Vil du være med til at forme fremtidens elektrikere?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Vi søger en faglærer med stærk el-teknisk baggrund primært til hovedforløb 1 og 2

Har du hænderne skruet rigtigt på og lyst til at dele din viden med næste generation af elektrikere? EUC Syd søger en engageret og fagligt stærk el-faglærer, der vil være med til primært at udvikle og undervise på elektrikeruddannelsens hovedforløb 1 og 2.

Hvem er du?
Du er uddannet elektriker, automatiktekniker, installatør eller maskinmester – og du har lyst til at undervise unge mennesker i alt fra installationsteknik og fejlfinding til styring og regulering. Du har en naturlig interesse for el-tekniske systemer og kan formidle både teori og praksis med entusiasme og forståelse.

Dine kompetencer:

  • Du har erfaring med el-installationer, tavlebygning og fejlfinding.
  • Du har mod på at formidle undervisning indenfor PLC, KNX og relæstyring.
  • Du har styr på el-sikkerhed og gældende lovgivning.
  • Du kan arbejde med teknisk dokumentation og digitale værktøjer.
  • Du har lyst til at undervise unge og støtte dem i deres faglige og personlige udvikling.

Dine arbejdsopgaver:

  • Undervisning hovedsageligt på hovedforløb 1 og 2 – både praktisk og teoretisk.
  • Indgå i samarbejde med det øvrige el-team.
  • Udvikling af undervisningsforløb og materialer i samarbejde med kolleger.
  • Deltagelse i fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde.
  • Samarbejde med virksomheder og praktiksteder.
  • Deltagelse i efteruddannelse og faglig opkvalificering.
  • Bidrage til et positivt og udviklende læringsmiljø.

Du vil blandt andet undervise i:

  • Installation og fejlfinding i boliger og mindre erhverv.
  • Tavlebygning og fordelingstavler.
  • Regulering af motor.
  • Sikring og alarminstallationer.
  • PLC-programmering og styringsteknik.
  • Intelligente bygningsinstallationer, bl.a. KNX.
  • El-sikkerhed og måleteknik.
  • Dokumentation og brug af digitale værktøjer.
  • Samarbejde og kommunikation i praksis.

Hvad tilbyder vi?

  • Vi har et team, hvor kaffe og kabelsko går hånd i hånd.
  • Vi har elever, der tør spørge – og har brug for svar.
  • Gode muligheder for personligt aftryk i undervisningen.
  • Vi tilbyder dig et job, hvor du får lov til at nørde og lære fra dig.
  • Vi har værksteder fyldt med udstyr, du gerne må rode med.
  • Vi har kollegaer, der både kan lave sjov og fejlstrømsafbrydere.
  • Vi er en skole, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd.

Løn og ansættelse
Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Løn og øvrige vilkår fastsættes efter kvalifikationer.

Der er en prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning.

Arbejdssted: EUC Syd, Haderslev – med mulighed for opgaver på andre afdelinger.

Pædagogisk diplomuddannelse skal gennemføres inden for 4 år, hvis du ikke allerede har den.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag elektronisk via vores hjemmeside: [xxxxx] Vi afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse
Snarest muligt – gerne senest 1. september 2025.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:

  • Skolechef Lotte Nørup på mail: [xxxxx] eller
  • Uddannelsesleder Thomas Petersen på mail: [xxxxx]

Vi gør opmærksom på, at EUC Syd holder ferielukket i uge 29 og 30!

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

EUC Syd er en af Danmarks større tekniske skoler med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. Geografisk er skolen placeret i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Elektriker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 28.07.2025
  • Elektriker
  • Haderslev
  • Mandag den 01. september 2025

Lignende jobs

  • Ventilationsmontør til Vejle afdelingen

    Elektriker søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • Elektriker
    • Vejle
    Få mere info
  • Elektriker/Vedligeholder til fabrikken i Rødekro

    Er du klar til at bidrage til en afdeling i udvikling med nye maskiner og innovativ driftsomlægning? Så læs videre her, da vi søger dygtige elektrikere til vores vedligeholdsafdeling med opstart sn..
    • Elektriker
    • Rødekro
    Få mere info
  • Serviceelektriker

    Har du lyst til at være en del af et stærkt og velfungerende serviceteam? Vi har travlt – og det er en god ting! Derfor søger vi endnu en selvstændig og faglig stærk serviceelektriker til spænd..
    • Elektriker
    • Kolding
    Få mere info
  • Elektriker søges til Fredericia

    Da vores elektrikere til industri har travlt søger vi en ny kollega til at indgå i vores dygtige team. Vi har fokus på høj faglighed, kvalitet og sammenhold - alt sammen mens det er sjovt at gå på .
    • Elektriker
    • Fredericia
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som elektrikere i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte elektriker i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal elektrikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som elektrikere i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som elektrikere
31. juli 2025 1
30. juli 2025 1
29. juli 2025 1