bæredygtighed og fødevarevirksomheders konkurrenceevne. Om os. DI Fødevarer er en brancheorganisation i DI med over 270 medlemmer.
    • Direktør
    • København V
    Få mere info
  • Direktør i København

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Direktør
    • København
    Få mere info
  • Direktør i København

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Direktør
    • København
    Få mere info
  • Direktør i København V

    Besidder du færdighederne til at virke imødekommende over telefonen og yde en fuldstændig og serviceorienteret besvarelse af forespørgsler, skriftligt såvel som telefonisk? Og kan du samtidig holde..
    • Direktør
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som direktør i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør over tid

Dato Alle jobs som direktør
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0
2. juni 2024 0
1. juni 2024 0
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0